FYI.

This story is over 5 years old.

Entertainment

Fuck Barb: Derfor er din yndlingskarakter fra 'Stranger Things' faktisk lort

Kan du godt lide Barb fra Stranger Things? Så må der være noget galt med dig.
September 1, 2016, 5:42am

Billede fra makeitstranger.com

Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE US

Hey: Fuck Barb.

SPOILER ADVARSEL
Vi er nået til et punkt, hvor man ifølge de ukrænkelige regler på internettet skal advare om, at det følgende indeholder "spoilere", også kendt som information, der kan ødelægge din oplevelse af Netflix-serien Stranger Things. Som om Barb – hendes tilstedeværelse og hendes skæbne – ikke har ødelagt nok. Men ja, den følgende tekst indeholder muligvis information, som du bogstaveligt talt har haft fem uger til selv at opfatte – fem hele uger, når hele serien varer under otte timer – og alligevel føler du, at du har ret til at blive fornærmet, hvis nogen spoiler det.

Advertisement

Jeg er lige blevet færdig med at se Stranger Things, og jaja, det er en virkelig fed serie. Jeg kan rigtig godt lide, at den er ligesom en Stephen King-roman, men uden nogen indbladning fra Stephen King. Hele vejen igennem, tænkte jeg, nåh, men internettet siger at Barb er god, så der må være en scene lige om lidt, hvor Barb gør noget godt. Jeg sidder og ser sidste afsnit, kulminationen på det hele, med al skyderiet og løben-på-hovedet og folk, der bliver smidt ned i isolationstanke, og jeg tænker: Nu kommer det, nu kommer Barb, og det kommer til at give mening. Barb kommer og gør noget, der retfærdiggør, hvorfor alle de mennesker på internettet elsker hende. Barb kommer rullende i sin fucking grimme bil og siger: "Hey, gutter! Jeg er ikke en nørd længere! Jeg har fundet en sød butik her i den anden dimension, hvor de sælger gamle sweatshirts, og jeg har besluttet mig for at holde op med at ødelægge den gode stemning hele tiden!" Ligesom hvis Barbara bare kom ind og skød en bjørn med et haglgevær, og alle udbrød: "Wow, Barbara er blevet sej!" Og det er derfor internettet elsker hende. Eller hvis Barbara var blevet kidnappet af et monster – og på en eller anden måde havde formået at blive venner med Snoop Dogg, og så dukker Snoop Dogg op og siger: "Hva' så, homegizzle?" og ryger en kæmpe blunt med Barb. Men det sker heller ikke. For at være helt ærlig, så ødelagde min uforløste forventning til at Barb gjorde noget godt i det sidste – og dermed serien – for mig.

Barb sætter til gengæld de eftertænksomme journalister i gang. Denne artikel beskriver hendes "fantastiske evner som ven" (Barbs idé om venskab er at give folk et lift engang imellem og være så nederen til en fest, at hendes bedste veninde næsten går glip af sex, fordi hun slut-shamer hende på en underspillet måde, inden hun så dør. Hvordan er det fantastisk?) Vanity Fair påstår, at fascinationen af Barb kommer af, at "den bebrillede, fregnede Barb mere ligner en person fra det virkelige liv." (Hvis jeg vil se almindelige mennesker i fjernsynet kan jeg bare se De Unge Mødre og Luksusfælden – jeg har ikke brug for en kliché af en fregnet nørd.) Dette magasin kalder hende "et modeikon" ("Bedstemor er faldet ned af trappen igen og hun er landet oven i poserne med alt det klamme, gamle tøj til Frelsens Hær, hun ser herrens ud!" "Nej, det er bare Barb!")

Advertisement

Jeg fatter det ikke. Barb er ikke god. Hun er en karakter, der er skrevet specifikt til at være nederen – og så dø. Det er på tide, at vi lader maskerne falde. Det er på tide, at vi indrømmer, at Barb stinker.

Jeg vil nu – i flere detaljer – uddybe hvorfor.

f u c k b a r b. Billede fra Netflix

Barb er så usej, at hendes eneste forsøg på at være cool – da hun skød en bjørn til en fest – gik så dårligt, at hun hidkaldte et monster, som kidnappede hende ind i en anden, mørkere dimension.

Okay, vi har alle sammen fucket op, mens vi var stive – især som teenagere. Jeg vil da gerne indrømme, at jeg engang har brækket mig i en vask, og at min ven var nødt til at gøre rent efter mig, fordi jeg var så fuld, at jeg ikke kunne hjælpe til. Jeg skulle engang hjælpe en fuld ven med at pisse, men jeg var selv så stiv, at jeg tabte ham, så han væltede, bankede sit hoved ind i væggen og landede dækket af pis i pissoiret. Men jeg har aldrig åbnet en øl så dårligt, at hele min hånd begyndte at bløde for derefter at sidde og surmule over det, mens jeg blødte ned i nogens swimmingpool (hvilket faktisk er ekstremt strengt) – og så blive kidnappet ind i en alternativ dimension, som ingen andre kan komme ind i, af et monster med tulipanhovede.

Det er kun lorte-Barb, som kan finde på den slags.

Personen, der kender Barb bedst – hendes mor – virker ret ligeglad, da hun bliver oplyst om, at der måske er sket noget med Barb.

"Hey, Fru Barb! Det er bare mig, Barbs eneste ven. Jeg skal lige høre: Er der nogen chance for, at Barb er hjemme hos dig?"

Advertisement

"Jeg troede, at Barb var sammen med jer?"

[mens hun virkelig prøver at skjule sin jeg-har-lige-knaldet-stemme]: "Ha, ja! Nej. Vi tænkte bare, at hun måske var kommet hjem inden skole?"

"Det kunne også sagtens være. Barb er sådan en fucking nørd. Men nej."

"Jaja. Forresten: Jeg tror, der er sket noget virkelig frygteligt med Barb."

"Haha, nåh for søren! Pyha … For seriøst: Fuck Barb. Vidste du, at hun læser bøger for sjov? Den slags lort har jeg ikke brug for. Jeg lægger på nu, og så vil jeg fokusere på mit eget liv. Det er virkelig en lettelse. Jeg gider sgu ikke engang ringe til politiet."

Hun beder læreren om ekstra lektier, hun er død i et alternativt univers, hun rocker din bedstemors gigantiske briller, hun render konstant rundt med en mappe under armen, og hun har den lammeste bil på hele fucking jorden.

Hun ligner en, hvis yndlingsdrik er mælk.

Da politiet, som har pligt til at gå op i det, hvis Barb muligvis er blevet bortført og myrdet, hører om, at Barb måske er blevet bortført og myrdet, siger de "naah, fuck barb." Og så endda i en by, der indtil for nylig har været skånet for kriminalitet, men hvor et barn nu er blevet bortørt og myrdet – og hvor de TO TING meget vel KUNNE VÆRE RelatereDE.

"Hvad? Barb? Jamen, jeg har en anden forbrydelse jeg skal se på. Det kan jeg ikke lige tage mig af …"

"Men der er tre af jer. Måske kunne bare én af jer undersøge, hvad der er sket med min forsvundne ven?"

Advertisement

"Altså … Det kunne vi godt. Men du skal tænke på, at det jo bare er Barb, ik'?"

Her er en liste over latterlige ting, Barb siger i Stranger Things:

1) "Nej, Nance. Lad være med at gøre det. Det kunne være, det var sjovt."

2) "Yoooo, fed BH! Har du tænkt dig at kneppe Steve med den på? Jeg håber du stadig er min ven efter du er blevet penetreret!" 3) "AAARARGRGRHRGH, AARGHRGHGHGHGHG, ARGARHGGHGHGR, ARHGRHGR!"

Hun er med i serien i to afsnit - og med "med" menes der meget lidt med.

Jeg fatter ikke, hvordan en person, som samlet set er på skærmen i omkring fire minutter – og i de fire minutter var hun fucking enten kedelig, snerpet, blødende eller død – hvordan kan sådan en person blive et ikon? Er det mig, der…? Hvad?

Barb kunne ikke engang finde ud af at kommunikere, da hun var 'på hovedet', men Will – som er et barn, var bevidstløs og helt fucked i et telt i et alternativt univers – formåede at tale med sin mor gennem alfelys. Du er nødt til i det mindste at prøve, Barb, hvis du vil have, at jeg skal sørge over din fiktive død.

Will smadrede to telefoner i et forsøg på at komme tilbage til virkeligheden. Barb døde bare. Fordi hun stinker.

Alle synes, at Barb er god, hvilket får mig til at tro, at det er mig, der er 'på hovedet': Jeg er i det alternative univers, hvor alt er forkert - for hvordan kan du stå der og mene at Barb er god?

Jeg går ud fra, at meningen er, at Barb skal være en karakter, man kan relatere til. Som om at alle dem, der elsker Stranger Things (folk i midt-20'erne og start-30'erne, som knap kan huske 80'erne, men alligevel er nostalgiske omkring det) går i grimme bluseskjorter og sin mors bukser og har præcis én ven og konstant har en nej-vi-burde-gå-hjem-og-holde-op-med-at-more-os-attitude og er mordofre, og morderen er et monster med en tulipan som hoved fra en mørk dimension, men det tror jeg ikke de er.

Konklusion: Barb stinker

… så meget.

Læs mere om mærkelige ting:

Sådan byggede holdet bag 'Stranger Things' monstret

Dustin fra 'Stranger Things' fortæller om Pokémon og livet med en kronisk sygdom

'Stranger Things' har gjort det sejt at spise chokoladebudding