FYI.

This story is over 5 years old.

The VICE Guide to Right Now

Man skal have en anbefaling for at kunne slutte sig til Islamisk Stat ifølge lækkede dokumenter

Den lækkede rekrutteringsformular indeholder 23 spørgsmål, der rangerer fra uddannelse og arbejdserfaring til "lydighedsniveau" og "kendskab til kemi".

Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE UK

Læs også: Sådan rekrutterer Islamisk Stat unge, vestlige kvinder på nettet

En stor mængde lækkede dokumenter fra Islamisk Stat er kommet adskillige medier i hænde. Dokumenterne giver et indblik i, hvordan verdens mest berømte terrororganisation opererer.

Blandt dokumenterne er en rapport, der afslører navnene på 22.000 mennesker med 51 forskellige nationaliteter, som angiveligt har forladt deres hjemland for at slutte sig til Islamisk Stat. De aspirerende krigere skal angiveligt udfylde en formular med 23 spørgsmål, som begynder med standardspørgsmål om navn, fødselsdato, uddannelse osv.

Resten af spørgsmålene er dog langt mere ildevarslende. Formularen spørger til "tidligere krigserfaring, blodtype, særlige egenskaber, lydighedsniveau," om man har "kendskab til kemi," og om ansøgeren vil foretrække at kæmpe ved fronten eller blive trænet som selvmordsbomber.

Nye rekrutter skal også angive en person, som kan anbefale dem. I nogle af de lækkede dokumenter bliver velkendte jihadister skrevet på til at kunne anbefale ansøgeren, mens andre har fået en "20-årig fra Minneapolis med kun en gymnasieuddannelse" til at sige god for sig. Det skriver NBC News.

NBC News tilføjede, at dokumenterne blev lækket af "en mand, som hævder at være afhopper fra Islamisk Stat."

De tyske myndigheder gennemgår filerne, og de vurderer angiveligt, at dokumenterne er ægte.