Din frygtelige, smertefulde menstruation er en vild, kreativ kraft
Illustration af Aparna Sarkar

FYI.

This story is over 5 years old.

Stuff

Din frygtelige, smertefulde menstruation er en vild, kreativ kraft

Vi spurgte en kunstner, en gynækolog og en neurolog, om vi bliver mere kreative, når vi bløder.

Denne artikel er oprindeligt udgivet af Broadly USA

Da hun deltog på en række sommerkurser på Virginia Commonwealth Universitets i år besluttede kunstner Lara Mossler sig for at lave en skulptur hver dag. Det 28 dage lange forløb viste sig at passe perfekt sammen med længden på hendes menstruationscyklus – så hver skulptur ville komme til at reflektere hendes hormoneller balance på den givne dag, hvor hun skabte den.

Advertisement

Før hvert værk lagde hun ud med en meditationsøvelse: Hun satte sig ned, slappede af, og trak vejret roligt. Hun lukkede øjnene og koncentrerede sig for at flytte sine hormoner rundt i kroppen, for at flytte dem op i brystet, ned i ryggen og hen omkring skuldrene. Hun noterede sig alle sine følelser og reaktioner: kramper, ømhed, opsvulmethed eller træthed. Når hun åbnede øjnene var hun klar til at lade sin kreativitet være styret af sine hormoner.

"I den luteale fase, som er lige inden man menstruerer, lavede jeg af en eller anden grund en masse telte," fortæller Mossler mig. "Jeg går ud fra, at tanken bag var, at jeg følte mig meget sårbar i den periode."

Mod slutningen af projektet begyndte hendes uortodokse metode at tiltrække sig en del opmærksomhed. "Det var en meget personlig process, men responsen var ret interessant," siger hun. "Folk var interesseret i, hvordan jeg endte med at lave de pågældende skulpturer. Andre kunstnere begyndte at spørge, om de måtte bruge min meditative proces i deres eget kreative virke."

Mossler har siden da skabt en dagbog, som hun kalder The 28 Days Journal: A New Hormonal Calendar. Hun har transkriberet sin meditative proces – under kyndig vejledning fra munke og lederen af Global Spiritual Life ved New York Universitet – så alle andre også kan notere, hvordan de har det dag efter dag i deres menstruationscyklus. Hun mener, at man kan høste sin menstruations kreative kræfter ved at være mere bevidst om sin egen frugtbarhed.

Advertisement

I den luteale fase, som er lige inden man menstruerer, lavede jeg af en eller anden grund en masse telte.

For nylig opfordrede hun kvindelige kunstnere til at bruge dagbogen til at reflektere over deres egen cyklus, og i september har hun planer om at lave en udstilling med de svar, hun har modtaget. For at få så bredt et udsnit af kvinder som muligt til at være i kontakt med deres cyklus, sendte Mossler dagbogen til en 19-årig fotograf ved navn Lula Hyers, og Hyers og hendes veninder er derfor begyndt at lave videoer som repræsenterer deres daglige udsving. Hun arbejder også sammen med den argentinske filmskaber Leticia Bernaus. Både Bernaus' og Mosslers cyklus begynder, når det er fuldmåne. De afholder meditations-sessions over Skype og Bernaus fortolker deres hormonelle tilstand ved at tage billeder hver dag.

"Vi er perfekt synkroniserede, så vi tænkte, at det ville være sjovt at se om vi fik de samme visuelle stimulanser, eller om vores kreativitet peakede på samme tidspunkt," siger Mossler.

Mossler fortalte, at hendes oprindelige projekt til dels var inspireret af hendes forskning i samfund, hvor kvinder bruger deres menstruation som et tidspunkt, hvor de skal være væk fra mænd og gå til et afsides sted for at skabe noget. Samtidig er hun inspireret af bogen Woman: An Intimate Geography. "Bogens forfatter siger, at et højt østrogenniveau "er ligesom at se verden i et rosenrødt skær," forklarer hun.

Advertisement

Min erfaring er, at menstruation er noget lort. Min menstruation er særlig smertefuld. Især på det der tidspunkt på måneden, hvor jeg kan mærke, at den kommer: Jeg føler mig træt og tung i hovedet. Jeg bliver trist eller irriteret. Jeg har lyst til at spise alt, der er i nærheden. Når jeg begynder at bløde, er mine kramper fuldstændig vanvittige, og jeg har ikke lyst til at spise noget. Men Mossler insisterer på, at tricket til at forandre sin menstruation fra en udholdenhedstest til en positiv styrke, handler om at give sig hen til den.

Måske er der noget om det. Mange kvinder dropper p-piller og bruger i stedet apps, hvor de kan kortlægge deres cyklus, som en alternativ metode til at undgå graviditet (selvom forskning siger, at af disse apps er helt præcise.) Men de informationer du samler ind, kan også bruges til noget andet. De forskellige faser af vores cyklus repræsenterer tilsvarende hormonelle skift, der kan regulere alt fra vores humør til vores fysiske reaktioner.

Frugtbarheds-appen "Natural Cycles". Billede fra Natural Cycles

"For nogle kvinder vil hormoner, på et vist plan, påvirke deres hjerner og følelser, og hvordan de opfatter ting. Og de ændrer sog meget i løbet af deres cyklus," fortæller Dr. Candace Howe, som er praktiserende gynækolog. "Vores cyklus begynder på den første dag af vores menstruation. Så 14 dage senere, i gennemsnit, får de fleste kvinder ægløsning, og progesteron udløses af ægcellen. Hvis man ikke er gravid, dør ægget, og progesteronniveauet falder. Det er den luteale fase, som også udløser lidt østrogen. Så starter din cyklus forfra og østrogenen øges."

Advertisement

Når hun kortlægger information om sin egen cyklus, siger Mossler, at hun har lært meget om sin krop – og hvordan hun kan bruge de symptomer, der er negativt associeret med PMS (som hun foretrækker at kalde "fornemmelser") til at udrydde de negative konsekvenser. Hvis følelser er foder for kunsten, så kan vores menstruation helt sikkert forsyne os med masser af råmateriale. I hendes New Hormonal Calendar er der plads til, at man kan skrive sine følelser ned – både fysiske og mentale – og så nedskrive, hvad man tror, ens hormonniveau er, hvilket åbenbart er en egenskab man kan lære. Mossler siger, at det er en fordel, at dagbogen ikke er digital, for så kan man tegne sine følelser i stedet for at skrive.

"Det handler kun om følelsen," forklarer hun, da jeg spørger, hvordan man egentlig kan måle sine hormoner. "Jeg har vel været igennem 200 cykluser indtil videre – og jeg har nok omkring 600 tilbage – så jeg har en god fornemmelse af, hvordan de påvirker mig. Jeg har designet en meditation, der specifikt giver mig tid til at bemærke mine hormoner. Jeg påstår ikke, at jeg på magisk vis kan aflæse mine hormoner, men jeg forsøger at være meget opmærksom på mine underliggende følelser. Måske er jeg nostalgisk eller trist eller nervøs, og som jeg ser det, er hormonerne helt sikkert en medvirkende faktor."

Billede af Lara Mossler kalender.

Det er svært at finde konkret videnskabelig evidens for, at vores hormoner er forbundet til vores evne til at skabe. I løbet af de 28 dage, Mosslers projekt varede, opdagede hun, at der var visse faser af hendes cyklus, hvor hun var mere kreativ end i andre – sådan da. Hun oplevede perioder, hvor hun var mere intenst fokuseret og fik lavet meget mere. Når hun var midt i ægløsningen følte hun, at det var svært at fokusere. "Jeg føler mig seksuelt opstemt og meget magtfuld," siger hun. "Det var svært at tage mig sammen til at gå ned i studiet og meditere og lave en skulptur. Og selvfølgelig var menstruation en svær fase at skabe i, fordi mine hormoner var på et meget lavt niveau, og det gjorde meget ondt. Jeg ville bare gerne krybe sammen i en hule, drikke en masse og hygge, men det gik op for mig, at jeg helt sikkert havde flere idéer på det tidspunkt."

Advertisement

Selvom mange kvindelige kunstnere har brugt deres menstruation som en kilde til inspiration, er der ingen forskning i, hvordan menstruation specifikt påvirker kreativitet. Dr. Reagan Wetherill og Dr. Teresa Franklin har undersøgt, om vores hjerner faktisk reagerer anderledes, når vi har menstruation. Forskerne har arbejdet på en rækker undersøgelser, der udforsker, om der er optimale tidsrum i en kvindes cyklus, hvor det er bedst at stoppe med at ryge. I løbet af vores samtale lagde de fokus på, at alle reagerer forskellige på hormoner – men at der er visse generelle tendenser.

Først og fremmest bekræftede deres forskning – som til dels har forsøgt at kortlægge de funktionelle forbindelser til belønningscenteret i vores hjerner under forskellige faser af en menstruationscyklus –en gammel stereotyp: Kvinder, der har menstruation, er mere impulsive.

Deres forskning viste også, at i den tidlige luteale fase, før man menstruerer, har man tendens til at være mere fokuseret og disciplineret. Desværre varer det ikke ved. "Efter en kvinde har fået sin menstruation og hendes østrogenniveau stiger i den follikulære fase, bliver hun lidt 'skør'," siger Dr. Franklin. "Vores hypotese er, at kvinder får en masse belønning i den fase. Vi opdagede, at i dette område af hjernen – som hedder den orbifrontorale cortex, der normalt har kognitiv kontrol over belønningsrelaterede strukturer – havde follikulære kvinder en mindre funktionel forbindelse."

Advertisement

Men det er ikke nødvendigvis dårligt (med mindre du prøver at holde op med at ryge). Dr. Franklin siger, at mindre funktionel forbindelse under ægløsning "kan føre til øget kreativitet eller viljen til at tage en risiko - på en god måde."

"Vi har tendens til at se det som et problem," tilføjer hun, og henviser til de følelsesmæssige og fysiske svingninger før og under menstruationen, "men det er også med til at gøre os til dem, vi er."

Læs mere på VICE:

Fordelene og ulemperne ved at skifte dine p-piller ud med en app

Skal menstruationssmerter godkendes som sygefravær

Vi har talt med fyren, som er vild med menstruationsblod