FYI.

This story is over 5 years old.

Drugs

Vi snakkede med danske teenagere om deres hashforbrug

Surprise: de synes, det er ret lækkert.

Billeder af Emil Hansen.

Ifølge EMCDDA (the European Monitoring Centre for Drugs and Drug Addiction) er der omkring 33.000 stofbrugere i Danmark, og heraf er 11.000 hash- og potrygere. I EMCDDA's studie fra 2010 blev det klargjort, at næsten halvdelen af danskere under 35 år havde prøvet ganja mindst en enkelt gang, mens det kun var under 15 % af de adspurgte, der stadigt røg jævnligt. Derudover er unge mellem 16-24 år den mest repræsenterede gruppe blandt Mary Janes elskere.

Advertisement

Debatten om legalisering af stoffet deler ofte folk i to lejre. På den ene side er der dem, der argumenterer for at en legalisering af hash ville lænke hele generation Y's drømmende poder til deres sofaer i en skunkinduceret tåge af 'Holiday'-dip og YOLO-mentalitet. På den anden side hævder fortalerne for legalisering, at det vil sænke antallet af skæve teenagere - både fordi det regulerer salget af pot, hvorfor det sorte marked nødvendigvis mister terræn, men også fordi det trods alt er lidt mindre spændende at gøre noget, der er lovligt.

Selvom du skulle suge dig igennem 20-40 tusinde joints på 15 minutter for at være i reel livsfare, har forskere linket hyppigt hashbrug blandt teenagere til en livslang nedsættelse af IQ og hukommelse. Mens undersøgelserne bruges flittigt som argumenter for og imod legalisering af hash, hører vi dog sjældent fra de ganjaelskende teenagere, som undersøgelserne tager deres udgangspunkt i. Vi besluttede derfor at gå ud og snakke med nogle af dem om deres forhold til urt. Her er hvad de havde at sige.

Mikkel, 17 år.

VICE: Hvor ofte ryger du?
Mikkel: De sidste par uger har jeg røget næsten hver dag. Før det var det omkring fem gange om ugen.

Hvor meget ryger du per gang?
Det er jo forskelligt, hvad man lyster. Sidste lørdag lavede vi en 10-smøgs, hvor der både var en klump på seks gram og cirka to gram skunk i. Den var rimeligt heftig. Normalt ryger jeg bare en to-smøgs. I dag er det dog en tre-smøgs, men det er fordi, jeg har fødselsdag, så det skal jo fejres.

Advertisement

Tillykke. Men du ryger ikke cigaretter?
Jeg ryger ikke smøger. Det kan jeg ikke lide. Det lugter af helvedes til.

Klart. Hvornår begyndte du at ryge hash?
Jeg røg hash første gang, da jeg var 13 år gammel og er så blevet ved lige siden. Jeg har aldrig været afhængig af det, men jeg har heller aldrig prøvet at stoppe, du ved.

Hvordan får du fat i det?
Det er forskelligt. Kontakter rundt omkring. I starten var det på Christiania ligesom alle andre. Men så finder man ud af, at man ikke magter at tage helt derind bare for at købe noget at ryge. Nu er det gennem kontakter og venner.

Kender du farerne ved at ryge hash?
Nej. Eller jo, jeg ved at man mister hjerneceller, og man bliver sløv og sådan. Men jeg kan overhovedet ikke mærke det. Jeg har det, som før jeg røg hash. Selv hvis jeg kendte til alle farerne ved at ryge, så tror jeg, at jeg ville blive ved.

Okay. Hvordan ser dit hashforbrug ud om 10 år?
Jeg tror, at Danmark legaliserer det inden for de næste 10 år. Det håber jeg. Men om 10 år ved jeg ikke, om jeg selv ryger - jeg regner nemlig med at blive politimand. Så er det måske ikke lige det klogeste at ryge en pind, medmindre det bliver lovliggjort. Men jeg har jo ikke tænkt mig at ryge hver dag, som jeg gør nu, så det skal kun være til helt specielle lejligheder. Min 50 års fødselsdag eller noget i den stil.

Chris, 15 år.

VICE: Hvor ofte ryger du?
Chris: Det er ikke særlig tit, jeg ryger hash. Jeg har ofte noget liggende derhjemme, men så gemmer jeg det til en hyggedag med venner, hvor vi aftaler at ryge, og så hygger vi bare.

Hvornår begyndte du?
Jeg begyndte at ryge, da jeg mødte en af mine bedste venner. Jeg var næsten 13 år. Mig og mine to venner tog til Christiania en eftermiddag, fordi min ene kammerat sagde, at vi skulle prøve det. Så vi tog til Christiania med en stor sum penge og købte en hel masse. Og så har jeg bare gjort det lige siden, men det er blevet bedre. Jeg har trappet ned.

Advertisement

Tager du så stadig til Christiania for at købe?
Nej, der er en lokal pusher i midtpunktet. Man kan bare skrive og høre, om han har tid. Så siger han et sted, hvor man mødes. Så køber man det af ham, og så er det det. Skide nemt.

Lyder belejligt. Hvad kan du godt lide ved at ryge?
Hvis jeg ikke har røget i, lad os sige en måned eller to, og vi så kommer for 50-100 kroner i en joint, så er det en rimelig stærk følelse. Man føler sig "medicated" på en god måde. Man føler sig godt tilpas.

Kender du til nogen bivirkninger ved at ryge?
Ja, det gør jeg. Psykoser. Jeg har selvfølgelig tænkt på at stoppe før det sker, men jeg kan jo ikke sige, hvornår jeg bliver ramt. Så når jeg bliver ramt, så må jeg jo se, hvad jeg kan gøre ved det. Hvis jeg ikke kan gøre noget ved det, så er det jo bare mit problem. Men det er noget, jeg tænker over.

All right. Hvordan tror du, dit forbrug ser ud om 10 år?
Hvis regeringen begynder at bruge hovedet, så bliver det legaliseret. Men det er svært at sige, for der er mange ting i det. Men hvis det ikke er ulovligt, så er det ikke det samme. Der er et eller andet ved at ryge hash, når det er ulovligt. Det giver på en måde et kick.

Lars, 15 år.

VICE: Hey. Hvor ofter ryger du?
Lars: Ikke særlig tit mere. Engang røg jeg rigtig meget. Tre gange om ugen. Det var i sommerferien fra 6. til 7. klasse. Vi røg stort set hele tiden. Vi tog på staden og røg, købte noget, tog det med hjem og røg lidt mere. Nu ryger jeg ca. en gang om måneden.

Hvad synes du, der er fedt ved at være skæv?
Det er sjovt. Tiden går langsommere. Alt er bare sjovt. Jeg føler at min krop er let, og der er nogle ting, jeg ikke tænker på. Jeg har ikke noget ansvar og tænker f.eks. ikke på lektier, når jeg er skæv. Jeg ryger ikke, fordi jeg gerne vil glemme mine problemer og mit ansvar for en stund, men man føler lidt, at problemerne ikke er der. Jeg ryger, fordi jeg bliver glad, og alt er fedt, når jeg er skæv.

Ved ikke om der er så stor forskel, men okay. Hvordan har du det så med bivirkningerne ved at ryge?
Altså psykose og så videre? Jeg tænker ikke over det. Altså, fuck det der. Jeg ryger også normale smøger og kender også farerne ved det, men det har ikke holdt mig fra at ryge.

Tak, drenge.

Navne er ændret.