​Jeg tog til Vengaboys-koncert i en bingohal på svampe

Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE UK

Kan I huske Vengaboys? Jeg har altid syntes, at de virkede plastikagtige og nærmest ikke som rigtige mennesker, der gjorde karriere på at udgive en jævn strøm af ekstremt irriterende sange, som vi desperat har kæmpede for ikke at få brændt fast på nethinden.

Sådan har jeg det ikke længere.

For et par uger siden opdagede en af mine venner nemlig, at Vengaboys skulle spille i en bingohal, og han mente, at der skulle vi hen.

Det, der er med bingo – og det her anede jeg ikke før den her weekend – det er fucking genialt. Du har et job – en opgave at fokusere på, noget, der er hævet over den sædvanlige drik-ryg-pis-cyklus – og det legitimerer på en eller anden måde din fuldskab, giver den et formål. Og så er der penge på spil.

En af vores venner gror sine egne magiske trøfler, og den aften havde hun taget nogle med. Cirka en time inde i bingoforløbet mæskede vi os i dem, lige tidsnok til at mærke en lille gnist, da Vengaboys gik på "scenen".

Og der stod de pludselig i al deres funklende pomp og pragt. De var ikke plastikagtige, og de var ikke vage – de var så ægte og så tæt på, kun omkring en meter væk på en lillebitte platform, med bingo-notifikationerne stadigt kørende over deres hoveder.

"Boom! Boom! Boom! Boom!"

"Nu spiller vi to rækker…"

"I want you in my room!"

"Du kan vinde et par hundrede pund!"

Det var fascinerende. Den mærkeligste blanding af bedrøvelse og fryd, jeg nogensinde har oplevet. Tænk på de scener, de må have spillet på for 20 år siden, deres publikum. Der var noget ekstremt "vanæret skuespiller dukker op i en tv-serie" over det.

Med det sagt, så var deres publikum ret vildt den aften. Vi kunne alle sangteksterne. Vi hoppede op og ned og sang med. Jeg var tryllebundet af deres koreografi – den var perfekt.

Pludselig havde jeg lyst til at vide alt om dem. Hvem er de? Hvor har de været? Er det her begyndelsen på et comeback, eller har de været på turné i britiske bingohaller i længere tid? Er det trist eller genialt? Jeg har ikke ondt af dem – eller har jeg i virkeligheden det, en lille smule? Lige meget hvad, så prøv at se den cowboyhat! Prøv at se de dansetrin! Hør sangene, og lyt til deres nuttede, smukke tekster.

Let's spend the night together, from now until forever.