Bowie, Elvis og Lemmy: Hvem havde den groveste narko-diæt?

Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE UK

Nogle berømtheder er mere kendt for deres indtag af alkohol og stoffer end andre. For eksempel skulle forfatteren Hunter S. Thompson angiveligt have startet dagen med kokain, før han skiftede til syre kort efter frokost. Bowie overlevede efter sigende på en diæt af coke, mælk og rød peber i en periode, mens rocklegenden Lemmy pralede med, at han bundede en flaske Jack Daniel's hver evig eneste dag.

De her eskapader er en del af de myter, der allerede omgiver kunstnerne, men i realiteten sætter alle de ovenstående "diæter" kroppen under hårdt pres. Hvad er konsekvensen af mishandlingen, og hvordan lykkedes det de her mennesker at blive ved så længe, som de gjorde?

For at finde svarene tog jeg kontakt til nogle eksperter, der ved, hvad de snakker om: Henry Fisher, der er Policy Director hos den narkopolitiske tænketank Volteface; George McBride, Head of Advocacy hos Volteface; Harry Shapiro, der er redaktør for Druglink og Head of Publishing for Drugscope; og Petronella Ravenshear, der er ernæringsekspert hos Chelsea Nutrition.

Det er svært at vide alt om, hvad Elvis Presley indtog i sit livs mørkeste periode, men Pepsi er nok et meget fint sted at starte: Han drak så meget af det, at det siges at være blevet leveret af lastbiler direkte til Graceland. Grundstenen i hans kostpyramide siges at have været det famøse "Fool's Gold Loaf", en 30 centimeter lang roulade proppet med bacon, peanut butter og jordbærsyltetøj. De indeholdt 8000 kalorier hver, og til slut spiste han ikke en, men to af dem om dagen, samt hamburgere og dybstegt hvidt brød til natmad. Hans daglige kalorieindtag antages at have ligget på omkring 22.500 om dagen. Omkring ni gange mere end den anbefalede mængde.

Og så var der pillerne: Diazepam, Metakvalon, Fenobarbital, Etkloryvnol, tinamat, kodein og kraftige smertestillende midler som Dilaudid, Quaalude, Percodan og Demerol.

"Gluten kan opføre sig som et opiat for nogle af os – præcis ligesom heroin eller morfin – og så er det ikke bare vanedannende, det har også en beroligende virkning," forklarer Petronella Ravenshear. "Hans diæt var ikke alene giftig for leveren og hjertet, den var også dødbringende for mikroorganismerne i kroppen; alle hans gode mikrober ville have lagt sig til at dø. På kort sigt ville konsekvenserne være forstoppelse, lavt energiniveau, humørsvingninger og depression. På længere sigt ville man dø af det."

Oveni i det ekstreme madindtag grovåd han downers, og hans fedme påvirkede måden, hvorpå hans krop håndterede stofferne. "I forhold til kropsvægt, så vil en kraftigt overvægtig person have brug for langt flere stoffer for at opnå den ønskede virkning," siger fyrene fra Volteface.

Hvor farlig er den her diæt? 5/5

"Han tog uppers, downers, all-arounders. Når man gør det, så er risikoen for at få en overdosis ret høj, og der vil også være problemer med abstinenser," siger Harry Shapiro. "Hvis man stopper med at tage alt det her – hvis kroppen altså tillader det – så får du nogle seriøse problemer. Han fik et kæmpe hjerteanfald, der nok mere skyldtes hans kost end pillerne. Jeg ved ikke, hvor meget fysisk smerte, han levede med, men den følelsesmæssige smerte…hvad er der tilbage, når man først har nået toppen?"

Den notoriske spiritusentusiast Hemingway hadede mange ting – William Faulkner, kvinder – men han elskede sin absint – så meget at han opfandt sin egen absint-cocktail, "Death in the Afternoon", som han drak ofte, sammen med en masse andre cocktails. I en cocktailbog fra 1935 skrev han: "Hæld et skud absint i et champagneglas. Tilføj iskold champagne, indtil blandingen opnår den rette opale, mælkeagtige konsistens. Drik tre til fem af dem, langsomt."

"Det er faktisk en ret god drink," siger Volteface-holdet. "Men hvis det er noget, han starter dagen med at indtage på tom mave, kommer det virkelig til at slå hårdt. Absint har en ekstremt høj alkoholprocent. Han indtager noget, der potentielt er 70 eller 80 procent ethanol. Hvis man drikker så meget hver dag, har man et problem."

Hvor farligt er det? 3/5

"Over en længere periode er alkohol faktisk på mange måder farligere end stoffer," siger Harry. "Heroin er for eksempel ikke så skadeligt, som folk tror, det er. Det er ikke ligesom alkohol. Det påvirker ikke organerne – din lever, hjerne, nyrer, hjerte. Men alkohol blandet med cola lægger ekstremt meget pres på kroppen – det øger hjertefrekvens og blodtryk. Med alkoholisme på det her niveau følger der også en bekymring om psykiske problemer. Og Hemingway skød selvfølgelig sig selv."

Kilmister indtog daglige doser af Jack D og cola, speed og cigaretter i over 40 år. Inden han døde sidste år, havde hans manager udtalt, at han havde skåret lidt ned på rusmidlerne, men at han stadig drak omkring to flasker vin om dagen. Men hey, han spiste i det mindste også mad – eller, næsten. Ingen grøntsager, udover kartofler og grønne bønner. Kold spaghetti, kolde pomfritter og kolde steaks… nogle få næringsstoffer var der trods alt.

"Amfetaminpsykose er en udbredt lidelse, som man kan blive ramt af, hvis man tager amfetamin gennem en længere periode – og især hvis man indtager store mængder. Det kan hurtigt blive et stort problem, hvis man tager speed hver dag. Med Jack Daniel's whisky og colaen får han også en hel del sukker ind i kroppen. Men ligesom han ikke prioriterede frugt og grønt i det daglige, var han nok ikke vildt bekymret for mængden af sukker – indtil han selvfølgelig fik sukkersyge, og det blev et større problem."

Lemmy døde desværre af kræft, hvilket ikke rigtig kommer bag på hverken Fisher eller McBride.

Hvor farligt er det? 3/5

I sine tyvere og tredivere kan man nok godt holde den her diæt kørende i et vist omfang, men det bliver virkelig farligt, når først man er i sine halvtredsere eller tressere," siger Harry. "Speed og andre stimulanser lægger meget pres på den aldrende krop. Med det sagt så var Lemmy både storryger og alkoholiker, og han døde til sidst af cancer. Igen tror jeg, at sprutten og rygningen gjorde størst skade.

Ifølge David Buckley, der skrev biografien Strange Fascination: David Bowie: The Definitive Story, bestod Bowies diæt i 1976 næsten udelukkende af rød reber, kokain og sødmælk. Bowie har senere udtalt, at han dårligt nok husker noget fra perioden.

Buckley skrev: "Mens han planlagde opfølgeren til Young Americans, sad Bowie derhjemme med et bjerg kokain af højeste kvalitet på et glasbord, en notesblok og en bunke bøger. Psychic Self-Defense af Dion Fortune var hans yndlings. Forfatteren beskriver bogen som 'et bolværk mod overnaturlig ondskab'. Instrukserne i Psychic Self-Defense ('Afbryd alle forbindelser til folk, som er kilder til negativ energi') kan, selvfølgelig sammen med stofferne, have været forklaringen på hans paranoide opførsel.

"Coke dæmper appetitten, så det giver god mening, at han kun indtog mælk og rød peber. Udover det så er der næring i mælk, så teoretisk set kunne man vel holde sig kørende på det i et eller andet omfang. Det er bedre end ingenting. Kokain er naturligvis den mest skadelige del af diæten. Hvis man sniffer flere gram om dagen, så kan man næsten ikke undgå at blive ramt af paranoide vrangforestillinger på et eller andet tidspunkt."

Men hvad med mælken og de røde peberfrugter?

"Bowies diæt forhindrede ham måske i at dø af sult men forårsagede også en kritisk mangel på vitaminer, mineraler og aminosyrer," forklarer Petronella Ravenshear.

"Der er selvfølgelig en åbenlys forskel på at holde sig i live og at leve sundt. Der er for meget kalcium i mælk og for lidt magnesium – og magnesium er ikke bare essentielt for kroppens energiproduktion, men også for dens evne til at slappe af. Hvis kroppen mangler magnesium, er den bogstaveligt talt ude af stand til at slappe af, hvilket kan føre til muskelkramper og hjerteproblemer, blandt andet forhøjet blodtryk. Bowie-diæten mangler også B12, som er altafgørende for nervesystemet, fordøjelsen og søvn."

Hvor farligt er det? 3/5 

Der er ikke nogen, der ville kunne overleve på den her diæt i en længere periode, men cocktailen var kun en del af Bowies liv i en kort periode. "Bowie tog stoffer med jævne mellemrum, men han havde lungekræft, fordi han var kronisk ryger. Der er større risiko for, at man dør af alkohol og rygning end af stoffer. Det mest farlige ved stofferne er risikoen for at tage en overdosis," siger Harry.

Stevie Nicks havde næsen dybt begravet i coke. Hun mener selv, at hun gennem årene brugte langt over $1 million på det. Udover det indtog hun også Courvoisier-cognac, Heineken og cannabis i enormt omfang ifølge biografien Stevie Nicks: Visions, Dreams & Rumours.

Hvis man tager kokain og alkohol sammen, bliver det til noget, der opfører sig som kokain, men som er langt kraftigere og meget farligere. Grunden til, at kombinationen er fristende for mange, er, at kokainen gør dig i stand til at drikke langt mere. Derfor er det farlige ved Stevie Nicks-diæten, når coke-rusen aftager, og man har drukket mere alkohol, end man ellers ville – og hvis man blander kokain og alkohol hver dag, kan man næsten ikke undgå gradvist at øge sit forbrug."

Som Nicks har indrømmet, blev hendes afhængighed et kæmpe problem, som hun først fik bugt med, da hendes læge fortalte hende, at hun risikerede at dø af sin livsstil.

Hvor farligt er det? 3/5

Selvom hun kørte sig selv hårdt, lykkedes det i sidste ende Stevie Nicks at få vendt skuden, og hun lever i bedste velgående. "Kroppen er i stand til at komme sig meget hurtigt," siger Harry. "Selv hvis man får skrumpelever, kan den regenerere sig selv. Det er derfor muligt at være et kæmpe cokehoved i ti år, og så stoppe og leve videre, uden at det nødvendigvis får konsekvenser.

Her er det lettest bare at dele hans daglige rutine, som den blev kortlagt af E Jean Carroll i det første kapitel af hendes bog fra 1994, HUNTER: The Strange and Savage Life of Hunter S. Thompson:

"Ifølge den her diæt får han i det mindste tilstrækkeligt med næring," siger Volteface-drengene. "Hans kost er varieret, så han har ikke David Bowies problem. Men det er ret mange stoffer at være på. Alene det, at han tager syre hver dag. Jo flere psykedeliske stoffer, du tager, jo højere bliver din tolerance, og jo mindre markante bliver de psykedeliske virkninger. Men man kan blive ved med at øge sin dosis. Man kan opbygge en tolerance over for hvilket som helst stof, hvilket han tydeligvis har gjort, hvis han har taget stoffer i det omfang."

"Han drikker rigtig meget sprut og tager samtidig også sovepiller, hvilket kan være ret farligt. Man kan dø af det. Hvordan Hunter S. Thompsons lever kunne holde til det, er et mysterie i sig selv. Det var godt gået, at han overlevede så længe på den cocktail."

"En væsentlig årsag er nok, at han havde penge. Han havde adgang til de bedste hospitaler og havde folk omkring sig, der støttede ham," tilføjer Volteface-holdet.

Hvor farligt er det her? 4/5

"Han væltede rundt på en konstant, kemisk karussel," siger Harry. "Han døde ikke direkte af stofferne, men han skød som bekendt sig selv. Rent fysisk er det svært at sige, hvor medtaget hans krop var af stofferne. Coke har helt sikkert lagt pres på hans hjerte, men det lader til, at mængden af psykedeliske stoffer har haft størst konsekvenser. Jeg ville i hvert fald ikke have lyst til at være i nærheden af Hunter S. Thompson."