Forandrer forholdet sig, når din partner springer ud som transkønnet?

FYI.

This story is over 5 years old.

Sex

Forandrer forholdet sig, når din partner springer ud som transkønnet?

Ville du elske din partner lige så højt, hvis han blev en hun? Læs Anja og Tims historie.

Denne artikel blev oprindeligt udgivet af VICE Tyskland

For fire måneder siden, mens hun var på ferie ved Nordsøkysten, vendte Anja tilbage til sit hotelværelse og fandt sin kæreste, Tim, i færd med at prøve hendes undertøj. Hun var chokeret, blev stående i entréen, grinende – usikker over, hvad hun skulle gøre af sig selv. Nær enden på ferien spurgte Tim hende: "Ville du stadig være sammen med mig, hvis jeg var en pige?"

Advertisement

Da jeg mødte Tim og Anja – hvilke ikke er deres rigtige navne – Tim er klædt i en kort, grå frakke og en syrenfarvet trøje indenunder. Hans læber er malet i en diskret nuance af rød, og han har dækket nogle af sine bumser i ansigtet til med en concealer, som er lidt mørkere end hans egen hudtone. Til denne artikel bad han om at blive tiltalt "Tim" eller "han". Det er det, han ønsker nu, det er sådan, folk omkring ham tiltaler ham. "Det ville lyde underligt at blive kaldt "hende", selvom det ville være det rigtige."

Tim er et år ældre end Anja og studerer fysik. Jeg møder dem på en burgerbar kort efter, de lige har været i operaen. De får en burger og deler en Fanta. Anja er iklædt en sort kjole, hendes blonde hår er sat op. Hun vil gerne ud og danse på en klub eller en bar, men det vil han ikke. Han siger, han føler sig utilpas "iblandt muskler og alkohol".

Tim indså, at hans opfattelse af sig selv ikke stemte overens med hans krop, mens han stadig var dreng. Han har frastødt af sin maskulinitet siden hans første rejsning. Da den byrde blev for tung for ham, begyndte han at skære i sig selv – han stak en kniv i sin underarm. Lidt senere gjorde han det samme ved sin penis. "Den er som en sygdom, som en tumor. Den hører ikke til hos mig."

Anja tager sin telefon og viser ham billeder af den by, hvor hun gav en klaverkoncert dagen forinden. Anja og Tim startede med at fotografere smukke lanterner under deres rejse til Köln, Hamborg og Düsseldorf. Han smiler og aer hendes lår.

Advertisement

Tim og Anja fandt sammen for halvandet år siden, mens de øvede sig på en klaverkoncert sammen. Hun forelskede sig først i elegancen ved hans hænder. Hans fingre er lange, og han filer sine negle. Han forelskede sig i hendes kvindelige former, hendes læber og bryster, som han selv ønskede at have. "Jeg drømmer om at have en krop som hendes," fortæller Tim.

Efter klaverundervisningen talte de sammen i timevis. "Han er meget følsom og unik," fortæller Anja. Hun lagde mærke til, at han ikke bryder sig om fyre, der opfører sig macho – han truede engang med at forlade en bar, efter en flok vilde fyr ankom direkte fra fodboldtræning. Det elsker hun ved ham. De går i skønhedsforretninger sammen for at teste cremer og parfume. "Kvinder har blødere hud," siger Tim. "Jeg prøver at kompensere med hudplejeprodukter." Anja valgte hans parfume, en herreduft.

Anja er hans første kæreste og den første, han har været i seng med, til trods for at have skammet sig over sin krop længe. "Sex er smukt," forklarer Tim. "Men jeg er flov mig over min krop." Anja sukker højlydt gennem sin næse. "Flov er årets underdrivelse," siger hun. "Der gik længe, før du ville tage tøjet af foran mig."

Hun kan lide den krop, han hader, hun kan lide hans statur. "Jeg forelskede mig i ham som en dreng. Hvis han får en kønsskifteoperation, vil jeg nok ikke være seksuelt tiltrukket af ham længere." Hun kan lide hans stærke skuldre, hans smalle hofter, hans penis. Hun kan ikke lide, at han er stoppet med at dyrke motion, og begyndt at spise usundt – han vil have mere fedt på kroppen, fordi det har kvinder. "Jeg forstår ikke, hvorfor han gerne vil ændre sin krop," fortæller hun. "For mig føles det som om, han vil ødelægge noget, der er smukt." Tim ser ikke på sin kæreste. Han ryster en smule, og et stykke salat, som han har taget ud af sin burger, smutter mellem fingrene og falder ned på bakken.

Advertisement

Anja er ikke den eneste grund til, at han genovervejer kønsskifte. Han er bange for, at han efterfølgende stadig ser maskulin ud. "Hvis alle kunne se, at jeg ikke altid havde været biologisk kvinde, ville det ikke føles rigtigt for mig." Det næste, han siger, lyder indøvet, han har tydeligvis sagt det mange gange før: "Det bedste ville være, hvis jeg bare kunne trykke på en knap og være en pige."

Tims fysiske overgang fra mand til kvinde begynder med hormonterapi, hvilket betyder, at hans hud bliver blødere, og han vil begynde at udvikle bryster. Operationer vil komme i perioder – der vil være mindst seks måneder mellem hver enkel. Hormonerne vil ikke ændre Tims stemme, fortæller han mig, så han vil være nødsaget til at lave taleøvelser for at kunne tale i et højere toneleje. Han har ikke fortalt Anja om det endnu. Han siger, det virker akavet at skulle gøre så meget for at få en kvindes krop.

Tims forældre kender heller ikke til hans forestående kønsskifte: Han begyndte først at tale med dem om, hvordan han har det, efter han fandt en terapeut og havde haft konsultationer med kirurger. Hans far synes, det er "latterligt", at han ønsker at leve i en kvindes krop. "Han sagde, at jeg ikke er en kvinde, og vil aldrig tænke som en."

Tims psykolog overbeviste ham om at se en hormonspecialist. Hun forklarede, at hans forsikring ville tjekke den psykologiske evaluering og derefter dække omkostningerne ved transitionen.

Advertisement

Tim begyndte for nyligt at tale med Anja om pigenavne. "Kærlighed er ikke afhængigt af køn," forklarer Anja. "Men det vil blive et andet forhold. Vi vil mere være nære slægtninge eller gode venner." Hun foreslog seks navne for ham og har besluttet sig for Annika.

Læs mere på VICE:

Danske transkønnede risikerer livet ved at købe hormoner på det sorte marked

Livet som mandlig transkønnet sexarbejder

Sådan er det at være ædru i et forhold, hvor den anden drikker for meget