FYI.

This story is over 5 years old.

Stuff

Fodfetichister går amok over Hillary Clintons fødder

Hvis du virkelig vil forstå amerikansk politik, så tjek fetichhjemmesiden wikiFeet ud.
September 20, 2016, 7:00am
Hillary Clintons fødder i 2012. (AP Photo/Jason Reed, Pllo)

Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE USA.

Hjemmesiden wikiFeet for kendisfødder har et simpelt formål. Kendte kvinder har fødder, mænd (for det er virkelig mest mænd) vil gerne kigge på fødder, og her er så en samling af 46.000 sider dedikeret til fødder. Og mændene besøger ikke bare siden for at kigge på fødderne. De indgår i ophedede diskussioner, der vækker minder om Platons Symposium. De beundrer skønheden ved en høj svang, debaterer den ideelle tålængde, forestiller sig forskellige grader af fodlugt og fantaserer om at blive brugt som skammel af de pågældende fødder.

Advertisement

Ligesom enhver anden brevkasse, kommentarsektion, forum, chatrum og socialt medie danner wikiFeet også rammen om totalt ligegyldige diskussioner. Stambrugere med navne som Shoegazer69 og Pervert_Otis forfalder til at diskutere ting som rangering af kendtes fødder, hvorvidt Taylor Swifts tæer fortjener fire eller fem stjerner, og om Jennifer Lawrence har fået opereret sine knyster mindre. Hadet og bitterheden på wikiFeet kammer naturligvis over, når snakken falder på politik.

Selvom wikiFeet primært beskæftiger sig med skuespillerinder, modeller og sangerinder, er der også mange politikere, der bliver debateret. Kvinder i politik bliver ofte vurderet på deres udseende. Medierne fokuserer på deres frisure, deres tøj og make-up, deres blikke og træk. Enhver afvigelse fra forventningen om elegant og sømmelig optræden bliver en vurdering af en kvindelig politikers evne til at udføre sit job: Hun har poser under øjnene – så kan hun nok ikke klare presset ved at køre kampagne.

Det man finder på wikiFeets kommentarsektion er til gengæld ikke en subtil undertrykkelsesmekanisme, men snarere en total forvrængning af den. Når kommentatorerne objektiviserer kvinder, gør de det på den mest bogstavelige måde overhovedet: ved at betragte en udvalgt del af deres kroppe som objekt og debaterer derefter, hvor seksuelt ophidsende den er. Fodfetichisterne ser ikke kvindelige politikere i TV for at finde en måde at fornedre dem på – Åh gud, hun har hvidt tøj på, det er nok for at kommunikere uskyld, hvor gennemskueligt – men leder i stedet efter det øjeblik, hvor en kvinde træder op på et podium i håbet om, at kameraerne giver et glimt af hendes åbne sandaler.

Advertisement

Tag Hillary Clintons wikiFeet-side som eksempel, hvor hendes fødder er rated til 2,5 stjerner ud af fem, og kommentarsektionen er glødende.

Hun har både passionerede støtter:

Og modstandere:

Et par stykker er der mest for at lave sjov:

Og så tror jeg, det her billede perfekt indkapsler de tre centrale måder at tænke på i det aktuelle politiske landskab:

Det er alt sammen forventeligt. Nogle mennesker elsker Clinton, og nogle mennesker hader hende, så det samme gælder naturligvis hendes fødder. Så er der andre, der bare er trætte af skænderierne, som Starbuckwylde, som bare gerne vil vide, hvilken ideologi hendes fødder er forbundet med:

BigDaddyWhizz er også parat til at begrave stridsøksen. Det betyder ikke noget, om det er en højre- eller venstrefod – spørgsmålet er, om man kan gokke den af til dem. (Han skriver, at Clintons fødder er "OK", så svaret på det er… måske?)

Donald Trump har ikke en wikiFeet-side, men hans tredje og nuværende kone Melania har – faktisk en ret populær en af slagsen med 184 fodbilleder. (Hendes fødder er rated til fem ud af fem.) Men der er nogen, der skal finde håret i suppen. Den største anke, folk har, går på hendes knyster. Måske er det Hillary-støtter, som har identificeret en fejl, de kunne diskutere i fællesskab. Måske får de det bedre af at være ekstremt pedantiske over for en kvindes udseende. Eller måske kan de bare ikke lide knyster:

En kommentator mener, at Trump måske selv er wikiFeet-bruger:

Advertisement

Trumps datter Ivanka har en endnu højere ranking end Melania med et fotogalleri på næsten 500 billeder og 702 fem-stjernede ratings. Hvor kommentatorerne på Melanias side er pedantiske og kritiske, er de på Ivankas side mere.. øh… underdanige:

Men Melania og Ivanka er ikke politikere, og derfor er deres fødder lidt mindre kontroversielle. For at finde en rimelig sammenligning med Clinton må man gå tilbage til sidste gang, en kvinde kandiderede til et nationalt embede – en kvinde, som muligvis også er den mest åbentlyst seksualiserede kvindelige politiker i amerikansk historie: Sarah Palin. Den tidligere guvernør fra Alaska fik måske ikke alles blod til at bruse, men det virkede i hvert fald for redaktøren for National Review, Rich Lowry, som skrev om hendes tale fra republikanernes konvent i 2008: "Jeg er sikker på, jeg ikke er den eneste mand i USA, som satte sig op og sagde: 'Hey, jeg tror lige hun blinkede til mig," da Palin blinkede første gang. Jeg kan ikke sige med sikkerhed, om Rich Lowry er wikiFeet medlem, men hvis han er, er han sikkert en af de her fyre på Sarah Palins side:

Kommentatorerne på wikiFeet tager den sædvanligvis uudtalte seksualisering af kvinder i politik og gør den vulgært åbenlys. Men dermed illustrerer de også forholdet mellem beundring og tiltrækning. Jeg vil vædde med, at Rich Lowry ikke sætter sig op, når for eksempel Palins faste imitator, Tina Fey, blinker i 30 Rock. På samme måde er GEMINISTALLION ikke bare tiltrukket af Palins fødder, men af hele hendes persona. Det er ikke sjovt at tilbede fødderne på en kvinde, som man synes er landsforrædder. Mens nogle brugere kæmper for at tilsidesætte politik, så overbeviser størstedelen sig selv om, at deres politiske modstanderes fødder ikke at værd at tænde på. I wikiFeets univers trumfer den politiske ideologi altså den seksuelle.

Advertisement

Men i sidste ende er wikiFeet en side, der udgøres af folk som dig og mig. Nogle elsker Clinton, nogle elsker Trump, og nogle er bare trætte af et politisk landskab, der aldrig giver dem, hvad de vil have. "Farvel USA," skrev Tff2184 sidste måned på Clintons side. "Selv den første kvindelige præsident kommer til at at have fødder som en okse (snøft)."

Virgil Texas er et pseudonym.

Mere fra VICE:

Ting Danmarks klammeste madgruppe kan lære os om livet

Tyske katteavleres hjemmesider er det smukkeste på nettet

YouTuberen, der spiser hvad som helst i berømmelsens navn