FYI.

This story is over 5 years old.

Sex

De absolut værste ting folk har sagt på en første date

Mennesker er nederen.
July 27, 2016, 5:00am

Hun ser ud til at have det vildt fedt. Foto via Flickr-brugeren Torba K Hopper

Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE Canada

Første dates kan være skræmmende. De er stressende og nogle gange direkte frygtindgydende. Generelt er vi bange for at komme til at sige det forkerte på det forkerte tidspunkt og fucke det hele op. Og vi er så optaget af vores egen første date-angst, at det kræver lidt ekstra af os at håndtere situationen, hvis den anden person siger noget mærkeligt eller decideret forfærdeligt. Der var en tid i mit eget liv, hvor jeg datede aggressivt og finkæmmede diverse online datingtjenester i min søgen efter tilgængelige ungkarle, der opfyldte mine krav. Størstedelen af mine dates faldt i "meh"-kategorien—ikke dårlige, som sådan, men på ingen måde i nærheden af den slags mindeværdige oplevelse, der ville retfærdiggøre en date nummer to eller bare en post-date SMS. Enten kedede jeg mig, fik myrekryb, eller også var jeg bare ikke interesseret i den fyr, der sad over for mig, især efter nogle udvekslinger, der mildest talt gjorde mig målløs.

Advertisement

Jeg var engang på en date med en fyr, der fortalte mig, at han som regel brugte sin firmakonto til at finansiere sine date-omkostninger. Jeg troede ikke, det kunne blive værre end det. Jeg tog fejl.

"Hey, tror du nogensinde, at du ville kunne holde op med at spise søde sager," spurgte han, mens jeg sad over for ham og inhalerede min brownie isdessert. "Hvad," sagde jeg, med et halvt grin. "Hvorfor fanden skulle jeg gøre det?"

Han sukkede. "Det er bare… du ville være så meget mere sexet, hvis du tabte dig. Du ser bare godt ud lige nu." Jeg sænkede min ske, og stirrede direkte på ham i et par sekunder. "Sagde jeg noget forkert?" spurgte han. Jeg smilede og rakte ud efter den nærmeste tjener. "Hej. Kan vi betale? Hver for sig? Tak." Hvad fuck kunne jeg ellers sige? Set i lyset af, at det er en interaktion, hvor folk er så fokuserede på at gøre et godt førstehåndsindtryk, bliver jeg altid overrasket over, hvad nogle mennesker tror, er et helt acceptabelt samtaleemne eller en helt acceptabel kommentar.

Jeg vidste, at jeg umuligt kunne være den eneste, der havde nederen første date-oplevelser at dele ud af.

Hvad er det værste, du har hørt på en første date?
Efter hun kom 30 minutter for sent, og brugte de første 30 minutter af vores date på at stille fjendtlige spørgsmål, vendte hun sig mod mig og sagde: "Jeg betalte for den her drink, og det er ikke OK. Du er heldig, at jeg stadig er her, men jeg er helt sikkert skredet, efter jeg har drukket ud med mindre, du giver mig en til. Og du skal drikke noget andet end Heineken. Det er ikke en rigtig drink, som folk drikker, det er bare noget folk drikker, hvis de ikke ved, hvad de skal drikke."

Advertisement

Hvad skete der bagefter?
Jeg købte en drink til og blev verbalt misbrugt resten af aftenen.

- Mike, Toronto

Hvad er det værste, du har hørt på en første date?
Jeg var pissestiv, tog på diskotek, kyssede med en tilfældig og gav ham åbenbart mit nummer. Jeg gik med til at tage på date med ham, hvor vi kom til at snakke om forskellige kostvaner, og så fortæller han mig, at han var rå-veganer i en periode. "Ja, da jeg gik rå, blev jeg så liderlig. Jeg var konstant liderlig, fordi seksuel energi bare konstant pulserede gennem min krop. Jeg var nødt til at give mig selv udløsning hele tiden." Han fortalte mig senere, at han var 44, og da jeg sagde, at jeg var 21 (på det tidspunkt), udbrød han, "OMG, er du 21? ER DU JOMFRU?"

Og hvad skete der så?
Vi havde en akavet biltur hjem, efter han nægtede at "tvinge" mig til at tage metroen. Det sluttede med, at jeg gav ham et halvt kram, takkede ham for måltidet og hoppede ud.

- Vanessa, Toronto

Det værste, du har hørt på en første date?
Fyren, jeg var ude med var 'virkelig glad for, at vi kunne ses, selvom jeg 'fysisk ikke var hans type.' Han ville prøve noget 'lidt mindre modelagtigt' i sengen.

Og bagefter?
Jeg gik "på badeværelset," bestilte mozzarella sticks til at tage med hjem og en omgang bajere til det bord, der sad tættest på baren og smed det hele på hans regning. Så skred jeg.

- Alexandra Morinello, Toronto

Det værste, du har hørt på en første date?
"Hvorfor er din pengepung så tynd?"

Advertisement

Og bagefter?
Jeg betalte for min del af måltidet og bailede, så hun kunne få lov at betale for resten.

- Wize, Brooklyn

Det værste, du har hørt på en første date?
Selve daten var fantastisk. Han gjorde alt rigtigt, og jeg var virkelig imponeret. Men så nævnte han sin Soundcloud, og at han havde set, hvem der ELLERS fulgte mig, da han var gået ind for at følge mig på Instagram. Jeg vidste allerede, hvor det her var på vej hen, men jeg ville se, om han virkelig havde nosserne til at være så ligefrem. Det havde han. Få sekunder senere bad han mig om "6ix Gods kontaktinfo".

Og bagefter?
Jeg afbrød ham for at spørge, hvad klokken var, fyrede et falskt gab af og skred brat. Jeg blokerede hans nummer og har ikke talt med ham siden.

- Jamz, Toronto

Det værste, du har hørt på en første date?
Efter at have fortalt en mand at min familie kommer fra Guyana, sagde han, at han havde hørt, at alle kvinder fra Guyana havde… og så lavede han en fisse-facon med hænderne. Jeg spurgte: "Hvad prøver du at sige?" Og han svarede: "Du ved, fede …" og så lavede han håndtegnet igen, som i "fed fisse." Så smilede han, og sagde, at han godt kunne tænke sig at se den.

Hvad gjorde du så lige bagefter?
Jeg drak min drink færdig og fortalte ham, at han en dag nok ville gifte sig med en kvinde, der vil forgifte ham efter et år og et barn, og at jeg syntes, at det var ret uheldigt, hvor sort hans fremtid så ud. Han forsøgte på akavet vis at give en forklaring på sin kommentar, og så faldt hans pengepung mirakuløst nok på gulvet, mens han desperat prøvede at "undskylde." Så jeg gjorde, hvad en hver anden ville have gjort. Jeg stjal $100 (500 kr.) fra hans pung, mens han kiggede den anden vej, lod som om, at der var en nødsituation i familien, købte en slush-ice og tog bussen hjem.

Advertisement

- Alicia Bunyan-Sampson, Pickering

Læs mere om akavet kærlighed her på VICE:

Jeg sagde 'ja' til alle de klamme stoddere, der lagde an på mig på gaden

Folk forklarer, hvorfor de har været deres kærester utro

Jeg sendte et spørgeskema til alle jeg har knaldet med