Jeg tilbragte en aften i verdens mest afslappede kalifat

Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE UK

"At være brite er lige så vigtigt for mig som at være muslim. De er forbundet, de er ikke modsætninger," siger den 25-årige imam og frivillige ved Ahmadiyyas Muslimske Kalifat, Abdul Khusus. "Det var det, der virkelig tiltalte mig – at jeg her kan være begge dele."

Mens vi snakker, leder han mig gennem de store korridorer i Baitul Futuh-moskéen i South Morden, London. Den blev bygget i 2003, er den største i England og hovedkvarter for Ahmadiyyas Muslimske Kalifat, som denne aften afholde sin årlige middag og fredsmøde.

I det vi nærmer os kompleksets hovedmoské, som er på størrelse med en hangar, fortæller Khusus mig, hvordan han blev Ahmadiyya-imam: "Jeg tog på imamskole efter min afgangseksamen, da jeg var 16. Vi læste om videnskab og komparative religioner. Vi lærte oversættelser af Koranen og skrifterne og fik virkelig et dybdeborende indblik i, hvad Islam kan lære os, så vi kunne drage vores egne konklusioner omkring, hvorvidt det er en religion baseret på jihad eller ej. Og det er det ikke. Islam betyder bogstavelig talt fred."

Ledet af kalif Mirza Ghulam Ahmad er Ahmadiyya-kalifatet til stede i over 206 lande, og dets 10 millioner følgere gør det til én af de muslimske organisationer med det bredeste følge i verden. Det er også den førende organisation blandt dem, der har en spirituel leder i centrum, kendt som kaliffen. De bliver betragtet som progressive af mange i Vesten og kættersk af mange i Asien og Mellemøsten, fordi Ahmadiyya er den eneste muslimske organisation, der støtter en fuldstændig adskillelse af kirke og stat.

Grundlaget for gruppen er troen på at Ahmadiyya's stifter, Mirza Ghulam Ahmad, var genkomsten, som forudsagt af Profeten Muhammad. Gruppen følger Ahmads tro på, at vi bør "beskytte både religionen og regeringens hellighed ved at blive retskafne sjæle såvel som loyale borgere."

I en tid, hvor medierne er så fokuseret på radikalisering af muslimer, og fremkomsten af grupper som Islamisk Stat og al Shabaab, er det vigtigste budskab, Ahmadiyya-muslimerne gerne vil ud med – både under aftenens møde og den daglige undervisning – vigtigheden af social inklusion og fællesskab samt fordømmelse af terrorisme som en umuslimsk handling.

"Vi er heldige, at vi ikke har nogle erfaringer med radikalisering eller nogle former for ekstremisme i vores miljø," forklarer Jamal Akbhat, ledende frivillig for Ahmadiyyas ungdomsorganisation. "De starter som syvårige, og vi involverer børnene i alle mulige aktiviteter fra at plante frø og sælge valmuer til at lave mad til de hjemløse. Det er ved at give vores ungdom et tilhørsforhold og integrere dem i vores lokalsamfund, at vi kan undgå radikalisering."

Mens jeg bevæger mig mod den pressekonference, kaliffen skal holde, går størrelsen på bygningskomplekset, og det samfund, det repræsenterer, tydeligt op for mig. Ahmadis var nogle af de første muslimske immigranter, der slog sig ned i Storbritannie,n og moskéen, som kostede over 100 millioner kroner at bygge, var finansieret alene via donationer fra menigheden i Storbritannien.

Komplekset er på ingen måde et ydmygt og sparsomt møbleret tempel men indeholder derimod en sportshal, biblioteker og et træningscenter. Når der er helt fyldt op, er der plads til 10000 troende, og det er desuden hovedkvarter for organisationens 24-timers satellit TV-station, Muslim Television Ahmadiyya International.

Mens vi maser os sammen i lokalet, bliver kaliffen ført ind i rummet. Spørgsmål fra øst og vest flyver gennem rummet og slår ned på så forskellige emner som hans syn på Donald Trump, verdens afhængighed af fossile brændstoffer til de indvandrerfjendske svadaer fra den hollandske politiker Geert Wilders. Kaliffen virker mest interesseret i at føre hvert svar tilbage på Ahmadiyyas mål om verdensfred og forståelse for islam. Han vil også meget gerne kommentere på de radikale grupper, der begår vold i islams navn.

"Den ondskab og brutalitet, de spreder, er imod alt, hvad islam står for," siger han, da han bliver spurgt om ISIS, Boko Haram og al Shabaabs ugerninger. "Jeg tror ikke, at en sand muslim kan opføre sig på den måde. Og hvis de er i store grupper, er det for at pleje deres egne økonomiske og geopolitiske interesser."

Ahmadiyya-muslimer er både enige med Sunnier og Shiaer om Islams Fem Søjler, der fungerer som skelet for, hvordan man tilbeder og udøver sin religion. Men organisationens følgere er udsat for voldsom forfølgelse over hele verden, især i lande som Indien, Bangladesh, Egypten og Pakistan, hvor bevægelsen blev gjort ulovlig i 1974.

Ahmadiyya er officielt ulovlig i Saudi-Arabien, og Ahmadis har fået forbud mod at tage pilgrimsrejsen til Mekka kendt som Hajj. I Pakistan bliver medlemmerne jævnligt angrebet og tæsket, hvilket har ført til 11 dødsfald i løbet af 2014; det er derfor, at menigheden i South Morden huser en enorm pakistansk eksilgruppe.

Da kaliffen rejser sig, bevæger vi os alle mod hovedsalen, hvor fredsmødet bliver skudt i gang. Den vidtstrakte hal og det lakerede gulv er fyldt med spiseborde og en eklektisk samling unge og gamle, hvide og brune, muslimer og ikke-muslimer – selvom man med det samme lægger mærke til, at der ikke er nogen muslimske kvinder blandt de deltagende.

Under talerne er der flere medlemmer af parlamentet såvel som fremtrædende folk fra lokalsamfundet, som går på scenen. Talerne fokuserer bl.a. på ønsket om at sikre, at Ahmadiyya forbliver den politiske magtfaktor, den er i dag.

Efterhånden som aftenen skrider frem, indtager Hazrat Mirza Masroor Ahmad scenen. Efter en lang tale om den forværrede situation i Syrien, kommer han ind på den usikkerhed, mange føler omkring islam, her midt i flygtningekrisen og i kølvandet på bølgen af terrorangreb i Europa, og pointerer, at "det altoverskyggende mål bør at være at skabe fred."

Kaliffen sagde også, at muslimer bør have lov til at forlade islam, hvis de ønsker det – en holdning, der foragtes af mange troende. Selvom vi får at vide, at kvindeafdelingen i organisationen er ekstremt aktiv, og Ahmadis hylder vigtigheden af kvinders uddannelse og involvering i lokalsamfundet, står det manglende fokus på den problemstilling alligevel frem blandt Ahmads andre ophidsede budskaber.

Efterhånden som talerne slutter og maden er serveret, funderer jeg over Ahmadiyya-kalifatets budskab. Det er ikke synderlig revolutionerende, men på en måde gør det budskabet endnu mere kraftfuldt: Kærlighed til alle, og had til ingen.

Læs mere fra VICE:

Derfor har du ikke råd til at være ligeglad med Panama-lækket

Vi pumpede jern med en berygtet tysk rockerbande

Taberspeed, rottegift og narko-isterninger: Her er fordommene om stoffer i Danmark