​Vi talte med danskeren, der vil vælte Nordkoreas regime ved at sælge solbriller

Nordkorea eksisterer jo som bekendt stadig, og der er umiddelbart ingen tegn på, at det diktatoriske regime skulle have slækket jerngrebet om befolkningen under Kim Jong-Uns styre. Til gengæld når censuren og indoktrinering også helt fjollede højder, og hvis storslåede, velkoreograferede militærparader og ensrettede frisurer ikke ruller på indersiden af dine nethinder nu, er det sikker fordi du genkalder alle de andre fremragende genistreger, Kim-slægten har begået. Du får lige et ultrakort kronologisk resume her:

1. Kim Il Sung og Kim Jong Il hænger indrammet i alle lokaler i Nordkorea i en særlig ramme, der er ekstra tyk for oven, så det altid ser ud som om, at han ser ned på dig.
2. Kim Jong Il opfandt hamburgeren og skød 11 hole in ones i hans første spil golf.
3. Kim Jong Un har netop annonceret, at de har fundet kuren mod Aids og Ebola. Desuden lærte han at køre bil som tre-årig.

Det er alt sammen ret tragikomisk, men bag de vilde historier er der en fortællingen om et folk, der bliver undertrykt og hjernevasket af et brutalt regime. Det har danske Johan Stahl og hans hold besluttet sig for at sætte fokus på under sloganet Redefining the meaning of Dear Leader med det nyopstartede solbrillemærke af samme navn. For hver brille man køber, går 15 euro til Rimjin-Gang – et hemmeligt netværk af nordkoreanske journalister, der arbejder for at oplyse befolkningen. Det er altså folk, der med livet som indsats uddeler bl.a USB-stik med udenlandske nyheder omhandlende det Nordkoreanske regime.

Vi talte med Johan Stahl, om hvorfor man vælter et regime ved at købe solbriller i Danmark.

VICE: What's the deal? Tager I ikke bare pengene og bruger Nordkorea som branding?
Johan Stahl: Bestemt ikke. For hver kollektion vi laver, vil vi støtte forskellige organisationer og projekter, der arbejder for at styrte regimet indefra. Denne gang er det Rimjin-gang. Jeg har ikke startet projektet for at blive rig. Tværtimod har jeg og mine partnere investeret en masse egne penge og oceaner af tid uden at ane, hvordan man driver en solbrilleforretning. Dog har det været vigtigt for mig, at produktet er i god kvalitet og er i et klassisk design, der kan måle sig med de andre store brands. Jeg gider ikke sælge et par skod-solbriller med en plastikflamingo i brillen bare for at støtte.

All right. Det er klart en god sag at ville hjælpe nordkoreanerne, men der er masser af steder i verden, som har brug for hjælp, så hvorfor lige Nordkorea?
Jeg har selv været i Nordkorea for godt ti år siden to gange i forbindelse med dokumentarfilmen Det Røde Kapel, og jeg har siden da tænkt på, at jeg gerne ville gøre noget for det nordkoreanske folk. Du ved, den gode gamle sang om at gøre en forskel for nogen. Nordkorea har i vesten fået sig et omdømme, som det der skøre sted med den vanvittige leder, så man glemmer helt at Nordkorea også er et brutalt regime, der over 50 år har behandlet sit folk forfærdeligt.

Ja?
Det er et regime, der stadig benytter sig af arbejdslejre, hvor folk bliver presset ud i at stikke sin egen familie for selv at overleve. Et regime, der ved den seneste hungersnød uddelte en form for chokoladebar til folket, som bestod af rødder fra træer. Masser af mennesker døde, fordi baren ødelagde deres fordøjelsessystem.

Det er det Nordkorea, vi forsøger at minde folk om med Dear Leader-projektet.

Hvad oplevede du i din tid i Nordkorea?
Jeg oplevede først og fremmest et folk, som var enormt venlige og meget nemme at omgås indtil snakken faldt på Den Kære Leder. Så blev der slået et eller andet rørstrømsk og hysterisk teater til, hvor tårer og store ord vælter ud af dem. Men jeg forstår dem godt. Hvis man siger noget forkert om regimet, risikerer man henrettelse.

Det er en vild oplevelse at være besøgende vestlig i Nordkorea. Jeg skulle aflevere min telefon i lufthavnen, og den lille gruppe af besøgende, jeg var en del af, blev indlogeret på et stort, sort hotel, der mest af alt mindede om Saurons tårn. Vi var de eneste gæster. Derfra ventede den ene absurde oplevelse efter den anden, hvor jeg bl.a overværede et show fremført af en børnehaveklasse, der var så minutiøst indstuderet og perfekt, at det var skræmmende.

Det lyder forfærdeligt.
Til gengæld er det også det, der fylder mig med håb for, hvad der sker med Nordkorea, når det en dag bliver befriet. Den fantastiske disciplin og flittighed, kan bruges langt bedre, end den bliver brugt nu. Det er ikke et U-land på samme måder som eksempelvis afrikanske lande, hvor befolkningen skal have helt basale ting som vand, uddannelse og elektricitet. Det var Nordkoreanske hackere, der lagde Sony ned. Og ser man på, hvor hurtigt Sydkorea har udviklet sig til en af verdens største økonomier, kan jeg ikke se, hvorfor Nordkorea ikke skulle kunne gøre det samme.

Men hvad får dig til at tro, at Rimjin-gangs arbejde i Nordkorea virker? Kan vi ikke bare gøre, som vi plejer? Altså bombe landet, afsætte diktatoren og befri folket?
Skiftet skal helt sikkert komme indefra. Hele befolkningen er i konstant beredskab, da de hele tiden bliver fortalt om, at fjenden fra USA er på vej. De har en kæmpe hær, og deres kvinder er bedre våbentrænede end vores danske soldater. Styret skal imploderes, og jeg er overbevist om, at skiftet snart kommer. Der er forlydende om, at en hemmelig bytteøkonomi er begyndt at vokse frem, hvor folk trodser systemet. Så vi bliver ved med at støtte oplysningen af folket, og forhåbentligt ser vi en ændring. Jeg tror, det sker inden for fem år.

Og når det sker, kommer I så som Dear Leader og redder dem?
Det ville være ironisk, men ja. Vi har planer om selv at tage til Nordkorea, hvis/når det sker, og hjælpe så meget til som overhovedet muligt. Så må vi hjælpe, hvor vi kan. Starte bagerbutikker op for eksempel. Eller bare hjælpe dem økonomisk med at bygge et nyt samfund op fra bunden.

Held og lykke, Johan.