Folk fortæller deres rædselshistorier fra offentlig transport

Denne artikel er oprindeligt udgivet af Broadly

Metrogalskab er en virkelig lidelse, der rammer millioner af byboere verden over. Det er svært at bestemme sygdommens primære årsag – måske er det den trange plads, de mærkelige lugte, det generelt overvældende miljø eller de millioner af vrede mennesker i din umiddelbare nærhed. Uanset hvad er den offentlige transport med til at nedbryde det moderne menneske. Det er derfor, du indimellem ser en helt normalt udseende person stige ombord på et tog eller en bus, sætte sig ned og begynde at skrige, at verden går under.

De fleste, der tager bussen eller toget på arbejde, har en række bizarre historier at fortælle derfra. Det følgende er sande historer fra New York, Portland og Philadelphia. Mens nogen af dem er ret finurlige, er andre taget direkte fra Liz Lemon's rædselsvækkende "I'm pregnant with a kitty cat"-drejebog. Pas på hinanden derude.

Der var en gang et mariachi-band, der fulgte efter mig i subwayen i New York. Jeg sad ned, og så kom de hen og stillede sig lige foran mig. Jeg var ikke lige klar på det, så jeg skiftede plads, men så fulgte de efter mig derhen. – Carolyn

Det var et ret affolket tog, og det var ikke så sent om natten – måske var klokken to eller sådan noget, men der var gang i den. Jeg sad ned, og pludselig så jeg et kyllingeben komme flyvende nede ved mine fødder. Jeg så op og fik øjenkontakt med den her mand, der stod og kastede fjerkræ på mig. Han sagde bare: "Ja… Der er mere, hvor det kom fra." Og så fortsatte han med at spise resten af sine hotwings. Jeg tror ikke, jeg svarede. – Karis

Jeg faldt i søvn i metroen, og da jeg vågnede, sad der to rotter på mig. Den ene spiste noget på min skjorte. Jeg sprang op og kastede dem af mig. – Ryan

Der var seriøst en fyr, som steg på bussen i Portland iført en gummi-abemaske og med en æske Voodoo Doughnuts i hænderne. Han kom bare ind helt køligt og opførte sig, som om der overhovedet ikke var noget mærkeligt ved det. Bare en helt almindelig abefyr med en æske doughnuts på en helt almindelig pendlertur. – Adam

Jeg så engang et ret fedt trylleshow med rigtige dyr i metroen. Manden havde høj hat og butterfly på. Jeg kan ikke huske, om han havde kappe på, men der var en levende fugl og en levende kanin. Han tryllede fuglen frem i en kasserolle. Jeg kan ikke huske, hvad han trak kaninen op af, men det var faktisk ret imponerende. – Ali

Jeg sad ved siden af en pige, som så en video af sig selv, hvor hun poledancede i ultra slowmotion i seriøst ti minutter eller mere. Hun kommenterede ikke eller noget – hun iagttog bare sig selv helt indgående. – Sam

Jeg var 21 år og lige flyttet til Philadelphia. Det var min første dag på Temple University, og jeg boede ikke på skolens campus, så jeg skulle med toget for at komme derhen. Jeg var ret nervøs, for selvom det lyder idiotisk, så vidste jeg ikke, hvordan jeg skulle læse togplanen, så jeg var helt paranoid over, om jeg ville stå af det forkerte sted og gå glip af min første time. Da jeg stiger på toget, er jeg den eneste i vognen. Jeg er næsten helt henne ved Temple og er super stolt af mig selv, da der kommer den her super velklædte mand ind i toget med skjorte, habitbukser og pæne sko. Jeg lægger mærke til, at han ser virkelig forvirret ud og ved siden af sig selv, og da jeg tænker, at han måske er på stoffer eller stadig er fuld fra aftenen før, lægger jeg mærke til at hele hans pik og boller hænger ud af hans gylp. Jeg steg af toget, så hurtigt, jeg kunne. – Kate

Mere fra VICE:

Folk afslører deres exit-strategier efter et one night stand

Folk viser den værste gave, de har fået af en ekskæreste

Unge kvinder deler deres rædselshistorier om p-piller