FYI.

This story is over 5 years old.

Sex

Verdenshistoriens værste break-ups

Fra kastration til at stikke sin kone i hjertet - 'It Ended Badly' samler nogle af verdenshistoriens absolut værste brud.
January 26, 2016, 12:43pm

Foto via Jovo Jovanovic/Stocksy

Denne artikel blev oprindeligt udgivet af Broadly

Der findes ingen universal, menneskelig oplevelse, der har været kilde til så megen mærkelig opførsel, som det at slå op. At afslutte et parforhold er i bedste fald svært, men indimellem opfører én (eller begge) parter sig simpelthen så vanvittig uforståeligt, at end ikke Stephen Hawking og Nostradamus' fiktive barn ville kunne decifrere motiverne bag. Forfatteren Jennifer Wright har samlet de værste break-ups i verdenshistorien sin nye bog, It Ended Badly. Resultatet er en brugervenlig guide til kærligheden, når det ender galt.

Advertisement

Indholdsfortegnelsen klæder dig på til alle slags breakup-situationer. Vidste familien det, før du gjorde? Læs Lucrezia Borgia og Giovanni Sforzas historie. Kan du ikke lade være med at kontakte din eks? Caroline Lamb og Lord Byron kan hjælpe dig på vej. Skaber dit break-up splid mellem dig og en ven? Debbie Reynolds og Elizabeth Taylor har været der. Bogen er ligeså sjov, som den er indsigtsfuld, og Jennifer Wright pakker ikke tingene ind, selv når hun beskriver nogle af de mest vanvittige ting, som de her mennesker har udsat hinanden for i kølvandet på et afsluttet forhold.

Historierne spænder fra det mareridtsagtige vanvid til det herligt bizarre, fra Nero og Poppaeas tragiske brud i antikken til Timothy Dexter's forsøg på at sælge sit hus, mens hans "spøgelseskone" stadig boede i det. Nogle få har lykkelige slutninger ligesom Effie Gray og John Ruskins iskolde ægteskab. Andre, som for eksempel hele Anna Ivanovnas eksistens, har ikke. I det følgende fortæller forfatteren om at nedskrive de mærkværdige historier, om værdien i break-up historier, og så deler hun ud af sine egne forholdsråd.

Broadly: Hvor kom idéen til It Ended Badly fra?
Jennifer Wright: Jeg var selv lige kommet igennem et slemt brud, da jeg fik idéen til bogen. Jeg ledte efter bøger om break-ups, og de fleste af dem, jeg fandt derude, handlede om, hvordan man skal håndtere bruddet som en pæn, velopdragen dame. Så hvis man drak sig fuld aftenen før og skrev til sin eks 12 gange, så er man bare på røven. Jeg ville gerne skrive en bog om folk, der havde håndteret et brud langt værre end du eller jeg, eller nogen vi kender nogensinde ville håndtere et break-up.

Advertisement

Du har tidligere skrevet meget om sex- og datingkultur. Kan du fortælle, hvordan det har været at blande det med historiske tilfælde?
Jeg har altid interesseret mig virkelig meget for historie. Jeg var redaktør på en hjemmeside, hvor jeg skrev en serie om interessante, historiske kvinder, som jeg kaldte Shelved Dolls. Den blev virkelig godt modtaget, men da jeg pitchede ideen til at lave en bog, sagde folk, at "der er masser af bøger om interessante, historiske kvinder derude i forvejen." Så jeg ville gerne finde en måde at fokusere på kvinder, som jeg virkelig, virkelig elsker, som for eksempel Eleanor fra Aquitane, men på en måde som læserne kunne relatere til.

En ting, som virkelig gjorde indtryk på mig, var, at kvinderne med meget få undtagelser bliver fordømt langt hårdere for deres voldsomme brud, end mændene gør.

Den tone, du skriver i, er meget forskellig fra andre historiske bøger. Var det en bevidst beslutning at skrive de her historier på en måde, som er faktuel men samtidig hysterisk morsom?
Der er nogen, der finder tonen ret stødende. Det er som om, at nogle af de ældre læsere forventer en meget akademisk tone i historiebøger og en anden i bøger om forhold. Der er nogle, der hidser sig ret meget op over det, men jeg synes, at det tvinger folk til at se lidt ud over genren og indse, at man godt kan have en selvhjælpsbog til at komme gennem et break-up, som stadig kan være en historisk og humoristisk bog.

Jeg synes også, at det er virkelig mærkeligt, når historikere skriver om Anna Ivanovna, og hvordan hun tvang sine bejlere til at klæde sig ud som kyllinger, og så skriver om det på en totalt akademisk måde, sådan "Åh, sikke et interessant udtryk for samtiden." Der er virkelig mange af den slags tilfælde, og jeg ville gerne have lov til at kunne sige, "Hey, det her er fucking underligt."

Advertisement

Hvad er det ved break-up historier, som vi er så vilde med? Er det ren skadefryd?
Jeg synes aldrig, at det er useriøst at studere datingkulturen, og jeg synes tværtimod, at det er virkelig vigtigt. Det er sådan familier bliver dannet, og det er sådan, vi bevæger os fra en generation til den næste, så det er ret væsentligt, hvordan vi danner par. Det er også blevet utroligt let at bryde med hinanden, fordi vi har fået så mange muligheder. Kvinder behøver ikke at blive gift som 21-årige og bliver ikke betragtet som pebermøer, hvis de ikke gør. Kvinder har ret til at blive skilt, så de ikke behøver at være fanget i et ulykkeligt ægteskab ligesom Effie Gray og hendes mand John Ruskin.

Der er mange flere break-ups på vores tidspunkt i historien, end der nogensinde har været før. Vi er på vej ind i en virkelig interessant tidsalder, hvor man altså ikke behøver at blive gift med sin skolekæreste. De fleste kommer til at gennemgå et, to, tre eller måske tolv break-ups gennem livet, så det er noget, som næsten alle har været igennem.

Jeg synes aldrig, at det er useriøst at studere datingkulturen. Det er sådan familier bliver dannet, og det er sådan, vi bevæger os fra en generation til den næste.

Fandt du nogle historier, der ikke kom med i bogen?
Jeg overvejede en om Abraham Lincoln. Han havnede i en super akavet situation. Han sagde til den her kvinde, at han ville gifte sig med hende, hvis hun flyttede til Illinois, men han jokede bare med det. Kvinden var klar på at tage ham på ordet, så han skrev en lang række virkelig akavede breve, hvor han forklarede, at hun ville blive virkelig ulykkelig, fordi han ville være en forfærdelig mand at være gift med. Jeg tror ikke, at hun endte med at flytte, men hun var klar til det, og så måtte han altså skrive alle de her breve og forklare hende, hvordan han slet ikke var et godt menneske.

Hvilken break-up historie chokerede dig mest? Eller hvilken historie tror du bryder mest med offentlighedens opfattelse af de pågældende personer?
Den der gjorde mig allermest vred handlede om Norman Mailer, fordi det lader til, at mænd fra 1950 til 1970, som skrev bøger og behandlede deres koner som skidt, fik alt for meget spillerum. William S. Burroughs skød for eksempel sin kone, mens han legede Wilhelm Tell. Norman Mailer stak sin kone to gange lige i hjertet og sagde "lad kællingen dø," og bagefter lavede han sjov med det til fester.

Advertisement

Jeg forventede, at reaktionen på den slags hændelser ville have været mere negativ, især hvis det var en kendt person og endda i 1960. Men jeg fatter slet ikke, at folk bare var sådan, "Åh, han er bare så fuld af fidus, han kan ikke gøre for det." Han er den værste. Åh, og der er bare så mange derude, som er parate til at forsvare ham. Jeg fik en besked på Twitter, som lød, "Han sagde, at han virkelig angrede at have stukket sine kone ned. Hvor mange mænd kan sige det?" Det ved jeg ikke, alle mænd, der ikke har stukket deres koner ned? Jeg er virkelig ikke fan af Norman Mailer.

En ting, som virkelig gjorde indtryk på mig var, at kvinderne med meget få undtagelser bliver fordømt langt hårdere for deres voldsomme brud, end mændene gør.

Det er virkelig forsfriskende, når vi ser nogen, som bare er sådan, 'Fuck det, så kald mig skør. Jeg går hele fucking vejen.'

Hvorfor tror du, at de her historier forfølger kvinderne i langt højere grad end mændene?
Jeg tror, at kvinder historisk set bliver kædet meget mere samme med de historier, fordi kvinder generelt har færre muligheder. Hvis de levede i en periode, hvor det var sværere for kvinder at komme på arbejdsmarkedet eller blive kunstnere, så blev de i højere grad defineret ved deres forbindelse til en stor mand.

Jeg tror, at der er nogle af kvinderne, som gør det til deres historie. Det overraskede mig virkelig, hvor mange folk, der elsker Caroline Lamb, som jeg overhovedet ikke synes blev skildret særligt positivt. Hun sendte mærkelige gaver, hun brændte dukker af, hun skrev lange detaljerede historier om bruddet, hun stjal en masse af hans ting, hun fortalte alle, at [Lord Byron] gik i seng med skoledrenge – alle de værste ting, man kan gøre som eks, det gjorde Caroline Lamb. Jeg lagde mærke til, at rigtig mange syntes, at hun var virkelig skøn, og jeg tror, at det har noget at gøre med, at kvinder er virkelig bange for at blive stemplet som nogens sindssyge ekskæreste. Det er virkelig forsfriskende, når vi ser nogen, som bare er sådan, "Fuck det, så kald mig skør. Jeg går hele fucking vejen." Folk reagerer med at tænke, "Wow, hun er ligeglad med, om folk synes hun er underlig efter det her. Hun gør det bare."

Advertisement

Hvad er dit bedste break-up råd?
Lad være med at skrive om det på sociale medier. Det er ubehageligt for alle dine venner. Du skal endelig bare ringe til folk og fortælle dem, at I har slået op, men lad være med at lufte følelserne på Facebook og Twitter, for det forlænger bare det hele uden grund.

Prøv at se din eks som et menneske, som du ikke nødvendigvis kan lide særlig godt på det tidspunkt, men hvis følelser alligevel fortjener at blive respekteret.

Mere fra VICE:

Jeg opsøgte alle de fyre, der aldrig skrev tilbage

Når din kæreste dropper dig efter en trekant

Sådan føles det, når din kæreste springer ud som homoseksuel