Jeg byggede en sexrobot, som almindelige mennesker faktisk har råd til
Alle billeder af Chris Bethell

FYI.

This story is over 5 years old.

Sex

Jeg byggede en sexrobot, som almindelige mennesker faktisk har råd til

Er du klar til at møde Oobotten?

Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE UK

Vi mennesker er en ret sørgelig race. En ynkelig, trist race, hvis eksistens er blevet til et korthus bestående af karpaltunnelsyndrom, selvforskyldte TV-samleværker og cheeseburgere i mikroovnen. Og selv de ting er vi begyndt at blive trætte af. Det eneste tidspunkt i vores liv, hvor vi ikke er distraherede eller ulykkelige, er, når vi har sex, og vi har åbenbart mindre sex og værre sex end nogensinde før. Vi kan lige så godt give op og lade menneskeheden glide ned i en pøl af ensformighed, elendighed og impotens.

Advertisement

Ifølge de seneste nyhedsrapporter er der ét sidste håb i horisonten: Menneskeracens messias, der er vasket op på Hong Kongs kyst. Og den har et navn: Sexrobotten.

Efter et liv med slesk forkærlighed for en god blanding af robotter og den kvindelige form har Ricky Ma Wai-Key omsider fuldendt sin ultimative drøm. Mark I er et 3D-skelet med silikonehud, hvis lighed med Scarlett Johansson tangerer det ækle. 'Hun' er modtagelig over for komplimenter og kommandoer, kan bevæge sine lemmer og er intimt udstyret med alle den kvindelige anatomis specifikationer.

Han er overbevist om, at robotter som Mark I kan redde Generation Y fra den ensomhed, depression og tomgang, vi er forbandet med. Faktisk er han så vild med ideen, at han udgiver sin egen manual, der kan hjælpe dig med at konstruere din helt egen Mark I.

Jeg tror, at Ricky har fuldstændigt ret. Den her robot kunne sagtens gå hen og blive en af hvor tids suverænt vigtigste opfindelser – en kreation, der kan ende med at omforme vores verden. Men Ricky, jeg er bange for, at du bare ikke helt er der endnu. Elon Musk kommer ikke til at give dig en blankocheck lige foreløbig, og det er et par meget simple grunde til.

Grund nummer et: Den er skabt meget ud fra personlige præferencer, den her, er den ikke, Ricky? Det er ikke samtlige mennesker i verden, der har set The Avengers 43 gange uden lyd på.

Grund nummer to: Eftersom de fleste myndige mennesker i verden enten har huslån, husleje, mad eller deres familier at bruge penge på, tror du så virkelig, at det er alle, der har råd til at betale 323.330 kroner for en sexrobot? Nej. Hvis du vil ændre verden med en sexrobot, så skal den appellere til masserne.

Advertisement

Jeg er ked af at sige det, Rick, men det gør Mark I bare ikke. Selvom det måske lyder hårdt, så er din opfindelse bullshit, og jeg har nu tænkt mig at bruge en enkelt dag på at overgå den. Verden, forbered dig på Mark II - Oobah-style.

Trin et: Research

Det eneste, en sexrobot skal kunne levere, er naturligvis seksuel tilfredsstillelse, men som en person, der har ladet, som om jeg ved, hvad anal beads bliver brugt til i næsten et årti, får jeg brug for noget hjælp med det her. Så jeg ryster min sippede irsk-katolske opvækst af mig og drager mod Soho, hovedstaden for sex i London, for at snakke tingene igennem med Dan, der er kvalificeret ekspert.

"Dan, hvad er det vigtigste ved et sexlegetøj?" spørger jeg.

"Folk skal føle, at de har kontrollen, og de skal føle sig rolige og stabile. Og så skal den vel kunne ramme alle de rigtige punkter. Den behøver ikke engang at kunne vibrere – det mandlige g-punkt, prostataen, brystvorterne - hvor som helst. Det kommer an på, hvad folk er til."

"Hvad sælger du mest af?"

"Der ville jeg nok sige ting, der vibrerer. Men vi har dildoer, der er lavet som kopier af specifikke pornostjerner, som folk især er glade for – og der er det ikke den specifikke form, de tænder på, det er ideen om at kunne associere den med et rigtigt menneske."

"Interessant. Men Dan, her er det gyldne spørgsmål vel nok: Hvis du skulle bygge et sexlegetøj, et mytisk væsen, der repræsenterede noget, som du i dine vildeste drømme ikke kunne forestille dig, hvad ville det så indebære?"

Advertisement

"Jeg er en visuel person. Jeg elsker ideen om virtual reality-headset, der integrerer porno og onanilegetøj, der benytter sig af det. Men i princippet vil jeg nok sige, at det er kombinationen af noget, der både er visuelt og mentalt stimulerende, samtidig med at der er fysiske fornemmelser involveret. Det skal være noget uforudsigeligt, der lokker folk ud af deres skal."

Jeg nikker og stirrer væk, ud i intetheden. Til sidst spørger Dan specifikt ind til, hvad jeg gerne vil opnå: Tophemmelig information, som jeg simpelthen ikke kan røbe, men alligevel kan han fornemme, at jeg er på en vigtig mission, og han insisterer på, at jeg tager et nærmere kig på hans inventar. Så det gør jeg.

Efter denne tete-a-tete flyder min hjerne over med ideer. Selvfølgelig handler den perfekte partner om en smule mere end bare røv, pik og patter. Men det er svært at udpege præcis, hvad den "smule" består af. Jeg vandrer rundt i Sohos gader, mens jeg funderer over det, men alle de mennesker, jeg taler med, lader til at være ligeså intetanende, som jeg er. Der er en kvinde, der fortæller mig, at hun bare skal finde nogen, hvor der er en gnist, men det lyder farligt, og som om det ikke helt stemmer overens med EU-bestemmelserne på området.

Til sidst støder jeg på et par, der nærmest blusser af kærlighedens umiskendelige udstråling. De vil ikke fotograferes, men byder mig et glas vin i solen. Dette fantastiske, jordanske par gennem 17 år, der er på ferie for at fejre euforiske, personlige nyheder, skiftes legesygt til at nævne detaljer, som de elsker ved hinanden, som to sparringspartnere. "Jeg kan godt lide en stærk figur." "Jeg vil have en, jeg kan grine med." "Noget skal bare klikke." "Min perfekte partner finder sig ikke i noget pis fra nogen, og giver heller ikke selv en fuck." Jeg begynder at lave en tjekliste.

Advertisement

Da jeg følte, at jeg havde fået styr på den seksuelle og følelsesmæssige tiltrækning, stod kun den største udfordring tilbage: fysisk udseende. Der er ingen, der ved mere om at skabe kunstig skønhed end kirurgerne på Harley Street, så jeg aflægger eksperterne et besøg. Efter et kort ophold i venteværelset bliver jeg hastigt ført om i en klinik. Pludselig står der en mandlig læge og niver mig i kinderne, mens han spørger mig, om jeg drikker meget, og hiver mig i mine poser under øjnene. Ja, jeg har en indskrumpet mund og Andy Serkis' øjenhuler, men det er ikke derfor, vi er kommet. Vi er kommet for at finde ud af præcis, hvilke generelle træk offentligheden er ude efter.

"Hvad er de mest almindelige indgreb, I foretager på den gennemsnitlige person, der går ind af den dør?" spørger jeg ham, mens han løfter min arm.

"Det kommer an på så meget. De mest almindelige indgreb for yngre mennesker er nok brystimplantater, måske efterfulgt af rhinoplastik. Med den ældre generation handler det hele om hud. De vil have, at det skal føles så naturligt, som muligt."

"Hvorfor tror du, at de vil det?"

"De vil gerne se friske og levende ud, føle sig levedygtige."

"Selvfølgelig! Nu forstår jeg. Tak."

Trin to: Undfangelsen

Jeg havde lært mere om den optimale sexrobot på tre timer, end jeg havde gennem mine foregående 25 år på denne jord. Men nok snak. Nu var det blevet tid til handling. For mig virkede det, som om kærlighed, skønhed og seksuel tilfredsstillelse ikke behøvede at koste en formue. Jeg havde ikke tænkt mig at bruge flere hundredtusindvis af kroner på min robot. Jeg regnede med snildt at kunne få det hele til at spille for omkring en 100-mand. Så med hovedet fuld af drømme, en opskrift på succes og min videnskabshjerne på plads, vendte jeg snuden direkte mod stedet, hvor alle drømme bliver til virkelighed (til en overskuelig pris): Londons supermarkeder og discountbutikker.

Advertisement

Her er bare så mange ting. Hver gang i butikken er som en ny, Narnia-agtig verden fyldt med muligheder: Mon en vandkande kan fordele håndsprit ligeligt? Ville en pakke plastikstrips kunne bære den gennemsnitlige vægt af et voksent menneske? Føler folk sig tiltrukket af et spejlbillede? Føles tyggegummi som et røvhul?

Jeg stirrer ned af skæbnens skaft – jeg begynder at kunne se pik-potentialet i alle genstandene, og de stirrer alle sammen tilbage på mig, dybt ind i min sjæl – men jeg er nødt til at holde fokus. Jeg bider tænderne sammen, og inden længe er min indkøbsvogn fyldt, og samlingen er fuldendt. Jeg skynder mig ind på mit værksted. Selveste Herren var seks dage om at skabe mennesket, jeg har tænkt mig at gøre det efter på en time eller to.

Trin tre: Skabelsen

Det tager mig en enkelt eftermiddag at blive færdig. Der står den: Så simpel og betagende som solen. Blodet dunker rundt i min krop, og mit hjerte føles, som om det slår for allerførste gang. Tårerne begynder at fosse ud af mine øjenhuler. Den er alt, jeg kunne have drømt og så meget mere.

Er du klar til at vende op og ned på dit liv for evigt? Menneskeheden vil aldrig være, som den var før. Ikke mere hjertesorg. Ikke mere frustration. Ikke flere forsøg på at ændre en mand, der bare aldrig kommer til at ændre sig. Lad mig præsentere dig for romantikkens fremtid. Giv mig æren af at præsentere dig for prototypen, noget ganske særligt, en sand ener…

Advertisement

Oobotten!

Sidder du derhjemme og sulter efter opmærksomhed efter en lang dag på arbejdet? Drømmer du om ømhed, men mangler du samtidig energien til at skabe den nødvendige forbindelse til et andet menneske? Nu kan du gøre din drøm til virkelighed med Oobotten! Glem Tinder og Happn, når du er på jagt efter en partner, for Oobotten har det hele. Den fås med alle de essentielle dele af både den mandlige og kvindelige anatomi med undtagelsen af anus, da vi ved, at du kan lide en partner, der hverken giver eller tager imod crap fra nogen!

Har du brug for at putte lidt? Nu kan du lægge dig sikkert og trygt i Oobottens sanselige og beroligende læderfavn. Bare aktiver bremserne, og Oobotten kan tage imod absolut alt, hvad du kan støde dens vej. Denne forbindelse kan gå under huden og videre endnu, da Oobotten er indrettet med en virkelighedstro, naturlig vandmelon struktur, der får hver berøring til at føles som første gang.

Og vi har været på nok dates i vores tid til at vide, at manglen på god humor kan være en dealbreaker, men også i den afdeling er Oobotten veludrustet.

Men Oobotten handler ikke udelukkende om din nydelse. Træk i dit fineste kluns, og rul ud i solnedgangen sammen ved at benytte dens praktiske, indbyggede transportsystem.

Om det er et besøg i en af byens smukkeste parker eller bare en hyggelig dag på det lokale akvarie, nu kan du endelig gøre alle de ting, som du altid har drømt om at gøre med din ideelle partner – og du kan gøre det på dine egne betingelser.

Advertisement

Du kan blære dig med den på verdens fineste restauranter, men ikke hvis du typen, der bliver jaloux! Alle derinde, om de er mænd eller kvinder, vil ikke kunne lade være med at kigge efter den.

Det kan endda hænde, at personalet rammes så hårdt af ærefrygt, at de vil argumentere for, at Oobotten simpelthen bare er for distraherende til at kunne blive lukket ind på deres etablissement – så smuk, at dens blotte tilstedeværelse vil få restauranten til at stå i dårligt lys. Men det kan du lige så godt vænne dig til: Du er trådt ind i en klasse for dig selv nu. Du er forgangsmand i en ny ære for menneskeheden: Du har Oobotten.