Fotos der skildrer den syntetiske narkoepidemi, som hærger Gaza

FYI.

This story is over 5 years old.

Travel

Fotos der skildrer den syntetiske narkoepidemi, som hærger Gaza

Gaza er blevet hærget af den hastige udbredelse af det syntetiske opiat Tramadol i årevis. Vi sendte en fotograf til striben for at dokumentere salg, politibeslaglæggelser, og den eskapistiske lidelse, der sender folk ud i opiatmisbrug.

Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE USA

Vores TV-kanal VICELAND udforskede for nyligt det underjordiske tunnelnetværk, der forbinder Gazastriben med Israel og Ægypten, hvorigennem soldater og ressourcer i smug slipper ind på palæstinensisk jord. Men de hemmelige stier bidrager også til importen af ulovlig narkotika, herunder Tramadol, et syntetisk opiat, der har raseret den krigshærgede stat gennem de seneste 10 år.

Advertisement

Efter Gazakrigen i december 2008, der også er kendt som Operation Cast Lead, opdagede en FN-undersøgelse af Gazas indbyggere en voldsom stigning i farlig adfærd i hele regionen, herunder en markant stigning i brugen af rusmidler. Stigningen er hovedsageligt associeret med stoffet Tramadol, et smertestillende middel, der minder meget om kodein eller morfin, og som er ekstremt vanedannende. Allerede før konflikten i 2008 blev det anslået, at omkring 30 procent af mænd mellem 14 og 30 indtog det smertestillende middel, og cirka 15.000 palæstinensere viste tegn på afhængighed.

Gennem de sidste par år har den ægyptiske præsident Abdel Fattah al-Sisis styrker forsøgt at lukke Rafah-tunnellerne, men det har bare fået prisen på Tramadol til at stige. "…Selv den høje pris forhindrer ikke hundredetusindvis af Gaza-beboere i at tage Tramadol," sagde en lokal apoteker til Al-Monitor i august. "Faktum er, at Tramadol stadig kan fås i Gaza. Det er frit tilgængeligt for alle, der beder om det."

Selvom Palæstinas Anti-Drug Task Force har konfiskeret millioner af piller gennem de sidste par år, lader det ikke til at have nogen effekt. Ifølge Al-Monitor går der endda rygter om, at kemistuderende på Islamic University har produceret og distribueret en Tramadol-efterligning, der sælges billigere.

Fotografen Antonio Faccilongo besøgte Gaza i sommeren 2015 for at dokumentere eftervirkningerne og konsekvenserne af krigen. Men omdrejningspunktet for hans billeder blev hurtigt den isolation og nød, der har fået mange beboere til at lede efter en vej ud, med fokus på Tramadol. Hans arbejde er et socialantropologisk studie, som skildrer den eskapisme og lidelse, som social elendighed medfører. Se billederne fra Faccilongos besøg i Gaza forneden, og besøg hans hjemmeside for at se mere af hans arbejde.

Advertisement

En sønderbombet bygning i nabolaget Shejaiya

En mand ridder på sin hest på stranden i Gaza

To børn leger i Shejaiya-murbrokkerne i Gaza

Arbejdere beder, omgivet af udbombede bygninger

En Tramadol-pusher midt i en udveksling på gaden.

Rami Gardenia (23) mistede benet i et droneangreb. Tramadol udskrives nogle gange til at behandle akut smerte.

En israelsk bombe, der er blevet lavet om til en vase

En dreng sidder i stuen i sit ødelagte hjem i Shejaiya

Endnu et billede af Rami Gardenia

En palæstinensisk mand, der blev kvæstet i et droneangreb

Pokalkampen i den palæstinensiske fodboldliga. Tramadol tages hovedsageligt privat, i hjemmet. Men der er to synlige undtagelser: bryllupper og fodboldkampe.

Tramadol-piller, både originale og falske

En betjent fra Palæstinas Anti-Drug Task Force viser nogle piller frem, der for nyligt blev konfiskeret under en razzia.

En gruppe fiskere hviler sig efter arbejdet. Pushere udgiver sig for at være fiskere, når de sejler ud på havet for at købe pillerne.

Politihundetræning. Musah (på billedet) var narkobekæmpelsesenhedens eneste hund. De andre hunde blev dræbt under krigen i sommeren 2014.

Vagter ved indgangen til det stadium, hvor pokalkampen i den palæstinensiske fodboldliga spilles.

Liget af en mand, som er død af et hjerteanfald, der kan være forbundet med Tramadol-misbrug.

Mohammed bor i en flygtningelejr tæt på Khan Younis, et af de områder, der har været hårdest ramt af bombeangreb.

En narkohandel tæt på havet. Narkotika importeres ofte til Palæstina via havet, eller gennem de hemmelige tunneller, der fører til Ægypten og Israel.

En fiskerbåd. Pushere udgiver sig for at være fiskere, når de tager ud på havet for at købe Tramadol.

Murad bor i sit ødelagte hjem i Shejaiya.

"J" er pusher. Han kan tjene op til $3000 (20.000 kroner) om måneden, som han bruger til at sørge for mad på bordet til sin familie på 18. Der er høj arbejdsløshed i Palæstina, hvilket har ført til udbredelsen af ulovlige aktiviteter som for eksempel narkosalg.

En mand i haven ved sit ødelagte hjem.