FYI.

This story is over 5 years old.

Stuff

Det virale portræt af Donald Trumps mikropenis bliver nu solgt på auktion

Siden kunstneren Illma Gore postede nøgenportrættet af Donald Trump på sin Facebookside, har den fået over 50 millioner visninger. Nu sælger hun billedet på eBay og vil donere overskuddet til en organisation for hjemløse unge.

Maleri af Illma Gore

Denne artikel blev oprindeligt udgivet af Broadly

Dette maleri af Donald Trump bærer titlen "Make America Great Again" og er udarbejdet af den amerikanske Illma Gore – en kønsflydende kunstner fra Los Angeles. Siden hun delte billedet på sin Facebookside den 10. februar, har det fået over 260.000 delinger - og er - hvis man kan stole på tallet - blevet set over 50 millioner gange på Imgur og Reddit. Man kan roligt sige, at kunstværket har opnået viralstatus.

Advertisement

Hypen har medført de forudsigelige trusler og chikane fra både Trumps støtter og muligvis medlemmer af hans juridiske hold. Som svar på kravene om at fjerne kunstværket har Gore besluttet at skabe mere ballade og i stedet sætte billedet på auktion på eBay. Forud for auktionen tog vi en snak med Gore om inspirationen til billedet, faldgruberne ved det boomende viralmarked, de forvirrende retningslinjer for nøgenhed på sociale medier og hvorfor, hun auktionerer værket bort.

BROADLY: Hvordan fik du inspirationen til det her værk?
Illma Gore: Mange af mine værker handler om den betydning, som bliver tillagt vores fysiske kroppe. Der er stor opmærksomhed omkring transkønnede lige nu, og måske er det endda en slags kønsrevolution, der er i gang, og det undrer mig, hvorfor transpersoner altid bliver spurgt om, hvad de har i bukserne. Det er det første spørgsmål: "Har du stadig din….?" Jeg tænkte, det kunne være interessant, hvis man tog en kontroversiel figur som Donald Trump og satte hans ansigt på en krop, som jeg synes er smuk, men som har en mikropenis. Det var for at fremkalde en reaktion. Jeg synes ikke, at man er defineret ved sine kønsdele. Man kan sagtens være et pikhoved, uanset hvad man har i bukserne.

Hvor lang var processen bag billedet?
Jeg blev færdig med at male den 10. februar. Det tog i alt 40 timer. Mens jeg lavede hans ansigt, var jeg nødt til at stoppe og tænke over mit liv [griner]. Det var vigtigt for mig, at folk skulle kunne se, hvem det var. Hans ansigt er i virkeligheden meget småt. Det er på størrelse med en håndflade. Hans øjne er virkelig små. Jeg ville være sikker på, at man ikke var i tvivl om, at det var ham.

Advertisement

Og hvad med kroppen?
Det er kroppen fra en person, jeg kender – tilsat lidt kunstnerisk fantasi. Jeg er generelt set tiltrukket af kvinder, så der er også en pointe i, at jeg ikke har set en penis i lang tid.

Hvordan gik billedet viralt?
Jeg postede det på min kunsterside på Facebook og på Reddit, og så eksploderede det bare. Det var på forsiden af Reddit inden for en time. Kunstredaktørerne skrev bare, "Vi ved ikke rigtig, hvad vi skal sige her. Held og lykke alle sammen!" Ting der går viralt på nettet er egentlig noget underligt noget. Jeg lavede et værk sidste år, som også gik viralt. (Værket "Human Canvas Project" bestod af over 1000 mennesker, som valgte et ord hver, som Gore ville få tatoveret på sin krop – hun har cirka 400 tilbage.) Det gik helt amok, og så døde det ud, for så at gå viralt igen, fordi det blev samlet op et andet sted. Det var super mærkeligt. Jeg promoverede det også hele tiden i pressen. Den her gang var det anderledes. Billedet fik 15.000 downloads i timen i tre-fire dage, og det klarer sig stadig virkelig godt. Jeg har i hvert fald 50.000 besøg og 5000 downloads på min side om dagen. Det er meget. George Takai postede noget om billedet den anden dag, og så startede det igen. Der er egentlig ikke rigtig nogen historie til. Det handler mest om billedet.

Læs også: Hvad mener DFU egentligt om Donald Trump?

Har responsen været skræmmende på nogen måde?
Jeg har fået virkelig mange dødstrusler - mest på min Facebook. Det er ret voldelige trusler. Nogle af dem siger for eksempel, at jeg er blevet voldtaget af min far eller sådan noget. Det er den slags. Sådan noget er forventeligt, og jeg startede det jo selv, så jaja – det rører mig ikke rigtig. Der er en gruppe af Trumps tilhængere, som har gjort det til deres mission at få mig dømt for blufærdighedskrænkelse. De siger, at det kan være skadeligt for børn at se billedet, og at det er sexchikane mod Donald Trump. Facebook har også fjernet det.

Advertisement

Facebook har kontaktet dig med henblik på at få fjernet billedet?
Ja, det er ret underligt. Man kan downloade det på min hjemmeside, og man kan også købe et print, hvilket jeg lige er begyndt på, fordi folk havde besvær med selv at printe. Der var nogen, der fik at vide af en trykker i New York, at de kun ville trykke billedet med Donald Trumps tilladelse. Der var flere, der havde det problem, så jeg ordnede det, så man også kunne købe et print. Hver eneste gang, jeg postede noget om at ville sælge værket, fik jeg karantæne af Facebook i 24 timer, men de fjernede ikke billedet. Min Twitter begyndte også at ændre indstillinger af sig selv for at dække billedet til.

What? Du postede billedet på Twitter, og på en eller anden måde blev indstillingerne ændret?
Det var så mærkeligt. Jeg havde en ven med som vidne – jeg postede billedet igen, og et par dage senere havde mine indstillinger ændret sig, så jeg ikke kunne se nøgenheden.

Er du blevet ringet op af Trumps jurister?
Jeg blev kontaktet af en person sidste onsdag, som påstod at være fra Trumps juridiske afdeling, og så smækkede jeg røret på. Personen sagde, at jeg skulle tale med en advokat om et problem vedrørende værket. Den advokat, jeg er i kontakt med, siger, at jeg allerhøjest kan få et skriftligt påbud om at ophøre med at dele billedet, men jeg har ikke modtaget noget endnu.

Havde du allerede planlagt at afholde auktionen, inden du modtog opkaldet?
Hvis nogen siger, at jeg ikke må gøre noget, så gør jeg det. Folk frarådede mig at frigive billedet, så jeg udgav det gratis og lavede den printede version. Og nu laver jeg auktionen. Mange af de penge, jeg tjener på min kunst, går til en organisation for hjemløse unge, som hedder Safe Place for Youth. Jeg var hjemløs, da jeg var teenager, og i hele 2011 sov jeg på gaden. Organisationen modtager ikke støtte fra staten, så jeg prøver at støtte dem, så godt jeg kan.

Advertisement

Hvor meget håber du at billedet, bliver solgt for?
I hvert fald 99 cents.

Mere fra VICE:

Hvad mener DFU egentligt om Donald Trump?

Sådan overlever du, hvis Trump smider en atombombe over Danmark

Vi tog en snak med Pia Kjærsgaard om sociale medier