Er pushere bange for, at deres kunder dør?

Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE Australien/NZ.

Sidste år i december måned blev den 19-årige Stefan Woodward kørt på hospitalet fra den australske festival Stereosonic efter at have taget nogle piller. Han døde senere samme eftermiddag. Hans tragiske død var den sjette af slagsen, hvor fem andre dødsfald fandt sted på festivaler mellem december 2015 og november 2014.

I sidste weekend omkom en teenager nord for Sydney, og årsagen mistænkes for at være en voldsom reaktion på syntetisk cannabis. I Danmark er der imidlertid sket en stigning i dødsfald blandt misbrugere over de seneste par år. Der er tale om forskellige omstændigheder, men i alle tilfældene er stofferne solgt af nogen, der formentligt har vist, at de har solgt noget af tvivlsom karakter. På den måde har de som minimum et medansvar for dødsfaldene.

Vi tog fat i tre pushere fra Melbourne for at få en snak om risiciene og etikken bag deres arbejde. Kan det være rigtigt, at pushere aldrig vejer konsekvenserne?

Navne i artiklen er blevet ændret

VICE: Hej Brandy, du sælger piller og MDMA. Tænker du nogensinde over, at de potentielt kan være skadelige?
Brandy: Ja, det er noget, jeg har tænkt en del over - især her på det sidste. Det var faktisk det, der i første omgang gjorde, at jeg afholdte mig fra det her erhverv. Nu har jeg det altid i tankerne, når jeg køber nye forsyninger.

Hvilken indflydelse har det på dine indkøb?
Jeg køber bare igennem en fyr, der har gjort det i årevis og har et ret solidt omdømme. Han fortæller mig altid, hvis det er MDA, MDMA, hvis det er købt på Silk Road eller lokalt. Der er god kommunikation mellem os.

Hvordan ville du have det, hvis der nu var nogen, der døde?
Det ville helt klart få mig til at holde op. Det ville påvirke mit liv og min fremtid på samme måde som det ville enhver andens.

Hvad hvis en ven fik en overdosis på dine stoffer? Ikke på grund af produktets kvalitet, men bare fordi de tog for meget. Hvordan ville du så have det?
For at være helt ærlig, så ville jeg nok allerførst tænke på min egen sikkerhed og tage fat i en, som kunne hjælpe mig ud af situationen. Jeg ved godt det lyder koldhjertet. Men jeg ville også tale med familien. Jeg ville have brug for at se familien. Jeg ville have brug for at sige undskyld. Jeg ville føle trang til at gøre alt, hvad jeg kunne, for at gøre det bedre for dem og fortælle dem, at jeg godt vidste, at det hele ikke var okay. Det ville jo ikke ligefrem være fordi, vi havde været ude og springe i faldskærm og der var et tragisk uheld. Simpelt og tydeligt: Jeg solgte dem stoffer, og jeg tror ikke jeg ville blive tilgivet. Det ville være en forfærdelig følelse. Jeg ville også gøre mit bedste for at vise, at jeg ikke er en eller anden sindssyg pusher-junkie, der er helt blæst og bor i en eller anden narkobule, som jeg betaler for med penge fra at sælge beskidt narko.

Tænker de fleste sådan om pushere?
Jeg tror klart, der findes pushere, der er sådan, men ikke mange. Jeg tror ikke de holder specielt længe, fordi når man er pusher, har man et ansigt og et ry. Hvis man taber nogen af delene, bliver man enten tævet eller dræbt, ellers stopper man med at sælge.

I sidste ende er de pushere, som medierne siger er overalt og slår vores børn ihjel, fiktive – det passer ikke. Langt de fleste pushere jeg har mødt, inklusiv mig selv, er bare helt normale mennesker.

VICE: Hej Lee. Du sælger coke, MDMA, og indtil for nyligt solgte du også ketamin. Er du nogensinde bekymret for, at de ting du sælger, kan være farlige?
Lee: Min tilgang er at sikre mig, at det jeg skaffer er så rent, som det kan være, og så gør jeg ikke noget ved det. Hvis jeg nogensinde er i tvivl, så smider jeg lortet ud. Jeg forstår godt, at der er risici forbundet med det. Jeg prøver at minimere dem, men jeg er også indforstået med, at der er risici forbundet med at køre bil. Selv Panodil og Pinex kan være skadeligt, hvis det ikke anvendes korrekt.

Men folk kan have alvorlige reaktioner på selv det reneste produkt. Hvad ville du gøre, hvis nogen fik en overdosis?
Jeg ville nok græde en hel del. Så ville jeg nok gøre det, som jeg følte omstændighederne krævede af mig.

Hvad mener du med det?
Altså, hvis jeg havde solgt rottegift til nogen i stedet for MDMA, og de døde, og det var åbenlyst, at jeg havde fucked up, så tror jeg, at jeg ville være nødt til at tage den på mine skuldre – altså melde mig selv. Det er mig, der har gjort det her. Men jeg tror ikke, jeg ville kunne leve med mig selv, hvis jeg havde gjort det.

Det er en ret udbredt holdning, at pushere er pisseligeglade med deres kunder. Hvad tænker du om det?
Der er masser af pushere rundt omkring, der ikke er så empatiske, som de burde være. Det synes jeg gælder for alle der sælger GHB, meth eller heroin.

Hej Jerry, hvilke stoffer sælger du?
Jerry: Hovedsageligt psykedeliske stoffer som LSD og DMT. Men også MDMA, der ikke er psykedelisk.

Psykedeliske stoffer kan gøre folk mere sårbare over for psykisk sygdom. Er det noget, der bekymrer dig?
Det er ikke noget, der bekymrer mig. Jeg har den holdning, at folk har ansvar for sig selv. Og det er jo ikke fordi, jeg bare tager ud og sælger en masse syre til nogen til en fest eller festival. Hvis det er deres første gang, snakker jeg dem igennem det først. Men de fleste af dem, jeg sælger til, har nok erfaring til at vide ,hvad de går ind til. Det er lidt anderledes med MDMA, men det er en helt anden sag.

Ja, med MDMA handler det mere om faren for at tage for meget, og at indholdet kan variere så meget. Er det noget der bekymrer dig?
Jeg er ikke altid helt sikker, men for at være helt ærlig ser jeg det heller ikke rigtigt som mit problem. Folk tager alle mulige chancer, og det kommer de til at gøre lige meget hvad.

Der har været et par gange, hvor jeg ikke har solgt noget, fordi det virkede som om, at de var et dårligt sted. Men det var ikke fordi jeg tænkte, jeg vil ikke have ansvar for det her. Det var mere, hey, det er nok ikke så godt for dig lige nu. Det samme som jeg ville sige til en ven.

Lad os sige, at det værst tænkelige sker og en kunde dør. Hvordan ville du reagere på det?
Først og fremmest ville jeg være oprørt over, at de var døde, men ærligt talt ville jeg nok føle mig bange for at blive stillet til ansvar mere end noget andet. Inderst inde tror jeg ikke, jeg ville føle mig skyldig.

Ville du blive ved med at sælge?
Jeg ville stoppe med at sælge med det samme. Jeg tror ikke, at jeg ville ændre mit syn på at sælge, men jeg ville ikke fortsætte med det. Udover det tror jeg ikke, der ville være så meget, jeg kunne gøre. Det ville være tragisk og på en underlig måde også en smule frustrerende.

Mere om stoffer:

Det sker der med din krop og hjerne, når du blander forskellige stoffer

Jeg brugte en aften sammen med en speed-pusher

Syntetisk hash er livsfarligt og svært at lovgive imod