Opturene og nedturene fra Reptil- og Terrariemessen i Rødovrehallen

Alle har brug for en hobby. Noget, der kan bryde monotonien og sætte kulør på hverdagen. En flugt fra virkeligheden. Nogle samles om hardcore-musik fra 90'erne i Rødovrehallen. Andre vælger at drikke sig stive og tatovere hinanden. Men for krybdyrsentusiaster stod lørdag på den halvårlige Reptil- og Terrariemesse, da Rødovrehallen (der tilsyneladende er landets mekka for folk med obskure hobbyer) blev indtaget af slangetæmmere, skorpionjægere og horder af prepubertære leguan-fanatikere.

Var det en fejl, at jeg ikke var med?, spørger du måske dig selv. Det kan du få svar på ved at læse videre. Vi mængede os med krybdyrene og deres ejere for at blive klogere på op- og nedturene under reptilmessen i Rødovrehallen.

Jeg ved godt, det siges, at dyr ikke trives i fangeskab. At de lever et indholdsløst liv i kedsomhed, langt fra deres naturlige omgivelser. Men hvis jeg aflæser krybenes kropssprog bare nogenlunde korrekt, så ser størstedelen af dyrene på messen ud til at have det ret chill. Og jeg må indrømme, at jeg godt forstår dem. Hvilket andet event kan du komme i tanke om, hvor kakerlakker er velkomne? Hvor du bliver hyldet og ikke hånet for at være en stor, fed, slimet frø med vorter? Selv melormene har det godt, overhører jeg en mand med favnen fuld af barkflis sige til en salamandersælger, midt i en skamrosende brandtale om harmonien mellem de kold- og varmblodede deltagere på messen.

Nej, det er tydeligt, at reptilmessen er et magisk, Askepot-agtigt eventyr for mange af dyrerigets udskud, der ikke er dømt æstetisk tilfredsstillende nok til at have status som mainstream-kæledyr.

På et tidspunkt er jeg næsten sikker på, at jeg ser et vietnamesisk regnbuetusindben smile.

Jeg siger ikke, at det går galt. Det er jo bare en masse monsteredderkopper i tynde plastikbøtter. Hvordan skulle de nogensinde falde? I en tætpakket sportshal, fyldt med…kåde børn, der tripper på sukker? Og hvis de gjorde, så siger jeg ikke, at det ville gøre mig noget. At en – eller flere – fugleedderkopper slap løs. Og bare løb ukontrolleret rundt og hærgede med deres behårede ben og saftspændte giftkirtler… KAN VI IKKE LADE VÆRE MED AT STABLE DEM?!

Da jeg spørger reptilmessens stifter og arrangør, Falke Petersen, om der nogensinde har været flugtforsøg, fortæller han mig, at der var "en enkelt mus eller nogle fårekyllinger, der vistnok engang slap fri". Det beroliger mig ikke.

Lidt af en nedtur. Faktisk et potentielt mareridt. Primært hvis man har noia over fugleederkopper. Hvilket der ikke er nogen grund til at have. De lodne, ottebenede dødsmaskiner. Ingen logisk grund til at være bange. Overhovedet.

Mange af messens eksotiske reptilarter viser sig at svømme i jazzede tillægsord, med nærmest-unødvendigt-episke navne som "Blazing Blizzard", "Pastel Eclipse" og både "Lemon Blast" og "Lemon Snow". En enestående inspirationskilde til dig, der ikke aner, hvad du skal kalde dit garage-punkband. Eller din hjemmegroede sativa-splejsning. Look no further.

Fra fugleedderkopper til melorme og udstoppede fugle til sofapuder med pindsvinemotiver; fra varmelamper til terrarier og fra frosne rotter til franske hotdogs (ikke ligefrem ved siden af hinanden, men…tæt nok på til, at det nok ikke er den værste idé at bede om et tykt, ekstra sprøjt karry ketchup til at kamuflere eventuelle skadedyr mellem brødet.) Ingen kan komme og sige, at reptilmessen ikke er velassorteret.

Som enhver gågade i en græsk turistby ville den menneskefyldte messe ikke være fuldendt uden en god håndfuld opportunister, der forsøger at prakke folk alt muligt bras på – fra hvad der ligner tilfældige grene og jetfly snittet i træ til malplacerede aloe vera-cremer og tørrede blade til 100 kroner pr. sæk.

Jeg finder hurtigt ud af, at det er vigtigt ikke at lade sig distrahere af de mange obskure tilbud. Jeg befinder mig trods alt i en ny og ukendt verden. Alligevel kan jeg ikke undgå at dvæle ved synet af nedenstående salgsobjekt – gad vide, om der er gode penge i at være kæppesælger?

Fordi vi er så heldige at befinde os i 2017, i krydsfeltet mellem reptil-remedier og avancerede betalingsløsninger, har det aldrig været nemmere eller hurtigere at få den 20kg-sæk med ReptiBark med hjem. Bare tast, swipe og vupti! Optur.

'Futurama'-fans vil forstå referencen. Alle andre vil opleve et billede af en selvsikker, men unægteligt grim afrikansk tyrefrø.

Det er et forholdsvist ukendt historisk faktum, at da Grauballemanden blev fundet, var han viklet ind i en plakat for Reptil- og Terrariemessen i Rødovrehallen.

Okay, det passer ikke. Men der er ikke meget galt; en ihærdig og mangeårig reklameindsats ligger bag den grønne Reptil- og Terrariemesse-plakats nærmest landdækkende tilstedeværelse.

"Vi reklamerer over hele Sjælland. Hvordan skal de mennesker, der ikke bor lige i området, ellers vide, at der er reptilmesse i Rødovre?" forklarer reptilmessefader Falke Petersen, da jeg spørger ind til den imponerende plakatoffensiv. "En stor del af dem sætter jeg jo selv op," tilføjer han.

Hvis den historie, vi alle sammen vælger at tro på, er, at AIDS er opstået ved samleje mellem en primat og et menneske, så kan det umuligt være en god ting at samle flokkevis af snotnæsede børn i en sportshal med importerede øgler og giftige fugleedderkopper fra tropiske skovbunde, og så bare…håbe på det bedste.

Hvordan opstod ebola, herpes og den sorte død, hvis ikke ved lignende skødesløs omgang med mikrobiologiens byggeklodser? Okay, måske er det bare mig, der stadig har angst over de stablede fugleedderkopper.

Se flere billeder fra Reptil- og Terrariemessen i Rødovrehallen her: