Fem danskere fortæller om deres værste rustursminder

Med kroppen dirrende af forventning og en dyne pakket i en blå IKEA-pose mødte jeg op til rustur på mit nye studie. Jeg havde sovet uroligt, fordi jeg havde været så spændt. Hvad mon der ventede mig og mine nye medstuderende efter nogle timers bustur til en ukendt destination? Hvis jeg havde kendt svaret på forhånd, så var jeg nok ikke mødt op. Sammen med folk, jeg aldrig før havde udvekslet et ord med, og som jeg skulle sidde til forelæsninger med de næste par år, skulle jeg konkurrere om, hvem der kunne lave den længste tøjkæde. Altså hvem der ville tage mest tøj af, mens nogle rusværter gav point. Jeg ser mig selv som en yderst social person, men jeg er ikke fan af påtvungen social aktivitet. Og jeg direkte hader, når det bliver plat og sexistisk. Læg så dertil gruppedynamikken, og du har en cocktail, jeg i hvert fald aldrig ville servere til mennesker, der skulle lære hinanden at kende på en god måde.

Og jeg er ikke alene om at hade min rustur. Det fandt jeg ud af, da jeg talte med folk om deres mareridtsagtige introforløb.

Anna, 22 år, rustur på sygeplejerskestudiet:
Nogle af vejlederne børstede sig under armene og i røven med en tandbørste, som de dyppede i et glas vand, inden den gik videre. Den sidste i rækken skulle drikke vandet. Han brækkede sig selvfølgelig.

Men det værste var to mandlige rusværter, der fortalte indvandrerjokes i en mikrofon og hev en ny studerende op og bad hende fortælle, hvor stor hendes kærestes pik var i mikrofonen. Der var ikke ret mange ud over vejlederne selv, der grinte. De brækkede sig også og tog shots af hinandens bræk.

Amalie, 28 år, rustur på journalistik:
Jeg bryder mig ikke så meget om fester med folk, jeg ikke kender, og jeg går heller ikke super meget i byen, så jeg tænkte nok, at det ville være lidt svært på rusturen. Det var faktisk fint nok om dagen med lege og konkurrencer, men da der om aftenen var fest, så gik jeg ofte ind på toilettet og sad med min iPhone. Det var meget op til én selv at være social, og hvis ikke man var god til at smalltalke, så var det lidt ærgerligt. Jeg synes, at det var virkelig svært at komme til at snakke med nogen, og jeg følte ikke, at jeg bare kunne gå i seng. Efterfølgende har jeg fundet ud af, at der også var andre, der havde det sådan.

Martin, 22 år, rustur på sociologi:
Der var mange sjove, gode og hyggelige indslag på min rustur, men en enkelt aften blev det for meget. Vi blev delt op i drenge og piger. Drengene fik bind for øjnene, og så blev vi drejet rundt om os selv ude i en skov. Vi kom ind i et mørkt rum, hvor vi skulle tage shots af Fernet Branca, som de kaldte "mandeshots". Så skulle vi stå i en cirkel og råbe "mandeshots, mandeshots, mandeshots" i bar mave. Efterfølgende skulle vi spise baconroulade. En tutor læste noget op omkring, at mænd er det overlegne køn, og kvinder er mindre værd. Så skulle vi forklare, hvad vores yndlingsværktøj var, og til sidst skulle vi råbe, at kvinder er mindre værd end mænd. Det var en voldsomt sexistisk kultur. Jeg trak mig tilbage, fordi jeg ikke følte mig komfortabel. Jeg fik at vide, at det var for at lave et stærkere fællesskab blandt de mandlige studerende, fordi sociologistudiet er domineret af kvinder. Men jeg kunne ikke spejle mig i det mandsbillede, der blev dyrket. Det var et enormt grænseoverskridende og ubehageligt møde med et nyt studie.

Fannie, 25 år, rustur på journalistik:
Jeg drak en masse cidere i løbet af dagen på rusturen. Særligt den der blå, klamme fra Tempt. Jeg fortsatte til festen om aftenen, da jeg simpelthen ikke kunne overskue at drikke flere øl. Da jeg gik på toilettet, kunne jeg mærke, at jeg var dårlig. Ikke på sådan jeg-er-for-fuld måde, men jeg var svimmel, havde hjertebanken og følte mig utilpas. Jeg fik det værre, og en pige fra studiet ringede til lægevagten. Vi kørte på hospitalet, hvor en læge efter undersøgelse forklarede mig, at jeg havde fået koffeinforgiftning. Jeg tog dog alligevel tilbage og festede videre.

Mie, 28 år, rustur på statskundskab:
Jeg synes, at introforløb er vildt vigtige, men dem, jeg har oplevet for nogle år tilbage, har været meget ekskluderende, hvis man ikke lige var den der højtråbende med-på-den-værste type. Rusturen i sig selv var er en super ubehagelig social situation. Det er slet ikke en måde at møde mennesker på for mig. Men det mest nederen var, at man gjorde ting, man ikke havde lyst til at gøre. Det er svært at sige fra, når man er ny. Hver dag sad man med moralske tømmermænd, fordi man havde gjort noget, der gik over ens grænse. Der var rigtig meget nøgenhed, rigtig meget druk, og der blev lagt et pres fra tutorerne, der gjorde det svært at sige fra. Drengene og pigerne blev delt op, og så skulle pigerne stå i en rundkreds og bunde kirsebærvin, og efterfølgende skulle vi blive enige om, hvem der var den flotteste tutor og den flotteste russer, og så skulle alle pigerne kysse dem om aftenen. For drengenes vedkommende var det vidst noget med, at de skulle sige, hvilken russerpige de helst ville kneppe, og hvordan de ville gøre det.
Når man er i det, så accepterer man det, men det er i virkeligheden nok først bagefter, at man kan se, at de der over-stregen-lege og alt det druk, ikke var så fedt.