Jeg troede også, at Copenhagen Pride bare var en stor glimmerfest - og jeg er homoseksuel
Foto: Shutterstock

FYI.

This story is over 5 years old.

Identity

Jeg troede også, at Copenhagen Pride bare var en stor glimmerfest - og jeg er homoseksuel

I dag ved jeg, at det var min egen usikkerhed og manglende viden og erfaring, der afholdt mig fra at deltage i Pride-paraden.
August 16, 2016, 5:00am

Jeg var 24 år gammel, og min farmor var på vej til middag. Det var første gang, jeg skulle se hende, efter hun havde fået at vide, at min nye kæreste var en mand. Jeg havde rustet mig med al den tålmodighed, jeg kunne mønstre. Jeg havde forberedt mig på, at hun ville stille spørgsmål som 'hvad så med børnebørn?' og udtrykke sin skuffelse over, at jeg i øvrigt aldrig blev marinesoldat - alt sammen pakket ind i en lille smule hyggehomofobi. Det er fint nok, tænkte jeg - hun er trods alt 88 år gammel, fra en anden tid og alt det der.

Advertisement

Men vi gik til bords, og alting føltes fuldstændig, som det plejede. Da det kom til stykket, overraskede min ellers stædige og firkantede farmor mig. Der faldt ikke et eneste ord om børnebørn, og der var intet andet end kærlighed i hendes øjne. Faktisk glædede hun sig bare til at møde 'den unge mand'. Jeg var lettet og også lidt imponeret over min gamle farmor, lige indtil hun tilføjede:

'Bare du ikke stiller dig op på en vogn og vrikker!'

Min farmor og mig i julen 1998. Dengang vrikkede jeg kun med ørene under nissehuen.

Der var trods alt grænser for frisindet. Og grænsen gik tydeligvis ved synliggørelsen og fejringen af min seksualitet i form af en parade. De udsmykkede ladvogne med glade mennesker på, var både det første, hun forbandt med min homoseksualitet - og samtidig skræmmebilledet, der markerede skillelinjen mellem det acceptable og det grænseoverskridende.

Læs også: Verdens ældste optrædende dragqueen viser sin garderobe frem

I dag begynder den tyvende udgave af Copenhagen Pride. Rådhuspladsen er i ugens anledning omdøbt til 'Pride Square' og udgør, sammen med den nærliggende Regnbueplads, centrum for de over 100 events, koncerter, debatarrangementer og aktiviteter i ugens løb. På lørdag kulminerer det hele i den store Pride-parade, hvor over 30.000 mennesker forventes at deltage.

Det skævvredne fokus på paraden svarer lidt til kun at vise billeder fra afslutningsceremonien i OL og efterfølgende påstå, at verdens største sportsbegivenhed kun handler om fyrværkeri.

Advertisement

Men selvom ugen byder på arrangementer om alt lige fra normkritik i folkeskolen til HIV-forebyggende medicin til åbent hus i en sexklub, så vil det igen være paraden, der løber med al opmærksomheden. På søndag vil de danske medier endnu engang falde over hinanden for at bringe billedserier af så mange regnbueflag, glimmerkostumer, drags og bare bryster, som de overhovedet kunne spotte i optoget - og dermed fastholde min farmor og utallige andre i troen om, at det er det eneste, Priden går ud på.

Jeg forstår det godt. Det er meget nemmere at få folk til at klikke på en billedserie med glade, halvnøgne mennesker, der vrikker på en vogn, end en serie fra et debatarrangement med folk iført vindjakker. Men det skævvredne fokus på paraden svarer lidt til kun at vise billeder fra afslutningsceremonien i OL og efterfølgende påstå, at verdens største sportsbegivenhed kun handler om fyrværkeri.

Den logik som min farmors replik har rod i - og som desværre er en udbredt tanke internt i LGBTQ-miljøet - er, at der findes en rigtig og en forkert måde at være LGBTQ'er på. Og den rammer især mændene i dametøj eller glimmerunderbukser, som 'vrikker' på vognene til paraden.

De kaldes "glimmerbøsserne" eller "de flamboyante" af andre homoseksuelle mænd, som ikke kan spejle sig i lige dét udtryk for den mandlige homoseksualitet. Glimmerbøsserne er for meget, når de danser til Lady Gaga og kalder hinanden for skat med spidse s'er. Hvorfor skal de skabe sig sådan? Hvorfor har vi brug for en parade til at fejre vores seksualitet? Det er jo bare endnu en identitetsmarkør - ligesom at man er fra Vejle eller godt kan lide indisk mad. De flamboyante bekræfter alle fordommene, og så vil folk i Jylland bare tro, at det er den eneste måde at være homoseksuel mand på. Der findes jo også homoer, som er 'helt almindelige', siger de.

Advertisement

Jeg ved det, for jeg har selv sagt og ment den slags. I de første par år, efter jeg var sprunget ud og flyttet til København, havde jeg også svært ved at se mig selv repræsenteret i Priden. Det var ikke min farmors reprimande, der afholdt mig fra at deltage - men jeg havde ikke lyst, for jeg syntes ikke, jeg kunne få øje på nogen, som lignede mig. Den spejling savnede jeg selvfølgelig ikke kun i paraden - men også i min vennekreds, på film og tv, i nyhederne og alle andre steder, hvor man ser mennesker og identiteter repræsenteret. Når folk sagde 'homomiljøet' forstod jeg ikke, hvad de talte om, for jeg havde ikke opdaget det endnu.

Foto: Shutterstock

Men paraden - og Copenhagen Pride i det hele taget - er så meget mere end mænd, der vrikker på en vogn. Sidste år gik Forsvaret officielt med for første gang som institution iblandt 103 organisationer, foreninger og virksomheder. De deltager i paraden for at vise deres opbakning til rummelighed og forskellighed. Og for at deltage i den folkefest, som paraden også er. Jeg ved godt, at 7/11 selvfølgelig også har en kommerciel interesse i at sponsorere Priden - de vil gerne sælge flere pølsehorn - men den ene uge om året kan jeg få min to-go kaffe i en regnbuekop. Det synes jeg, er fedt.

Paraden indeholder ganske enkelt for mange politiske signaler, identiteter og sociale tiltag til, at den kan reduceres til en "glimmerfest". Og hvis man kun kommer for at se mænd i dametøj,så bliver man altså slemt skuffet, når man får det meste af Nykredits regnskabsafdeling med i købet.

Advertisement

I dag ved jeg, at det var min egen usikkerhed og manglende viden og erfaring, der afholdt mig fra at deltage i Pride-paraden. Siden dengang har jeg mødt mennesker, som har udvidet min forståelse af, hvad det vil sige at være LGBTQ'er. Jeg er blevet mere bevidst om mine egne privilegier og har heldigvis opdaget, at Pride-begivenheder skal handle om meget mere end homoseksuelle mænds udseende og adfærd.

Læs også: Sådan har LGBT Danmark svigtet de transkønnede

Det er vigtigt for dig, som altid skal kritiseres for at være flamboyant og opmærksomhedskrævende. Dans uden skyld, skam eller hæmninger.

Det er vigtigt for dig, som er LGBTQ'er, men som ikke føler dig repræsenteret. Tag til debatarrangement, snak med folk på Pride Square eller deltag i gadefesten i Studiestræde. Du er med til at nuancere miljøet.

Og det er vigtigt for dig, som ikke er en del af LGBTQ+ familien. Vis støtte, bliv klogere og hav en fest.

Min farmor er i dag næsten 92 år og har desværre ikke kræfter til at deltage. Ellers havde jeg taget hende i hånden og vist hende alle de ting, Priden kan være. Men jeg er der på lørdag. Og jeg har tænkt mig at vrikke med alt, hvad jeg har.

Læs mere om LGBTQ fra VICE:

Fire unge danskere fortæller om, hvordan det føles at springe ud

Vi talte med danske homoseksuelle om, hvordan de er berørt af terrorangrebet i Orlando

Billeder fra Roskildes mest inkluderende camp