Sex

De ensomme troldmænd, der bruger magi for at få sex

Ved hjælp af besværgelser - og en god portion onani - kan du på magisk vis score din drømmepartner.
November 24, 2016, 6:00am
Illustration af Adam Waito

Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE Canada.

Det var først efter, hun havde spist parmesan-saucen, at hendes kæreste fortalte hende, at han havde puttet sin egen sæd i.

Men det var først senere, da hun ryddede op og rengjorde selvsamme kærestes alter, som han brugte til at hylde en voodoo-kærlighedsgudinde, at hun fandt noget, der endelig fik hende til at genoverveje, hvad det var for en fyr, hun var sammen med.

Advertisement

"En dag, da jeg støvede af, fandt jeg en bold lavet af mit eget hår," skrev hun i et opslag på Reddit. "Da jeg konfronterede ham med det, fortalte han, at det var alt det hår, han havde fundet i sin lejlighed, efter vi begyndte at være sammen, men inden jeg flyttede ind. Lige så snart jeg så det, var der noget, der faldt på plads."

Hun forlod fyren kort efter og forklarede, at da hun fandt håret, havde hun brudt den kærlighedsforbandelse, hendes kæreste havde kastet på hende.

Hendes kæreste gjorde sådan set bare, hvad mænd har gjort i århundreder: De gør alt i deres magt for at få sex.

I årenes løb har mænd konsulteret alt fra spirituelle vejledere til elendige scorebøger, mens de fleste benytter sig af wingmen, og nogle få særlige individer kaster sig over magi.

Der er ikke tale om trylleri, altså sådan noget, hvor man hiver en kanin op af en hat og derved kan komme i bukserne på sin lækre nabo. Vi taler om rigtig magi, hvor mænd overbeviser sig selv om, at de kaster vaskeægte forbandelser, som helt seriøst gør, at de får fisse.

"Forførelse er selvfølgelig en af de væsentligste grunde til, at folk tyr til magi, og lige siden antikken og helt op til modernismen er der blevet udviklet et væld af tekniker, nærmest udelukkende med det formål - selvom nogle af dem har handlet om at blive rig," fortæller magiker og forfatter Frater MC.

"Folk, der tyr til magi, gør det ofte, fordi de er desperate, eller ud af nød eller begær. De har ikke været i stand til nå deres mål på almindelig vis, så de bliver mere og mere villige til at tænke ud af boksen i håbet om, at det vil virke."

Advertisement

Frater MC er medforfatter til en bog, der handler om magisk forførelse, og som er ved at blive skrevet, men han siger, at det langt fra vil være den første på markedet. Bøger om emnet ligger og flyder overalt på nettet.

"Lige meget hvilket køn eller seksuel orientering, man har, kan magisk forførelse være en kraftfuld metode til at få nydelse ind i sit liv," skriver Damon Brand i sin bog Magickal Seduction, som virker til at være en slags The Game for moderne troldmænd.

"Jeg har benyttet mig af forførelsesmagi til at score engangsknald med gamle venner eller folk, jeg lige har mødt. Jeg har brugt det til at få en kæreste, og nu har jeg brugt det til at få fingrene i min kone."

Der er et væld af bøger og hjemmesider, der instruerer håbefulde troldmænd i, hvordan de kommer i bukserne på den kvinde eller mand, han eller hun vil have fingrene i. Der er endda videoer på YouTube, der kan hjælpe dig på vej.

Den type magi er så populær – og troen på den så stærk - at der endda er magikere, som er imod det, fordi de mener, at det tangerer et seksuelt overgreb.

Så nu hvor vi ved, hvad det handler om, kan vi se nærmere på, hvilke forbandelser man kan kaste sig ud. Spoiler alert: De fleste involverer onani.

Her er lidt magi-musik du kan høre mens du læser.

Hvis man bare er ude efter et engangsknald, involverer de mest basale forbandelser det, der hedder sigil-magi. Sigiler er symboler, der repræsenterer magiske enheder. I sin bog Advanced Magick for Beginners forklarer Alan Chapman hvordan man nemmest kan udføre sådan en omgang sigil-magi:

Advertisement

1. skridt: Skriv dit ønske ned
2. skridt: Skab en sigil ved at udelade de samme bogstaver hele vejen igennem dokumentet, og om-arranger resten af bogstaverne til en tilfældig, abstrakt glyf.
3. skridt: Onaner
4. skridt: Glemt alt om det hele
5. skridt: Skriv resultaterne i din dagbog.

Chapman siger, at det normalt tager omkring 24 timer, før en sigil virker, så det burde være rigelig tid til, at den unge troldmand kan restituere og have et nyt skud klar i tryllestaven.

En af de mere interessante fremgangsmåder går ud på, at man skal anskaffe et gedehoved, der "stadig har hud på", hvorpå man sætter sin udkårnes navn fast i panden med en kniv, og messer nogle uhyggelige ord, der minder om latin. Så begraver man hovedet med papiret på en kirkegård og sørger for at "stampe jorden, hvor geden er begravet med sin VENSTRE FOD, mens man forestiller sig, at ens tilkommende forlader alt for at give sig hen til en."

Den metode er, som du måske selv kan regne ud, en anelse mere ekstrem end de andre.

Brand tilbyder en ufejlbarlig metode til at få fingrene i drømmepartneren, men han advarer om, at "det er den mest kraftfulde besværgelse i hele bogen."

Simpelt forklaret går forbandelsen ud på, at man placerer en tung sten oven på en sigil (som vi har lært at lave herover) i midten af en anden "magisk cirkel". Så tænder man lys rundt om og begynder at messe på latin, mens man forestiller sig solen. Efter en god omgang messen skal man begynde forestille sig sin udkårne og, selvfølgelig, begynde at onanere. Det er ikke nødvendigt at spille den af, men han anbefaler det. Når først din "lyst er stærk", kalder du ånderne frem med din latinagtige mumlen, og sådan bliver du sådan set bare ved, indtil du kommer udover det hele. Brand anbefaler, at du tørrer din stav af i papiret bagefter, men "ikke alt for meget, for du skal gøre det fem nætter i træk."

Advertisement

Det begynder at blive en smule mærkeligt.

Mængden af liderlighedsbesværgelser er nærmest uendelig, fordi erfarne troldmænd og hekse mødes på magiske fora og udveksler magi, som var det bageopskrifter.

En af de aktive medlemmer på Wizard Forums, som er en af de største magiske platforme på nettet, er The God-King. Han siger, at han har brugt Frater MC's bog Abrasax både for at komme i seng med piger og for at få en date. Han påstår, at han for længst har behersket sine mægtige evner, men at han ikke er kommet i bukserne på nogen ved hjælp af magi "siden uni".

Han forklarede os, hvordan det er at forføre nogen på magisk vis.

"Resultatet fremstår ikke 'magisk', medmindre man ved, hvad man skal kigge efter. Magi har det med at gemme sig i tilfældighederne. Hvis dit mål ikke er til stede, vil personen måske lige pludselig skrive eller ringe, tilsyneladende ud af det blå, og flirte og have lyst til at se dig. Hvis du er sammen med dem, lægger du måske mærke til et pludseligt humørskifte…"

"De vil lige pludselig være mere åbne overfor dig, færre hæmninger om man vil. Når man skriver det, lyder det mirakuløst, men i virkeligheden virker det, som om hun bare er virkelig liderlig."

De etiske komplikationer ved at score med tryllestaven

Frater MC siger, at han følger et striks etisk kodeks, når det kommer til at forføre en person ved hjælp af magi, og mange andre seriøse magikere gør det samme. Man kan hyre MC til at udføre magien for sig, og han siger, at han nok skal hjælpe folk med at få et knald, men han trækker grænsen ved at forføre meget specifikke mennesker.

"Hvis du kommer til mig og fortæller, du er forelsket i en ven, som kun ser dig som netop det, eller en fremmed du har set, men aldrig har mødt, så selvfølgelig – så skal jeg nok hjælpe," fortæller han. "Men hvis du fortæller, at du har forsøgt at forføre den samme pige i et år, og hun afviser dig gang på gang, så vil jeg ikke røre det med en ildtang – jeg nægter at omvende nogens vilje."

Advertisement

"Folk beder mig om at gøre meget værre ting, men dem afviser jeg med det samme."

Inde på de magiske fora findes der grupper af folk, som mener, at magisk forførelse næsten er det samme som et seksuelt overgreb, og der er opstået meget ophedede diskussioner omkring de etiske komplikationer ved magisk flirteri.

"Hvis alle havde en vis moralsk integritet omkring magi, ville omkring 80% af besværgelserne aldrig blive kastet. Naturen er både god og ond, og sådan burde det også være med magi," skriver The God-King, da vi spørger om magisk etik.

Derefter gik hele forummet op i digitale flammer i en kamp om, hvis magi, der var den stærkeste. Hvis man er ude efter en sand magiker, advarer Frater MC om, at der findes en hel del snydepelse rundt omkring, som kun er ude på at hugge folks penge. Disse magikere påstår, at man kan få alt, man ønsker sig, hvis bare man benytter deres bøger. MC siger, at de er fulde af løgn. Han mener, at magi handler om at skabe "muligheder og omstændigheder, hvor man har mulighed for at lykkedes." Han synes forestillingen om liderlige troldmænd, der løber rundt og kaster besværgelser til højre og venstre for at få noget fisse, er grinagtig.

"Findes der metoder, man kan benytte, som giver den mulighed? Ja da, og når man begynder at kaste magi, kan det godt være, at det er ens mål, men ud af 100, som benytter metoderne, er der kun en håndfuld, der lykkes." siger han. "Universet har sørget for, at det er en utrolig lang, besværlig og anstrengende proces at opnå tilstrækkelige evner, som en metode til at luge ud i dem, som ikke er værdige eller mentalt klar.

Advertisement

"For dem, som derimod har evnerne og har udviklet de færdigheder, der er nødvendige, er det virkelig ikke det værd at gennemgå så komplekse ceremonielle overgangsritualer bare for at 'få noget'."

Så hvis du prøver at score gennem magi, så undgå for alt i verden de mennesker, der lover dig guld og grønne skove, for de kan ikke holde, hvad de lover, og prøv ikke at overvurdere, hvad magisk forførelse kan gøre for dig. MC siger, at de fleste besværgelser gør magikeren mere attraktiv, men de overtager altså ikke målets viljestyrke.

Så lad være med at have de vilde forventninger.

"Forførelsesmagi gør ikke, at du ender i Scarlett Johanssons seng eller får modeller til at komme forbi og banke på din dør. På samme måde kan man sige, at hvis du er en eneboer, der bliver inden døre hele tiden, eller er bange for at tale med kvinder, når du endelig vover dig ud, så får magien ikke damerne til at sværme om dig."

"Så hvis der er nogen derude, der regner med, at de kan fremkalde en dæmon, stikke hul i sin finger, dryppe blod, fremsige nogle ord og ligge og knalde med en undertøjsmodel næste aften, så bliver de slemt skuffede."

Læs mere på VICE:

Dit lokale supermarked er stadig det bedste sted at score

Mød den 90-årige dame der forførte og dræbte nazister som teenager

Skræmmehistorier fra Tinder, som minder dig om, at der er værre ting end at være alene