Billeder af gamere, der går kolde til et gigantisk LAN-party
Travel

Billeder af gamere, der går kolde til et gigantisk LAN-party

Det er imponerende at folk overhovedet kunne falde i søvn de flere tusinde liter energidrik taget i betragtning.
October 14, 2016, 6:19am

Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE Holland

Jeg har altid betragtet mig selv som en hardcore gamer, men det ændrede sig efter jeg var til The Reality, hvilket er navnet på et af de største LAN-parties i Holland. Jeg var der for at fotografere festlighederne, hvor det gik op for mig, at jeg aldrig nogensinde – selv i mine mest passionerede gamer-dage – ville gide slæbe min computer tværs over landet bare for at lave præcis det, jeg sidder alene og laver derhjemme. Men det gad de her gutter godt – i 50 timer i træk.

Advertisement

Det var præcis den lidenskab, som jeg nød at se, mens jeg gik rundt i hallen. De fleste gamere havde tæpper, køleapparater, blæsere og nok energidrikke til at vække Terrakottahæren til live. Arrangørerne havde indrettet et kollegieværelse, så deltagerne kunne få noget søvn, men de braveste krigere til The Reality forlod ikke deres skærme for at hvile sig. De blundede bare i deres stole i et par timer og vågnede så lidt senere – måske ikke så veludhvilede, men klar til atter at indtage deres slagmark.