Nu kan danske transkønnede børn komme i behandling, inden de når at udvikle bryster og skæg

FYI.

This story is over 5 years old.

Feminisme

Nu kan danske transkønnede børn komme i behandling, inden de når at udvikle bryster og skæg

Sundhedsstyrelsen har netop gjort det lettere for det stigende antal transkønnede børn at komme i behandling med stophormon, inden de går i puberteten.

Allerede da Charlie Lind-Thomsen var 12 år, vidste han, at det køn og det navn, han havde fået tildelt ved fødslen, ikke stemte overens med, hvem han var. Og han er langt fra det eneste transkønnede barn i Danmark. De seneste år, er der sket en stor stigning i antallet af børn og unge, der henvender sig hos Sexologisk Klinik, som står for behandling af transpersoner. I 2011 blev 16 personer under 18 år henvist til Sexologisk Klinik. I 2016, altså blot fem år senere, var antallet steget til 98 personer.

Advertisement

Årsagen til den store stigning er ifølge Birte Smidt, der er overordnet ansvarlig for udredning af børn og unge på Sexologisk Klinik, at flere kender til, at man kan være transkønnet. "Efter at det er blevet mere kendt, at man kan have en transkønnet tilstand, og at man kan komme i udredning for den, så er der sket en stigning i antallet af henvendelser," siger hun.

Mange af de børn og unge, der henvender sig hos Sexologisk Klinik, kommer med et ønske om at få standset deres pubertære udvikling. Og det kan man faktisk godt med det, der betegnes 'stophormon'. Det virker sådan, at stophormon standser udskillelsen af kønshormoner og dermed sætter den kønslige udvikling på pause. Man begynder altså ikke at skifte køn, man får blot skabt tid til at tænke. Og holder man op med at tage stophormon, begynder kroppen igen at udvikle sig. Der er for tiden 35 unge i alderen 12-18 i stophormonbehandling i Danmark.

Børn og unge udgør en særlig gruppe blandt transpersoner, da deres krop endnu ikke er fuldt udviklet. Hvor en transmand kan forbande sine hofter til helvede, har transdrengen principielt stadig mulighed for aldrig at udvikle dem. Vel at mærke, hvis han kommer i stophormonbehandling, inden puberteten begynder at gøre, hvad den gør bedst – nemlig at udvikle bryster, hofter, kropsbehåring, synligt strubehoveder, og hvad den nu ellers kan finde på. Netop på grund af de uigenkaldelige kropslige forandringer kan puberteten være en traumatisk oplevelse for et transkønnet barn.

Advertisement

Indtil nu har man skullet være 12 år for at kunne komme i stophormonbehandling, men forleden udsendte Sundhedsstyrelsen en ny vejledning for behandling af transpersoner, og en af de største ændringer er, at der nu ikke længere er en aldersgrænse for, hvornår man må påbegynde stophormoner. I den nye vejledning står der: "Hvornår den unge kan indgå i et udrednings- og behandlingsforløb må bero på en konkret vurdering ved speciallægen med drøftelse i det multidisciplinære team. Der er således ikke fastsat en nedre aldersgrænse, men der bør udvises særlig og skærpet faglig opmærksomhed, jo tidligere behandlingen tilbydes."

Den ændring vækker stor glæde hos interesseorganisationerne Transpolitisk Forum, hvis talspersonen Ro Robotham betegner det som en "meget positiv ændring", såvel som i Amnesty International, for hvem det er "en stor sejr". Men det glæder også Charlie Lind-Thomsen på et helt personligt plan.

Charlie Lind Thomsen var 14 år, da han for to år siden tog kontakt til Sexologisk Klinik sammen med sine forældre. Han havde i flere år vidst, at det køn, han var blevet tildelt ved fødslen, ikke var det rigtige for ham. Nu var hans krop begyndt at udvikle sig i en retning, han ikke brød sig om, og han ville derfor gerne hurtigst mulig i behandling med stophormoner. Charlie Lind-Thomsens forløb på Sexologisk Klinik tog cirka seks måneder, hvilket ifølge Birte Smidt er meget almindeligt. Derefter blev han sendt videre til Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center på Bispebjerg Hospital, som har til opgave at vurdere, om det transkønnede barn også har en psykiatrisk diagnose.

Advertisement

Det gør man ifølge Birte Smidt, fordi mange transkønnede børn har en psykiatrisk diagnose eller en udviklingsforstyrrelse ved siden af deres transkønnethed. "Måske ikke 50 procent, men i hvert fald en tredjedel af dem, hvilket er mere end gennemsnittet for ungdomsbefolkningen. Det er i høj grad lidelser inden for det autistiske spektrum. Autisme gør jo generelt, at der er en langsommere udvikling i forhold til rigtig mange ting, også kønsidentiteten og den seksuelle identitet," siger Birte Smidt.

Charlie Lind-Thomsen er ikke autist, han havde det dog "rigtig skidt" i den periode, han var under udredning. Men for ham at se, var ventetiden kun med til at forværre hans tilstand: "Det var frustrerende, at der var andre, der havde min skæbne i deres hænder. Nogle mennesker, jeg næsten ikke kendte, skulle bestemme, om jeg måtte få noget, der kunne helbrede mig."

Voksne transkønnede skal "kun" igennem Sexologisk Kliniks udredning og slipper altså for også at skulle forbi Bispebjerg Hospital. Hos Amnesty International ser man med bekymring på den dobbelte udredning, som transkønnede børn og unge skal igennem, og som ikke ser ud til at ændre sig med den nye vejledning. "Systemet er med til at stigmatisere de her børn endnu mere, end de er i forvejen, med dobbeltudredningen. Derudover forsinker det deres adgang til stophormoner rigtig meget," siger Helle Jacobsen, der er programleder for køn ved Amnesty International. "Og stophormoner er jo ikke farlige."

Selvom stophormoner også bliver anvendt på børn, der går for tidligt i puberteten, er Birte Smidt fra Sexologisk Klinik dog ikke enig i, at de er ufarlige. "Stophormonbehandling kan faktisk fremskynde nogle depressive symptomer, og derfor skal vi være forsigtige, hvis der allerede er noget af det hos den unge," siger Birte Smidt. Helle Jacobsen påpeger dog, at der i flere lande er lempeligere regler i forhold til stophormoner end i Danmark. "Til Sundhedsstyrelsens konference om det her emne, var der en hollandsk læge, som fortalte, hvordan de i Holland giver stophormoner uden en større udredning, fordi de ved, hvor hårdt det er for de her unge mennesker, når de går i puberteten som noget, de ikke vil være," siger Helle Jacobsen.

Da Broadly talte med Birte Smidt, var der endnu ikke blevet lagt sidste hånd på Sundhedsstyrelsen nye vejledning, men Birte Smidt forventede, at aldersgrænsen på 12 år ville blive fjernet, og det mente hun var fornuftigt. "Nu bliver det nok snarere holdt op imod en fysiologisk udvikling i stedet for et bestemt år. For det er måske ikke helt retfærdigt over for piger, der går i pubertet som 10-årige, at de skal vente, til de er 12," sagde hun.

Et år og fire måneder efter sit første møde med Sexologisk Klinik fik Charlie Lind-Thomsen sin første stophormonindsprøjtning, og siden da er der kommet "meget mere ro" i Charlie Lind-Thomsens hoved. For Charlie har det været et frustrerende forløb, og det er ikke slut endnu. Næste stop er krydshormoner, som igangsætter transformationen fra et køn til et andet. Selvom Charlie Lind-Thomsen er glad for, at aldersgrænsen for stophormon er blevet fjernet, ville han på baggrund i sit eget forløb ønske, at man også nedbragte udredningstiden og gjorde forløbet simplere.