Vi spurgte Manu Sareen, hvordan det er at skifte mening

Denne artikel er også udgivet i juni-udgaven af VICE Magazine

Manu Sareen sad på den tunge post som social-, integrations- og ligestillingsminister, han arbejdede 80 timer om ugen, og så blev der udskrevet valg. Han mistede sin plads i Folketinget og meldte ud, at han var færdig med politik for nu. Der skulle dog ikke gå mere end otte måneder, før han var tilbage, så brød han med sit parti gennem 17 år, De Radikale, og meldte sig ind i Alternativet. Manu Sareen fik tid til at tænke, og det fik ham til at skifte mening. Ikke alle har muligheden eller modet til at tvivle, og derfor opfatter han det som et privilegium at kunne det - og forbandet vigtigt i alle livets forhold.

VICE: Du er vendt tilbage til politik, selv om du sagde, at du havde fået nok – at skifte mening i politik bliver jo ofte opfattet negativt…?
Manu Sareen: Ja, men det kommer an på præmissen. Skifter du mening på grund af taktik? Eller skifter du mening, fordi du rent faktisk er blevet klogere? Det er to vidt forskellige udgangspunkter, og det kan folk godt gennemskue. Vi skal lade være med at komme med undskyldninger og bare sige det, som det er. Det tror jeg, folk har mere respekt for.

Ud og ind i politik og et partiskifte – der er blevet spekuleret i, hvad den egentlige grund er ud fra devisen, at der må ligge en form for taktisk overvejelse bag, måske noget opportunistisk – kan man simpelthen ikke "bare" skifte mening?
Der er en mistillid af historiske dimensioner til politikerne i Danmark, og vi agerer alle sammen på baggrund af den. Jeg stod til at komme ind hos de Radikale, så det her er det mindst opportunistiske skridt, jeg nogensinde har taget. Flere har spurgt, hvorfor jeg ikke bare blev, så jeg var sikker på at komme ind, hvortil jeg kun kan svare; så har I ikke fattet en fucking skid. For det er ikke det, det handler om. Jeg har bare lyst til at prøve noget nyt.

Er det et okay argument i politik at have lyst til at prøve noget nyt?
Jeg er sådan set ligeglad med, om det er et okay argument eller ej. Det handler om, at jeg har det okay med det. Og i alt for mange år har jeg som politiker tænkt; hvad har andre det okay med?

Kan det ikke være svært at få stemmer, hvis man ikke tænker på, hvad andre synes?
Jeg har ikke gjort det for at få stemmer, jeg har gjort det, fordi jeg gerne vil være medlem af Alternativet. Jeg valgte én ting efter sidste valg; jeg valgte at følge mit hjerte. Så kan man grine af det, jeg er ligeglad. Hjertet er et sindssygt godt navigationsværktøj – specielt når du har været et sted, hvor der bliver navigeret efter taktik og spin. Du bliver forført af det på en dårlig måde.

Det kan let opfattes som et nederlag at skifte mening – ikke bare i politik, men ved at droppe ud af studiet, at gå fra kæresten eller andet…?
Men det er lige præcis det, man skal. Man skal tvivle. Alle kender følelsen af at være blevet i et forhold for længe, og man ved godt, at her skal man sgu ikke være. Det kan også være et studie eller noget andet; livet er for kort til at være i et eller andet crap. Det tog lang tid, før jeg fandt ud af, hvad jeg ville med mit liv, og i virkeligheden så ved jeg det heller ikke endnu, for det er en søgen hele tiden.

Du og jeg er totalt privilegerede, fordi vi kan få lov til at tvivle og til at vælge om igen, for det kan langt de fleste mennesker på kloden ikke. De er stuck i deres shit. Tvivlen og muligheden for at handle er et produkt af det fede velfærdssamfund, vi lever i, og det skal bare gribes.

Der tales jo om, at det er svært med alle de her muligheder, og det kan blive helt umuligt at vælge – derfor kan man opfatte dem, der træffer et valg og står ved det, som stærke og det at tvivle som noget negativt…?
Jeg ville personligt ikke have nogen som helst tillid til et menneske, som gennem hele livet sagde; sådan er jeg, det er min holdning, jeg tvivler ikke. Jeg ville vende mig om og løbe skrigende bort.

Har du en fornemmelse af, om folk respekterer dig for at være ærlig om dine tvivl og om, at du skifter mening?
Hvis jeg var meget optaget af, hvad folk mener om mig, så var jeg blevet i min sikre kreds hos De Radikale. Men det er jeg ikke, og jeg er nødt til at være ærlig overfor mig selv først og fremmest, og det er det, jeg forsøger. Og mange synes jo også, at det er enormt fedt, og de kan mærke, at jeg er meget gladere i dag.

Er det svært som politiker at skabe et rum for sig selv, hvor man kan finde ud af, hvad man egentlig mener?
Jeg havde det største ministerium. Jeg havde et budget på 340 milliarder kroner ud af statens budget på 1000 milliarder og arbejdede 80 timer om ugen. Og så var jeg alenefar med tre børn. I den situation kan det være svært at skabe sådan et rum. Tiden til refleksion bliver meget lille. Det bedste, der er sket mig, er den her tvungne pause. Du har garanteret selv prøvet at komme ud af noget og bagefter tænke, at det var godt, at du kom videre. Det kan være svært at tænke klart, når man er midt i det.

Læs mere fra VICE Magazine:

Mød Danmarks mest populære kvindelige 'twitcher' Sinterbell

"Jeg er på Instagram-filter-rehab"

Sådan definerer Kanye West, hvad du har i din garderobe