FYI.

This story is over 5 years old.

Stuff

Hvad er det værste, der kan ske, hvis du stemmer nej den 3. december?

Er et nej samtidig et ja til pædofile, bankrøvere og mordere?
November 24, 2015, 11:36am

Illustration af Sam Taylor.

Folkeafstemningen 3. december handler om, hvorvidt retsforbeholdet skal omdannes til en tilvalgsordning. Da EU-lovgivningen har ændret sig, siden vi vedtog forbeholdet, vil Danmark formentligt blive ekskluderet fra Europol-samarbejdet næste år, hvis vi opretholder forbeholdet. Derfor stemmer vi nu. Men vi stemmer også om, hvorvidt vi skal tilslutte os 22 andre EU-retsakter om bl.a. falskmøntneri, menneskehandel og cyberkriminalitet.

Principielt vil et ja betyde, at vi kan fortsætte Europol-samarbejdet, og at et flertal i Folketinget vil kunne afgøre, om vi i fremtiden skal tilslutte os andre retsakter. Modsat vil et nej altså betyde, at Danmark fortsat skal kalde til folkeafstemning om samme retsakter.

Advertisement

Socialdemokraterne, Venstre, Radikale Venstre, de Konservative, Alternativet og SF støtter alle et ja, mens Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance støtter et nej. Som det ser ud nu, er der dødt løb blandt befolkningen.

Der foregår i disse så politisk kamplystne tider en krig på ord, og som det så ofte er tilfældet i sådan nogle, kan det være svært at lure, hvem der har ret. Således er verden så besværlig.

Krigen handler om, hvorvidt vi, når vi skal stemme om det danske retsforbehold 3. december, reelt set afskaffer nævnte retsforbehold, eller om vi bare skifter det ud med en såkaldt tilvalgsordning, og når det er interessant, at de stridende parter er uvenner, selv når det handler om ordvalg, så er det, fordi det her faktisk betyder noget.

På den ene side af fronten står de såkaldte ja-partier, altså Socialdemokraterne, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og SF, der siger, at vi bare udskifter forbeholdet, og at vi altså bør stemme ja til at gøre det, mens Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Enhedslisten og Folkebevægelsen mod EU mener, at vi ved at stemme ja faktisk helt afskaffer det, og at vi helt klart bør stemme nej. Alternativet er alternativt og siger noget i retning af, at "vi skal stemme ja, men…"

Men hvad er konsekvenserne ved at sige nej? Hermed det værste tænkelig, mest dystopiske scenarie.

Hvis vi stemmer nej, får resten af Europas samlede bestand af pædofile, bankrøvere samt mordere frit spil til at vælte uantastet rundt i vores gader, og der er intet, absolut intet, vi kan gøre ved det. Vores værn mod slige ulyksaligheder, det europæiske politisamarbejde Europol, hvis opgave det normalt ville være at indfange disse grænseoverskridende kriminelle, vil nemlig ikke kunne hjælpe os, da vi, hvis vi holder fast i retsforbeholdet, bliver meldt ud af samarbejdet. Grunden til dette skal så findes i, at Europol fra slutningen af 2016 går fra at være et mellemstatsligt til et overstatsligt samarbejde, hvilket er lidt teknisk, men kort sagt betyder, at medlemslandende ikke længere vil have vetoret, og det spiller i sagens natur meget dårligt sammen med vores retsforbehold.

Danmark har seks gange før søgt om at få en parallelaftale. To gange har vi fået afslag.

De partier, som anbefaler os at stemme nej, siger så, at vi sagtens kan blive ved med at være en del af Europol, fordi vi bare kan lave en såkaldt parallelaftale, men den går heller ikke - i hvert fald ikke nødvendigvis, for det er slet ikke sikkert, at Danmark kan få sådan en. Hvis vi kunne, ville det højst sandsynligt tage flere år, før den kom i hus. Danmark har seks gange før søgt om at få en parallelaftale. To gange har vi fået afslag.

Og det bliver værre endnu. Hvis vi stemmer nej 3. december, vil stalkere kunne stalke på tværs af grænser, ligesom din ekskone/mand ikke længere vil være din eks i resten af EU, fordi de andre lande ikke vil anerkende, at I ikke længere kan holde hinanden ud og derfor er blevet skilt. Hvis vi stemmer nej 3. december, vil danskere, der vil have pengene tilbage, efter de har købt noget gammelt lort i udlandet, være nødt til at føre erstatningssagen i det givne udland og det endda på dette lands sprog. Hvis vi stemmer nej 3. december, vil danske virksomheder komme helt ud at skide, hvis de vil inddrive gæld i et andet EU-land. Det er noget værre noget.

Hvis vi stemmer nej, bliver det pisse besværligt at være dansker, fordi vi så får sværere ved at tale med resten af Europa.

Der er endda kloge mennesker, som mener, at hvis danskerne stemmer nej og altså beholder retsforbeholdet, så glider vi lige så stille tilbage til tiden før Maastricht-traktaten i 1992, hvad angår indflydelse. Maastricht var den traktat, vi ikke gad være med i, og det var vores nej til den, der gjorde, at vi fik vores fire forbehold. Det er blandt andet derfor, vi ikke har Euro, men gode, gamle, danske kroner, og det er derfor, vi med blot en smule fri ryg kan vride os udenom, når andre EU-lande skal sige goddag og velkommen til flygtninge fra krigsplagede lande verden over.

Her bliver vi dog lige konkrete igen, det ville jo klæde os. Vi skal have eksempler, sgu!

Hvis vi nu siger, at en dansk mand, som bor i Danmark, men som har sommerhus i Italien og værdier i diverse franske banker, fordi han er temmelig international og i øvrigt elsker vin, begrædeligt afgår ved døden, så er det klart, at så skal hans børn i Danmark arve det hele. Hvis vi stemmer nej, bliver det bare ikke særligt nemt for nævnte børn, da de i det tilfælde skal føre arvesagen i både Danmark, Italien og Frankrig. Udenlandske og sikkert helt vildt korrupte domstole skal så have nallerne i sagen, og hvis den danske mands børn ikke er helt skarpe på, hvordan man bedst bestikker en italiensk dommer, er det bare ærgerligt. Ingen arv til dem.

Et andet eksempel: En kvinde har anmodet om et tilhold af de danske myndigheder, fordi hendes nu (heldigvis) ekskæreste er et voldeligt røvhul med et seriøst problem, hvad angår temperament. Hun får tilholdet, og ekskæresten må derfor ikke komme i nærheden af hende. Så langt så godt. Derefter flytter kvinden til Malmø, hvor hendes søster bor, men hvis vi stemmer nej 3. december, skal de svenske myndigheder faktisk ikke anerkende tilholdet, og kvindens ekskæreste kan derfor snildt tage turen over vandet og være et røvhul på svensk også.

Altså - hvis vi stemmer nej, bliver det pisse besværligt at være dansker, fordi vi så får sværere ved at tale med resten af Europa. Og, og, og! Glem ikke de pædofile, bankrøverne og morderne.

Læs også: Hvad er det værste, der kan ske, hvis du stemmer ja den 3. december?