Sådan er det at finde kærligheden som sexarbejder

Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE UK

Det er svært at få kærlighed og karriere til at hænge sammen uanset hvilken branche, man abejder i. Men det gør det ikke ligefrem lettere, hvis dit job er at have sex med andre end din partner. Det er også en svær samtale at have – der er aldrig et godt tidspunkt til at fortælle sin kæreste, at man er sexarbejder.

Da jeg arbejdede som stripper, stoppede jeg helt med at date. At sælge sex til mænd hver eneste aften, var bare ikke rigtigt foreneligt med et intimt forhold. Selv lang tid efter jeg stoppede med at strippe, mødte jeg fyre, der ikke kunne abstrahere fra, at jeg som 18-årig smed tøjet for penge. De virkede enten til at være skuffede over mig eller underligt tændte.

Men hvordan er det for de mennesker, der både har sex for sjov og for penge? Jeg spurgte nogle folk, der på den ene eller den anden måde arbejder professionelt med sex, om hvordan de får deres kærlighedsliv til at fungere.

Jeg får som regel to svar fra potentielle partnere, "Nej, du er jo sexarbejder" eller "Ja, du er jo sexarbejder." Det handler aldrig bare om mig som person. Jeg forstår hundrede procent godt, hvorfor folk ikke kan håndtere det, men der er også dem, der bare gerne vil prøve noget nyt sådan rent seksuelt, og hvis det er den eneste grund til, at de vil date mig, så kan de godt glemme det.

Mit sidste forhold varede lidt over to måneder. Han spurgte mig, hvordan min dag havde været, og det gad jeg ikke rigtig snakke om. Det skyldes, at jeg i mit job deler en vigtig del af mig selv med fremmede, og jeg ville ikke have, at min kæreste skulle tro, at jeg ikke var mig selv, når jeg var sammen med ham. Problemet er, at jeg rent faktisk nyder mit arbejde - jeg elsker det! Jeg får hele tiden orgasmer, hvilket er helt suverænt, men det gør mig også betænkelig ved at fortælle om mit arbejde, da jeg ikke ønsker, at mine partnere bliver jaloux.

Det bedste forhold, jeg har haft, var sammen med en anden sexarbejder. Det var virkelig godt. Vi var bare så afslappede, når vi var sammen, og vi kunne tale om alt. Jeg kan huske engang, vi var ude og spise, hvor parret ved siden af os talte sammen, om hvordan deres dag var forløbet - forretningstilbud, præsentationer, sådan noget - og jeg spurgte derfor min kæreste, om hvad han havde lavet i løbet af dagen. Han svarede bare, "Jeg fistede en kvinde, hvad med dig?" Og jeg sagde så, "Jeg kneppede en fyr med en strap-on." Vi var flade af grin. Den eneste grund til, at det ikke fungerede, var fordi jeg har børn, og han er en smule yngre end mig - det havde intet at gøre med vores arbejde.

Jeg tror, at nogle kvindelige sexarbejdere kan være lidt for naive, når det handler om at finde en partner, og at vi derfor også har en tendens til at finde os i meget mere, end vi burde, når det rent faktisk lykkes. Det er nok derfor, jeg har besluttet mig for at forblive single - det er for besværligt med forhold.

Charlotte Rose, London

Jeg er en mandlig sexarbejder, og jeg specialiserer mig i udforskningen af feticher og erotiske ritualer. Folk bliver generelt overraskede over, at man som mand kan være have succes som sexarbejder. De kvinder, jeg dater, forventer, at jeg er en vild sextornado, men i virkeligheden er jeg lidt af en følsom sjæl. Jeg datede for nylig en kvinde, der ikke troede på mig, før jeg viste hende min hjemmeside.

Jeg er i et længerevarende forhold, men jeg er polyamourøs. Min partner plejede at blive rigtig sur, når jeg blev booket med kort varsel og derfor var nødt til at ændre vores planer, så derfor ser jeg nu kun kunder med forhåndsaftaler.

Jeg lyver ikke over for de mennesker, jeg dater, men jeg lyver ustandseligt over for alle mulige andre - butiksejere, taxachauffører, tilfældige mennesker jeg møder på barer og caféer, der spørger mig, om hvad jeg arbejder med. Det gør jeg for at undgå langvarige samtaler, jeg allerede har haft en million af; det er ikke fordi jeg skammer mig. Der er ikke så meget stigmatisering forbundet med mandlige sexarbejdere, men de kvindelige bliver udsat for masser af det. Folk har en masse fordomme om hvordan det er at date sexarbejdere - de tænker sygdomme, stoffer og manglende selvværd. Men virkeligheden er meget langt fra den opfattelse.

Seani Love, London

Jeg har kun haft to forhold, siden jeg var 21. Det første havde jeg, mens jeg tog en pause fra escortbranchen, men da jeg fortalte ham, hvad jeg tidligere havde arbejdet med, blev han meget oprevet. Han kunne finde på at bringe det på banen, når vi skændtes, og han havde svært ved at stole på mig - i en sådan grad at han tjekkede min telefon og min email. Vi slog op, fordi han ville starte en familie, hvilket jeg ikke var klar til.

Da jeg vendte tilbage til escortarbejdet, havde jeg ingen planer om at kaste mig ud i et nyt forhold. Men så en dag havde jeg besøg af en ny kunde, som jeg faktisk godt kunne lide; han var både sjov og sød. Han var på min alder, og han besøgte kun bordellet, når jeg var på arbejde, og han var snalret. Han friede til mig på bordellet i en brandert foran alle de rumænske piger og min skæve bordelmutter. På det tidspunt var jeg i lære som dominatrix, og da jeg åbnede min egen butik, besøgte han mig i min fangekælder. Han forsvandt pludselig i en periode, og der gik det op for mig, hvor meget jeg egentlig kunne lide ham. Jeg blev rigtig glad, da han endelig kontaktede mig igen. Vi havde én aftale, tog efterfølgende ud at spise og nu har vi været sammen i et års tid.

Det kan godt være en rodet affære sådan helt tillidsmæssigt. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om han kan finde på at besøge en anden sexarbejder, og han kan tydeligvis også blive jaloux en gang imellem. Men jeg tror, at vi er gode sammen, fordi vi begge har haft førstehåndsoplevelser med hinanden, når vi har været allermest sårbare. Der er derfor en gensidig respekt mellem os. Men når folk spørger os, hvordan vi mødte hinanden, så stikker vi dem bare en eller anden kedelig løgn.

Yvonne*, London

Jeg er full-service sexarbejder, og mit speciale er feeding og malkepige-feticher, men det fortæller jeg aldrig til folk, når jeg møder dem. Jeg hader at fortælle andre om mit arbejde; der er simpelthen for mange, der dømmer en, og jeg føler ikke rigtig, at folk, jeg kun har datet i et par måneder, har gjort sig fortjent til at vide den slags intime detaljer om mig.

Jeg fortalte det til min nuværende kæreste sådan lidt hen ad vejen. Først fortalte jeg ham, at det var noget, jeg tidligere havde beskæftiget mig med - og så fortalte jeg ham, at jeg stadig gjorde det, og at jeg ikke havde tænkt mig at stoppe for nogen. Han blev virkelig ked af, at jeg havde løjet over for ham, og jeg flyttede derfor ud af huset i et par dage. Senere, efter at vi begge to havde grædt en del og haft tid til at tænke over tingene, gik det op for ham, at det ikke betød det helt store. Det er bare et arbejde - det ændrer ikke på, hvem jeg er.

Jamie Drake, Edinburgh

Næsten alle de mænd, jeg har datet, har reageret negativt, når jeg har fortalt dem, at jeg arbejder som escortpige. Det kommer ofte som et chok for dem, og det bliver som regel også efterfulgt af en pludselig reevaluering af alt, hvad de hidtil har troet om mig. Jeg har været på dates, der startede med spørgsmålet, "Hvad er det mest afskyelige, du nogensinde har måttet gøre?", som om min profession tvinger mig til at gøre alle mulige forfærdelige ting. Andre er helt rolige omkring det, men ringer så aldrig tilbage. Jeg datede engang en fyr, der hele tiden var bekymret for, at jeg smittede ham med HIV og andre kønssygdomme. Det gjorde mig opmærksom på, hvor lidt folk egentlig ved om branchen. En anden fortalte mig, at han mente, at jeg gjorde det for at få opmærksomhed, og at det kun var en fase.

Da mit seneste forhold tog en mere seriøs drejning, besluttede jeg mig for at tage et job som tjener og lægge escortgerningen lidt på hylden. Jeg fandt ud af, at jeg ikke kunne være følelsesmæssigt involveret med ham, hvis han ikke var okay med mit arbejde. Det er lidt af et kompromis, og i en mere liberal og oplyst verden forestiller jeg mig, at jeg ville kunne finde mange flere mænd, der ville acceptere mig, som jeg er.

Ben*, London

Jeg dater ikke mænd, da jeg synes det er for svært for mig at lyve, og jeg vil ikke kunne fortælle nogen mænd den fulde sandhed. Jeg fortalte engang en ekskæreste, at jeg tidligere havde arbejdet som sexarbejder, og så ignorerede han mig i to dage, mens han besluttede sig for, om han havde lyst til at forsætte vores forhold. På det tidspunkt var jeg fuldstændig knust og bekymret over, om det var slut imellem os. Han spurgte mig, om hvilke ting jeg havde gjort, og om hvor mange kunder jeg havde haft, og om jeg også havde gjort det, mens vi havde været sammen. Jeg var vred, men jeg skammede mig også.

Siden da har jeg haft et par dates og flirts, men det er bare for svært for mig at lyve. Jeg kan ikke udstå, at jeg skal leve et dobbeltliv, men jeg har ikke engang fortalt det til mine veninder. Jeg er bange for, at de vil dømme mig.

Stacey*, Edinburgh og Belfast

*Navnet er blevet ændret

Mere fra VICE:

Faren ved at være sexarbejder når ens kunder er høje på stoffer

Pornosiden der har specialiseret sig i gravide mænd og folk, der sluger hinanden råt

Min jagt på at forstå hvorfor jeg som heteromand er bange for anale glæder