De her tre unge kvinder vil have dig til at fatte, at regionspolitik er vigtigt
Politik

De her tre unge kvinder vil have dig til at fatte, at regionspolitik er vigtigt

Politisk er de uenige, men i en støvet, mandsdomineret verden af lokalpolitik står Camilla, Maria og Isabella sammen.
October 4, 2017, 9:52am

Regionsrådet. Hvis du har svært ved at holde dig vågen, når du hører det ord, så er du ikke alene. Faktisk var det kun halvdelen af de unge 22-29-årige, der stemte ved sidste kommunal- og regionalvalg i 2013, ifølge tal fra Danske Regioner. Men der er grund til at sætte sig ind i sagerne.

Medlemmerne af Regionsrådet har nemlig stor indflydelse på blandt andet vores sundhedsvæsen og psykiatri og en masse andre ting, du kan komme i kontakt med i din hverdag.

Advertisement

Men måske kan de her tre unge kvinder være med til at peppe valget lidt op. De udgør et trekløver af politiske rivaler, der har tænkt sig at gøre op med den støvede regionrådspolitik og sørge for, at du stemmer til kommunal- og regionsvalget tirsdag d. 21. november.

Og så er der også lige en anden ting. For godt nok fanger lokalpolitikken ikke de unge, men mændene derimod – de er i overtal på posterne. Selvom kvinder i mere end 100 år har haft kommunal valgret, sidder der i dag kun 29,7% kvinder i kommunalbestyrelserne, 12 ud af landets 98 borgmestre er kvinder, og kun to ud af 98 kommuner har flere kvinder end mænd siddende. I regionsrådene er det endnu værre. Lige nu i hvert fald.

Regionen har ikke så meget sex appeal - Camilla Søe (VU)

Camilla Søe er 26 år, sidste år blev hun cand.merc.ling fra CBS, og så er hun medlem af Venstre Ungdom. Maria Gudme er 28 år, medlem af Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, og så er hun ved at tage en kandidat på RUC i Kommunikation, politik og administration. Isabella Sara Sarchar er 20 år, læser HF-enkeltfag og har fire job, og så er hun næstformand for Dansk Folkepartis Ungdom i København. Alle tre bruger rigtig meget tid på politik, fordi de 'simpelthen ikke kan lade være', som de siger samstemmigt.

Men hvorfor har de rottet sig sammen om regionspolitikken, selvom de er politisk uenige? Det spurgte vi Camilla, Maria og Isabella om. Og selvom der under fotoshootet blev drukket drinks og fyret nogle bemærkninger af, som kun med meget god vilje handler om kommunalpolitik, så mener de det alvorligt: De går hver især benhårdt efter at få 3000 personlige stemmer og dermed en plads ved bordet i region Hovedstaden.

Isabella Sara Sarchar (DFU), Camilla Søe (VU) og Maria Gudme (DSU) er uenige politisk, men i en støvet, mandsdomineret verden af lokalpolitik står de sammen.

VICE: Når I fortæller folk, at I stiller op til regionsrådsvalget, hvad siger de så?
Camilla (VU): "Ej, hvor sejt."
Isabella (DFU): "Gud, det var tidligt", "Skulle du ikke fokusere på din uddannelse?", "Tror du ikke, at dine holdninger ændrer sig?" Hold nu kæft, altså, jeg har ret til at have en holdning, selv om jeg kun er 20 år.
Camilla (VU): "Selvfølgelig", siger de, hvis det er de gamle venner.
Maria (DSU): Folk synes altid, det er ret sejt. Men der er også en del, der er lidt svært. Når jeg er til privat fødselsdag, så bliver jeg hurtigt "politikeren", og så skal jeg svare på alt. Til en fest blev jeg præsenteret med ordene: "Det her er Maria, hun er gift med Socialdemokratiet".
Isabella (DFU): Man er jo også et menneske, der laver andre ting end politik nogle gange. Det sker ikke så tit, men alligevel. Jeg er jo også bare Bella på 20 år.
Camilla (VU): Min svigerfar elsker at kalde mig Venstre-løvinden, men jeg har faktisk gjort en dyd ud af, at hvis jeg er i selskab, hvor man ikke diskuterer politik, så gør jeg det heller ikke.

Maria Gudme (DSU) er 28 år, og når hun ikke bruger sin til politik, er hun blandt andet ved at tage en kandidat i Kommunikation, politik og administration på RUC.

Men hvorfor lige regionspolitik, virker det ikke lidt støvet?
Maria (DSU): Det er det også. Der sidder en masse gråhårede mennesker og fagpersoner. Man har ikke følt, at dørene har været åbne, så man kan komme ind og ændre noget. Men hvis man skal tale de unges sag, er det nok meget godt at gøre det, mens man er ung.
Camilla (VU): Regionen har ikke så meget sex appeal. Men jeg har selv arbejdet på et sygehus, og der fandt jeg ud af, at der ikke var så høj faglig stolthed, som der burde være. Man skulle nærmest gøre sig så langsom som muligt, så man ikke fik flere opgaver. Det kan gøres bedre, og det kan man arbejde med i regionen.
Isabella (DFU): Jeg kommer fra en familie med mange syge. Min mor er sygemeldt, min oldemor døde af kræft på grund af svigt fra systemet, og jeg har selv været i kontakt med psykiatrien. Så det har altid ligget mig meget nært, at der er ting, der ikke fungerer. Mange unge får forkert behandling. Regionen er meget personlig for mig, det er en hjertesag. Og så er det er vigtigt, at de unge har nogle at stemme på, som de kan se sig selv i.
Maria (DSU): Jeg har været aktiv i ungdomspolitik siden 2009. I starten var det meget for sammen at ændre noget, men så var der en episode, hvor min veninde blev indlagt på den psykiatriske afdeling, og da jeg kom ind for at besøge hende, kunne jeg bare se, hvordan forholdene var. Det var et kæmpe chok for mig. Det er noget, som man kan gøre noget ved i regionspolitik.
Isabella (DFU): I ungdomspolitik er man jo med til at rykke nogle ting, men man er også en lille brik. Hvis jeg bliver valgt ind, kan jeg aktivt sidde og stemme om ting.
Camilla (VU): Ja vi har altid siddet på den ene side af bordet og skubbet noget i den rigtige retning. Det bliver sjovt at sidde på den anden side af bordet. Og så bliver det også en personlig sejr.

Det er på tide, at der kommer nogle lady bosses - Maria Gudme (DSU)

Hvorfor er regionspolitik vigtig for unge?
Maria (DSU): Det er sindssygt vigtigt, at vi begynder at få unge til at få øjnene op for, hvad man kan være med til at forandre ved at stemme. Regionspolitik er også vigtig for unge, så de kan føle sig trygge i for eksempel psykiatrien.
Camilla (VU): Det er de færreste unge, der bliver indlagt i et længere kræftforløb eller noget andet, der gør, at de stifter dybdegående bekendtskab med sygehusvæsenet. Og meget få unge vil stå frem og tale om, at de har været i kontakt med psykiatrien, men regionen er altså vigtig for dem.
Isabella (DFU): Det handler også om, at der ikke er særligt meget information om regionen. Selv for mig, der har været ungdomspolitiker i ret lang tid, har det været svært at finde ud af, hvad mit parti egentlig mener i regionen, og hvad det overhovedet er, vi sidder og arbejder med i regionen.

Isabella Sara Sarchar (DFU) er 20 år, læser HF-enkeltfag og har fire jo ved siden af sine politiske aktiviteter.

Jeg føler, det er svært at blive taget seriøst, fordi jeg er ung, og fordi jeg er kvinde - Isabella Sara Sarchar (DFU)

I adskiller jer en del fra de fleste regionsrådsmedlemmer ved jeres alder. Mærker I det?
Maria (DSU): I Region H er der én under 30 og to under 40. Man føler sig lidt alene i det, man mangler forbilleder, som man kan spejle sig i.
Isabella (DFU): Jeg føler, det er svært at blive taget seriøst, fordi jeg er ung, og fordi jeg er kvinde. Det er træls, når man gerne vil frem med nogle holdninger.
Camilla (VU): Det er svært at tro, at man kan ændre en politisk kultur. Vi kommer alle fra gamle, stolte partier, og det der med at tro, at man kan sidde som 26-årig og revolutionere hele lortet, det finder man hurtigt ud af, det kommer ikke til ske. Men man kan få nogle idéer, og det skal nok blive til noget.

Camilla Søe (VU) er cand.merc.ling fra CBS og arbejder nu som konsulent ved siden af sin politiske aktivitet.

Hvordan mærker I, at I er unge kvinder i det her game?
Maria (DSU): Der er ikke sexchikane, men der er sådan noget med "hej søde" og at blive kaldt 'pige' i stedet for 'kvinde'. I ungdomspolitik bliver man taget seriøst, hvis man er dygtig, men i "voksenpolitik" er det mere erfaring, der tæller.
Camilla (VU): Men på den anden anden side, så må jeg også indrømme, at jeg spiller på det at være kvinde. Jeg ved da godt, at min valgplakat er smukkere nu, end når jeg er 70 år. Men jeg kan da godt blive irriteret, når man har på fornemmelsen, at man ikke bliver taget helt seriøst.
Isabella (DFU): Jeg vil da også gerne indrømme, at jeg spiller på det, men jeg gør det, fordi det er nødvendigt. Og det er da træls at indrømme det, men hvis ikke jeg spiller på det, så er jeg meget bagud i forhold til de andre.

Jeg ved da godt, at min valgplakat er smukkere nu, end når jeg er 70 år - Camilla Søe (VU)

Hvordan spiller I på det?
Isabella (DFU): På valgplakaterne duller man sig da lige lidt op, og for nyligt var vi også ude og få taget nogle billeder, og der tog jeg da en push-up bh på, må jeg indrømme.
Til debatter ser jeg måske lidt sødere ud.
Maria (DSU): Jeg gider ikke acceptere, at man bliver nødt til at spille på det. Jeg vil ikke gøre det til en del af mine overvejelser, om jeg nu skal tage en lidt mere nedringet bluse på, fordi så kan det være, at der er nogle gymnasieelever, der stemmer på én. Det er megafedt, at jeg er ung, og jeg stiller op, det er dét, jeg vil spille på. Jeg vil ikke høre på, at jeg er skrap, skinger eller køn, når jeg er sur.
Isabella (DFU): Ja, lige så snart, man som kvinde er sur, så er man en skrigeskinke, men mænd er bare nogle statsmænd. Jeg vil have lov til at være sur.
Maria (DSU): Det er på tide, at der kommer nogle lady bosses.

I kommer fra tre store forskellige partier, hvorfor står I sammen nu?
Maria (DSU): Selvom vi er uenige, er det fedt, at vi har hinanden. Og så tror jeg også, at vi kan lave bedre politik, fordi det ikke handler om at bekrige hinanden, men om at finde kompromiser.
Isabella (DFU): Og det er også rart at have to sparringspartnere, når man står så alene.
Camilla (VU): Man kan altså også godt være venner, selvom man kommer fra forskellige partier. Der er ingen af os, der vågner om morgenen og tænker, "nu gælder det bare om at smøge ærmerne op og kaste lort i hovedet på de andre."
Isabella (DFU): Politik handler ikke om at svine hinanden til, det handler om at danne kompromiser.

Du kan stemme til kommunal- og regionrådsvalget tirsdag d. 21. november 2017.