Billeder af svedige københavnere, der steger i den sidste sommersol

FYI.

This story is over 5 years old.

Travel

Billeder af svedige københavnere, der steger i den sidste sommersol

En nostalgisk kavalkade af dine medborgere, der nyder varmen, mens de kan.
August 9, 2016, 8:00am

Når vi danskere ser den første solstråle i midt-april, og termometeret overstiger 16 grader, går det ned nogenlunde sådan her: Knælange khaki-shorts med lommer, bar dunk, H20-sandaler (både de fashion fra sidste sæson og dem der har huset adskillige fodvorter siden midt-90'ernes ture i svømmehallen), afklippede Levis 501 i skikkelse af denimtrusser og trængelslignende tilstande, der - vidste man ikke bedre - kunne få en til at tro, at Peblinge Dosseringen var gået over sine bredder, og samtlige københavnere under 40 (plus mænd i midtlivskrise, der nægter at erkende, at de er 40) var blevet evakueret til henholdsvis Dronning Louises Bro, Amager Strandpark og 20 kvadratmeter græs på Islands Brygge. Men det er snart slut, og så skal vi vente et helt år på, at det offentlige rum atter fyldes med lugten af solcreme og frit udsyn til rødbrunt menneskekød. Henover sommeren har vi derfor sendt fotograf Sarah Buthmann ud i byen, for at du kan nyde en nostalgisk kavalkade af dine svedige medborgere, her hvor det danske kalenderårs allerkorteste tre måneder går på hæld.