FYI.

This story is over 5 years old.

Stuff

Vi fik singlemænd fra hele verden til at vise os deres lejlighed

Mænd er nogle svin. Og det bliver kun værre, når der ikke er nogen til at holde øje med dem.

Denne artikel er oprindeligt udgivet af

VICE US

Mænd er klamme. De pisser på gaden, klør sig i skridtet og dækker alle overflader omkring sig med små stykker skæghår, afklippede negle, våde håndklæder og tobak. De opfører sig respektløst og på en måde, som kun kan opstå efter at have skidt på alt og alle i århundreder.

Men det er kun sådan mænd opfører sig, når de er sammen med kvinder. Måske er der rent faktisk en sandsynlighed for, at de kan være endnu klammere, når de bare passer sig selv? VICEs internationale kontorer besøgte deres singlevenner for at dokumentere mænd over hele verdens levestandard.

Advertisement

Storbritannien

Ike, 25 år, Essex

VICE: Hvor ofte gør du rent i lejligheden?
Ike: Én gang om ugen, hvis jeg er heldig. Men det er nok nærmere en gang hver anden uge.

Hvor ofte skifter du sengetøj?
En gang om ugen. Det er en af de ting, jeg sørger for at få gjort.

Hvordan forsvarer du at leve i sådan et svineri?
Jeg er fucking ligeglad, hvis jeg skal være helt ærlig. Det er mig, der bor her. Hvis jeg ikke gider rydde op, så lader jeg være.

Hvad synes du om rene og ryddelige mennesker?
Det er deres valg. De må leve, lige som de vil.

Hvad er det længste der er gået, uden at du har vasket op?
Så lang tid, at jeg bogstaveligt talt har skabt overjordisk liv i mit køkken, når jeg har ladet tingene stå længe nok. De begyndte at tale til mig.

Hvad synes pigerne om din lejlighed?
Jeg er ligeglad, det er ikke deres lejlighed.

Flere billeder af Ikes lejlighed:

Italien

Anonym, 30 år, Rom

Hvor længe har du boet her, og hvor ofte gør du rent?
Jeg har boet her siden 80'erne - det er min families lejlighed. Jeg gør rent hver anden dag.

Hvor kommer alle tingene fra?
Fra forskellige rejser. Jeg har været alle steder. En vase fik jeg eksempelvis i Istanbul. Vasen i soveværelset er fra Anchorage i Alaska. Møblerne er også fra eventyr rundt omkring i verden. Jeg elsker vintage. Gerne fra forskellige kulturer, især stilen fra 50'erne og 60'erne.

Hvad sker der for mosaikken på badeværelset?
Hvid og lyseblå er jo Lazios farver.

Advertisement

Hvad synes din kæreste om stedet?
Hun synes, der er virkelig beskidt.

Er det din hund?
Ja, han er en meget krævende hun. Han er 11 år og han er som en søn for mig. Hans fulde navn er "General Lafayette."

Flere billeder af lejligheden:

Holland

Twan, 24 år, Amsterdam

VICE: Hvorfor sover du på gulvet i stedet for i din køjeseng?
Twan: Jeg hader køjesenge - lige meget, om man skal sove eller lave noget andet der. Jeg bruger kun min køjeseng til at hænge min hængekøje fra. Jeg ryddede lidt op før I kom - alt det køkkenrulle, der lå rundt omkring. Det skulle sgu ikke med på billederne.

Hvordan var dit børneværelse?
Mere eller mindre det samme som nu, men i stedet for askebægre havde jeg tomme sodavandsflasker rundt omkring. Jeg drak to om dagen.

Har du kæledyr?
Mest snegle. Hvis jeg lader vinduet stå åbent, så vil der på et tidspunkt være en puslen, og så kravler der en snegl rundt omkring med et slimspor efter sig.

Flere billeder af Twans lejlighed:

Tyskland

Thorben, 27 år, Dortmund

VICE: Er det her det første sted, du har boet for dig selv?
Thorben: Nej, det er det femte.

Er der nogen af tingene, du har taget med dig fra sted til sted?
Det er alt sammen mine ting - udover køkkenet og den spand jeg skider i.

Apropos køkken - jeg lagde mærke til, at du ikke har noget køleskab?
Nej. Men mine vinduer er virkelig dårlige til at holde kulden ude, så i det mindste betyder det, at jeg kan bruge området omkring køkkenvinduet som køleskab om vinteren.

Advertisement

Kommer dine forældre nogensinde på besøg?
Ikke rigtig. Min nuværende kæreste gider heller ikke komme på besøg. For et par måneder siden var det lige før, at stedet kostede mig et engangsknald: Vi kom tilbage hertil omkring kl. 3 om morgenen, og kort tid efter blev vi nødt til at tage hjem til hende. Vi lå og kyssede, og lige før det skulle til at blive rigtig sjovt, sagde hun: 'Jeg kan ikke det her - jeg bliver ved med at tænke på din lejlighed.'

Flere billeder af Thorbens lejlighed:

Mexico

Gerardo, 26 år, Mexico City

VICE: Jeg lagde mærke til, at du hverken har spisebord eller spisestue. Hvor spiser du?
Gerardo: Ude. Jeg er aldrig hjemme, så jeg køber altid take-away. I mit køleskab er der kun vand, juice og yoghurt.

Hvem ville være den perfekte roommate?
En hundehvalp.

Hvorfor er her så mange cykler?
Jeg bor her gratis, fordi bygningen tilhører min familie. Min tante bor nedenunder, og min bedstemor har systue i kælderen.

Jeg forstår ikke helt, hvad det har med noget at gøre, men okay. Kan du godt lide at bo for dig selv?
Ja, det kan jeg godt. Jeg kan gøre lige, hvad jeg har lyst til, og der er ingen der ser det.

Flere billeder af Gerardos lejlighed:

Rumænien

Macanache, 26 år, Bukarest

VICE: Hvor ofte er du i din lejlighed?
Macanache: Det skifter lidt - to eller tre gange om ugen. Jeg bor sammen med min far resten af tiden.

Hvor tit gør du rent?
Jeg er besat af det - jeg gør rent hele tiden, og der ligner stadig lort. Min far er virkelig ligeglad, og han bruger hele dagen på at lave ingenting. Han taber tit en ølflaske, så det ryger ud over det hele. Han er ikke vant til at tage skoene af, når han kommer indenfor, så jeg skal konstant vaske gulv.

Advertisement

Hvordan reagerer gæster på det rod?
Jeg er virkelig ligeglad.

Flere billeder af Macanaches lejlighed:

Grækenland

Kostis, 27 år, Athen

VICE: Hvordan er det at bo alene i Athen?
Kostis: Ret sexet. Jeg danser rundt nøgen, mens jeg vasker op.

Hvad er der altid i din lejlighed?
Isterninger og kaffe.

Hvor ofte gør du rent i lejligheden?
Jeg rydder op hver anden dag. Jeg gør rigtig rent hver anden uge.

Hos dig, hos hende eller et andet sted?
Hos mig, hos hende, på terrassen, på baren, i moteller, i biler, på fortovet… Det er et spørgsmål om viljestyrke.

Flere billeder af Kostis lejlighed:

Schweiz

Shlomo, 23 år, Zürich

VICE: Hvor lang tid er det længste, du er gået uden at gøre rent?
Shlomo: En måned eller sådan noget. Min roommate var på ferie, og jeg gad ikke gøre det alene.

Hvad er det værste, du har prøvet her i lejligheden?
Jeg skulle engang tømme kompostspanden, som ikke var blevet tømt i en måned. Jeg brækkede mig.

Kommer dine forældre på besøg?
Ja, de kommer tit. Nogle gange varsler de ikke engang deres besøg på forhånd. Det er ret irriterende.

Hvem ville du aldrig lukke indenfor?
Mine naboer. Alle andre er velkomne.

Flere billeder af Shlomos lejlighed:

Sverige

Carl, 27 år, Stockholm

VICE: Hvorfor besluttede du dig for at få katte?
Carl: Fordi jeg godt kan lide katte og har haft dem siden jeg var dreng. Cookie, som er en af kattene, havde ikke noget sted at bo, så jeg tog mig af ham. Efter et stykke tid flyttede jeg til en lejlighed uden altan, og det gik op for mig, at han havde brug for en bror, så jeg besluttede mig for at få en til.

Hvordan har gæster det med kattehår?
Det er meget forskelligt. Nogle er mere vant til det end andre. Det kommer selvfølgelig også an på, hvor meget hår jeg har støvsuget op på det givne tidspunkt.

Advertisement

Hvem er damen på dit køleskab?
Det er min kone. Ej, det er et efterladt portræt min far fandt på en byggeplads og hang op på mit køleskab som en joke, da jeg var på ferie. Jeg kan ikke se, hvorfor jeg skulle tage det ned igen.

Flere billeder af Carls lejlighed:

Serbien

Petar, 31, Beograd

VICE: Hvor meget tid bruger du i lejligheden?
Petar: Det er lidt forskelligt. Tit er jeg her kun for at tage et bad, skifte tøj og sove. Sidst på måneden når jeg ikke har flere penge, er jeg meget hos mine forældre.

Hvad er den værste husgerning, synes du?
At vaske op. Man kan ikke multitaske, og det tager så lang tid.

Kommer dine forældre på besøg?
Ja, de har endda en nøgle til lejligheden, men de kommer her sjældent.

Flere billeder af Petars lejlighed:

Spanien

Alvaro, 33 år, Madrid

VICE: Hvor mange mennesker bor I her?
Alvaro: Vi er fem for tiden. Huset er meget stort - der er tre etager, og vi har også en have.

Hvordan fordeler I rengøringen, når stedet er så stort?
Vi har en dame, der kommer og gør rent engang imellem. For nogle måneder siden prøvede vi at dele det op mellem os, men det skabte virkelig dårlig stemning. Det var en total katastrofe, selvom vi har været venner hele livet - vi blev ved med at skændes over, hvis tur det var til at vaske op.

Flere billeder af Alvaros lejlighed:

Læs mere fra VICE:

Folk viser os deres gamle kærestebreve, og fortæller os historien bag

Sådan slår du op med din kæreste

Når din roomie får psykotiske anfald