FYI.

This story is over 5 years old.

Travel

Når dit kæledyr kan slå dig ihjel: bag om det ulovlige marked for eksotiske dyr i Kuwait

En Lamborghini med en gepard på forsædet er blevet et almindeligt syn på arabiske Instagram-feeds. VICE undersøger konsekvenser ved den ulovlige dyrehandel - både for dyrene og deres ejere.

At skaffe sig et ulovligt, eksotisk dyr i Kuwait er ifølge en lokal, "så nemt som at købe en muffin". Kæledyr har længe været brugt som statussymboler verden over, men indbyggere i Golfbugten tager prisen, når det gælder de mest eksotiske og kontroversielle arter.

Den international lovgivning forbyder Kuwait og de andre golfstater i at importere og sælge vilde dyr, men alligevel er en Lamborghini med en gepard på forsædet blevet et almindeligt syn på arabiske Instagram-feeds.

Selvom der findes lovlige måder at importere et dyr til Kuwait på, så er det nemmere at bestikke folk undervejs. Løve-, gepard- og tigerunger står i højeste kurs og går for over 100.000 kroner stykket på det sorte marked. I de fleste tilfælde har ejerne intet begreb om, hvordan man skal håndtere de her dyr, som historisk set ikke har kunnet tæmmes og hurtigt bliver ustyrlige, og endda livsfarlige, så snart de er voksne.

I denne dokumentar efterforsker VICE områdets blomstrende handel med ulovlige dyrearter, og hvordan den påvirker den truede bestand af vildkatte i Central- og Østafrika. Filmen giver et eksklusivt indblik i Kuwaits største Instagram-stjerne som dyrker fænomenet, og vi hører fra førstehåndskilder om de dødsensfarlige konsekvenser ved branchen - både for dyrene og deres ejere.