FYI.

This story is over 5 years old.

Ting ​Danmarks klammeste madgruppe kan lære os om livet

Facebookgruppen "Hvad skal vi ha' til aften i dag" handler om meget mere end middagsmad. Læs, og tag for dig af tilværelsens store vidensbuffet.
February 9, 2016, 10:10am

Det er let at være kyniker. Bowie og Rickman døde samme uge, og nu er alle bare ligeglade. Imens optrapper Kim Jong-un sine raketforsøg, og hvis ikke det får ram på os, så mister vi jo nok livet til meteorit-nedslag eller atombomber smidt af opstyltede, amerikanske ejendomsmæglere. Og kan det i grunden ikke være lige meget? Det blev jo alligevel aldrig til det helt store med det der liv der. Måske du kunne have drevet det vidt, hvem ved, men faktum er, at virkeligheden bankede på en gang midt i tyverne i form af Viaplay-regninger, adskillige ubrugelige men dyre latte art-kurser og fuldtidsarbejde i din fødeby. Nu sidder du alene i din uhumske lejlighed og drømmer om dengang, hvor livet lå for dine fødder, hvor du kunne tage en slappedag i Fields, bare fordi.

Og bedst som du er midt i at overveje, om tredje sal i grunden er højt nok, slår det dig: internettet. På nettet er man jo aldrig alene. Der er hobevis af venligtsindede folk, der har det præcis som dig og mig. Og ja, det er der – men det kræver, at man ved, hvor man skal lede. Mens de fleste internetfora har en tilbøjelighed til at ende i nazi-analogier og homofobi, er der ét sted på nettet, der er alt det, du har drømt om: Et fællesskab blottet for den hårde tone, der så let påfalder anonyme internetbrugere. En medmenneskelig bevægelse, der med åbne arme byder høj som lav velkommen i fællesskabet. En utopi så ren som en nyfødt enhjørnings drømme. Paradis er en gruppe ved navn Hvad skal vi ha'til aften i dag?

Advertisement

Gruppen har mere end 15.000 heldige medlemmer, der alle forsøger at besvare det på overfladen enkle spørgsmål: "Hvad skal vi ha'til aften idag?" Og mens svaret for nogen kan begrænses til "Fraaaaanske hotdogs", er der ud af den lille, intetanende præmis vokset et mikrokosmos, der udforsker alt, som gør livet værd at leve. Her er alle de ting, vi kan lære af Danmarks venligste Facebookgruppe.

DET ER ALDRIG FOR SENT AT FINDE KÆRLIGHEDEN

I virvaret af mere elle mindre religiøst betingede datingsider, kan det være svært at finde den eneste ene. Den man ranker ryggen for. Den der griber dig, når du falder. I den sammenhæng er online-dating ikke et dårligt værktøj, men det kan være svært at vurdere, hvem der blot cruiser siderne efter et hurtigt slag fjas, og hvem der er parat til at udfylde et hul i hinandens eksistens. Uanset hvad forpligtiger det at oprette en profil, skrive tekst og så videre, og skulle man høste færre bejlere end håbet, kan det opleves som et lammende nederlag.

Her adskiller dating i aftensmadsgrupper sig radikalt. Man logger jo primært ind i disse grupper grundet en vis kulinarisk interesse, mens det at finde sit livs udkårne højest er din anden prioritet. Derfor er frygten for afvisning væsentligt mindre, og man tør måske løbe nogle større risici i kommentarsporet under et middagsforslag. Det er for eksempel tilfældet på ovenstående billede, hvor en enkemand præsenterer aftenens menu beståede af lammeryg og kartoffelmos. Og selvom han ikke forstår, hvordan man tagger folk, og selvom hun ikke bider på, så var der interesse fra begge parter. To mennesker delte en smuk, smiley-mættet samtale, og i det øjeblik var de begge lidt mindre alene.

SPØRG OG DU SKAL FÅ HJÆLP

Vores civilisation, ja hele menneskehedens udvikling, hviler på vidensdeling. Det er sådan vi kan videregive oplysninger, der er essentielle for vores overlevelse: hvilke bær er giftige? Hvem er det, der stadig hører Coldplay? Hvorfor har Ed Harris lavet så mange ubådsfilm? Selvom den slags informationer kan være med til at fremme den menneskelige race, bør man stadig stille kritisk over for de oplysninger, man får stoppet ned i halsen. For eksempel bør man ikke gå ud fra, at Knorrs lasagnepulver er spiseligt, blot fordi de markedsfører det som sådan. Det kunne jo for eksempel være for gammelt eller måske være miltbrand. Det er kort sagt klogt at tage sine forholdsregler, før man potentielt fylder aftensmaden med lyserød asbest. Luft din tvivl i et åbent forum og se, om ikke gruppen som i dette tilfælde kan mane til besindighed.

Eneste tip kunne være at spørge publikum, før man prøvesmager, hvad der ret beset ligeså godt kunne have været fint malet plutonium.

KAGECREME MÅ GODT FRYSES NED

Hvad er svaret på det åbenbart ugooglelige spørgsmål: "Må man gerne fryse kagecreme ned?" For at kunne svare fyldestgørende er det først nødvendigt at undersøge spørgsmålet. Hvorvidt man fryse kagecreme ned er i sagens natur et juridisk spørgsmål og efter at have konsulteret nul advokater, kan jeg berette, at det som udgangspunkt er ganske lovligt. Men er man under 18 og befinder sig i en husstand, der ser ned på cremefrysning, må man i princippet ikke afkøle sin store skål med creme, idet det er forbudt af din værge. Det er dog ikke direkte strafbart. Og som en hurtig bruger gør opmærksom på, så er det ikke ulovligt at nedfryse fastelovsboller – der jo som bekendt indeholder kagecreme -, så det giver ikke nogen mening, at det skulle være lovstridigt at nedfryse cremen for sig.

Det bliver dog senere klargjort, at spørgsmålet i virkeligheden drejer sig om, hvorvidt det er en god idé at fryse kagecreme ned. Derudover er der tale om cremelinser og altså ikke fastelavnsboller, som den første bruger gik ud fra. Svaret kommer fra en mere vidende cremeentusiast: både Dr. Oetkers bagestabile creme og hjemmelavet kagecreme kan fint fryses ned.

Advertisement

Tilbage står en spinkel forhåbning om, at man i fremtiden bliver bedre til at lave den korrekte mængde kagecreme til at starte med, så man slipper for hele nedfrysningsdebatten.

VÆR STOLT AF DIG SELV

Og hvad så, hvis du ikke er verdens bedste til et eller andet og bliver skrevet om i medierne og sådan. Det er ret beset de absolut færreste af os, der udmærker os på nogen som helst måde. Det betyder dog ikke, at man skal være mindre stolt af sine bedrifter. Din fortolkning af hakkedrenge stiller dig måske ikke ligefrem en sejr ved Bocuse d'Or i sigte, men derfor kan de jo godt smage himmelsk. Og bare fordi dine tarteletter mætter for meget og henleder tankerne på folk, der ikke er gode til at stå af i Roskilde, er det ikke nødvendigvis en fejl. Det er bare dit personlige take – tarteletter á la dig. Gør som Sinatra, holdt fast i din ting, og før du ved af det, vil du være elsket af millioner verden over. Selv hvis din kokkekunst ikke kaster berømmelse og idolisering af sig, så vil du altid vide med sikkerhed, at du holdt den ægte. Picasso blev også misforstået i sin samtid.

EKSPERIMENTER MED TILVÆRELSEN

Man kan nemt komme til at stagnere, når ens væsen er kilet ind mellem familie og job og fanget i de samme rutiner dag ud og dag ind. Selvom det kan virke uoverkommeligt at bryde med hverdagens monotoni, skal der kun en inspireret indsats til hist og her. Start med noget du kender, og giv det så et lille twist. Kast din tvivl af dig, hav et åbent sind og følg dine impulser, uanset hvor de skulle føre dig hen. Tag for eksempel pølsepizzaen. Det er svært af forestille sig, at vi engang levede i en verden, hvor pizza med pølse i skorpen simpelthen ikke fandtes. Det er kun takket være frygtløse næringspionerer som ovenstående, at dette tysk-italienske vidunder eksisterer i dag. Det havde været let at hvile på inspiration fra nettet, men også her går vores pizzeria-ejer in spe madkunstens ærinde. Ud over brugen af pølser bliver der også eksperimenteret med brugen af taco-fyld, antageligt for at give kreation lidt mexicansk flair.

Ligeledes har en anden pizza-connaisseur opdaget en måde, hvorpå man kan forme pizzaen som en stjerne, angiveligt med formålet at få hendes ældste til at spise den. Hvorfor hendes ældstes forhold til pizza er geometrisk betinget vides ikke, og det er som sådan også underordnet. Hvad der derimod bør hyldes, er disse kokkes problemløsningsevner, snarrådighed og navnlig kreative sind.

GODT BEGYNDT ER HALVT FULDENDT

Lige meget, hvad du går og tumler med, så handler det altid "bare" om at komme i gang med at lave om på det. At komme ud og møde nye mennesker. At melde dig ind nede i træningscenteret. At komme i gang med at spise sundere. Det er altid det første skridt, der er det sværeste. Netop derfor er det dybt forfriskende at se madguruerne fra "Hvad skal vi ha'til aften?" stolt proklamere, hvad de har tænkt sig at lave til aften. Onde tunger ville måske påpege, at folk, der skriver "Kotelletter i fad med ananas og ris", sælger skindet, før bjørnen er skudt. Der er jo trods alt ikke noget bevis på, at den omtalte svineret er blevet fuldbyrdet. Men det er ikke pointen.

Nej, det handler om, at udse sig et punkt i horisonten og holde kursen – at vælge et standpunkt og stå ved det, uanset hvad folk så måtte tænke. På den måde er "forloren hare med hasselbach kartofler" ikke så meget en middagsret, som det er et statement, der forvisser verden om, at du er stolt af dine valg. På samme vis er "spinatpandekager med spicy oksekød" et løfte, der afgives til samtlige mennesker på det pågældende internetfora: jeg vil realisere mine drømme, koste hvad det vil. Når der skrives "stuvet rosenkål med bacon" er det ej heller bare en uheldig sammensætning af råvarer. Sætningen er et mantra, der står for beslutsomhed og formål. Du ved, hvad du vil have, og du helmer ikke, før du har opnået det. Det er svaret på et spørgsmål, der stikker meget dybere end som så: "Hvad skal vi ha'til aften?"

Mere fra VICE:

Sådan overlever du, hvis Trump smider en atombombe over Danmark

Vi talte med udvikleren bag spillet, hvor Inger Støjberg tæver flygtninge med en skinke

Er Odense bedre end alle andre byer i Europa?