Denne artikel blev oprindelig udgivet af VICE UKKvinders håndtasker har altid været et mysterium for mig. Som barn var jeg overbevist om, at min mor og hendes veninder skulle bære rundt på alle mulige magiske ting – og et par mursten. Jeg troede, at det stod i loven – i tilfælde af, at de skulle redde verden eller sådan noget.Som voksen mand må jeg indrømme, at jeg stadig synes, håndtasker er lige så underlige og mystiske. Drevet af min nysgerrighed besluttede jeg mig for at spørge en række kvinder, jeg kender – og nogle fremmede, jeg mødte på gaden – om jeg måtte fotografere indholdet af deres tasker.
Advertisement
Jeg har brugt de sidste par måneder på at vandre rundt i St. Petersborg (hvor jeg bor) og bede alle kvinder, jeg mødte om at vise mig, hvad de havde i tasken. Nogle af dem troede, jeg var en røver, andre troede, jeg var sindssyg, og gik med til det. Jeg lagde mærke til, at sidstnævnte gruppe arrangerede indholdet meget omhyggeligt på et sort stykke stof, jeg havde med, før jeg fik lov til at tage billeder.Til sidst spurgte jeg, om jeg måtte tage et billede af deres ID. Jeg synes, at kompositionen af portrættet sammen med personens ejendele giver et slående førstehåndsindtryk af, hvem disse kvinder er.