Amerikanske muslimer forklarer, hvorfor de holdt op med at stemme republikansk

Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE US

Ifølge Center for Arabisk-Islamiske Relationer (CAIR) stemte omkring 70% af de amerikanske muslimer på George Bush i 2000. Tolv år senere stemte kun 4% på Mitt Romney.

De tal understreger, hvor meget det Republikanske Parti har formået at fremmedgøre sig i forhold til én af sine naturlige vælgerkredse. Den amerikanske konservatismes arbejdsomme, skattemæssigt konservative, familieorienterede værdier burde betyde, at Republikanerne har meget til fælles med religiøse muslimer, men efter den såkaldte krig mod terror og over et årti, hvor deres tro er blevet dæmoniseret, er der ikke mange muslimer, der er blevet i Bushs parti. Donald Trumps forslag om at forbyde indvandring for alle muslimer var dråben, der fik bægeret til at flyde over, men udvandringen fra partiet begyndte altså tidligere.

VICE fandt en håndfuld muslimer, som tidligere identificerede som som republikanere, men som har stemt demokratisk i de sidste par valg. Her fortæller de om, hvorfor de forlod partiet – og hvorfor de føler, at partiet forlod dem.

VICE: Hvad er din historie?
Sarah Cochran: Jeg er født og opvokset i Kuwait, mine forældre er fra Indien. Som barn så jeg frem til at flytte til USA, fordi det var stedet, hvor jeg kunne føle mig hjemme. Jeg var 18, da jeg ankom – fire dage før Saddam invaderede Kuwait. Jeg endte med at blive, fordi jeg ikke kunne tage tilbage, og der var alligevel heller ingen universiteter i Kuwait. Min far endte med at miste alt på grund af invasionen, så jeg arbejdede på en kirkegård og gik på offentligt universitet.

Jeg bliv gift i et arrangeret ægteskab, flyttede til Texas med min nye mand og tilbragte omkring ti år på at sidde derhjemme og passe børn. Men jeg ombestemte mig, blev skilt og søgte ind på Georgetown Universitys forløb for konfliktløsning. Da jeg var ved at være færdig, fik jeg et job som en del af republikaneren Ed Gillespies valgkamp til senatet i Virginia, og det var sådan, min interesse i politik opstod. Jeg havde ansvaret for kontakten med de muslimske vælgere. Den arbejdede jeg virkelig hårdt for.

Hvad stemte dine forældre?
Begge mine forældre var hårdkogte republikanere, min far støtter endda partiet økonomisk. Jeg tror, han føler sig lidt fortabt, ligesom jeg gør, men han er stadig på deres side. Jeg er selvfølgelig blevet meget negativt indstillet, og min kritik går tilbage til Bush-tiden. Jeg talte med min far om det, og noget gik op for mig: Det hele var lidt racistisk og som en klike. Det føltes ikke rigtigt. Jeg tror, at det, der foregår nu, er symbolsk for en udvikling, der har stået på længe.

Hvordan har dit forhold til partiet ændret sig siden 11. september?
Partiet appellerer ikke længere til os. Jeg holdt længe fast i min overbevisning om, at der er ligheder mellem muslimske værdier og de kristne værdier, som partiet er baseret på. Men grænsen går, når det udvikler sig til uretfærdighed og racisme. Jeg tror godt, man kan være storsindet og være et parti for alle – og samtidig være konservativ. Da Barack Obama stillede op, var det første gang, jeg stemte på en demokrat. I sidste ende vil jeg have en leder, som kan træffe fornuftige, intelligente beslutninger under pres.

Hvordan var det at give så meget til republikanerne og så begynde at føle sig udstødt af partiet?
Da jeg kom med på Gillespie-kampagenen, følte jeg mig udenfor. Men jeg blev meget, meget hurtigt en del af holdet. Jeg tror bare, de respekterede min loyalitet overfor projektet. Jeg føler mig fremmedgjort i dag, fordi han stiller op som guvernør næste år, og han støtter op om Trump. Jeg respekterer hans beslutning, fordi det er for partiets skyld, men jeg føler ikke længere, at partiet repræsenterer de rette værdier, i stedet forsøger de at holde sammen som en klub.

Hvordan har du det med Trumps kampagne?
Den gør mig meget nervøs, fordi jeg er mor til fire, så jeg er bekymret for mine børns sikkerhed, og hvilke muligheder de kommer til at have, når de går ud af skolen. Jeg troede aldrig, at jeg skulle bekymre mig om den slags her i landet, når man sammenligner med, hvor jeg har boet før, hvor man ikke måtte åbne munden. Det er virkelig svært at være muslim, republikaner, kvinde og mor. Det er svært at være alle de ting på én gang. Når jeg er en del af det muslimske miljø, føler jeg ikke, at jeg rigtig bliver accepteret, fordi jeg er republikaner, og når jeg hænger ud med republikanere, føler jeg heller ikke, at jeg passer ind.

Har du besluttet dig for, hvem du stemmer på til november?
Nej, det har jeg ikke. Det ville være så forkert, hvis jeg ikke stemte, så jeg bliver nødt til at tage en rigtig svær beslutning. Jeg har tjekket [den libertære kandidat] Gary Johnson ud på YouTube. Ingen af dem virker som en præsident for mig. Ingen af dem. Jeg er ret skræmt, faktisk. Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal gøre. Hvis jeg stemmer på Hillary, er det kun, fordi hun er kvinde, for jeg er ikke enig med hende om noget som helst.

VICE: Hvornår kom du til USA, og hvor længe har du stemt på Republikanerne?
Tariq Malik: Jeg flyttede hertil fra Pakistan, da jeg var 17. Nu er jeg 61, så det har stået på i lang, lang tid.

Hvem var den første præsident, du stemte på?
Den første præsident, jeg stemte på var Jimmy Carter, så stemte jeg på Ronald Reagan og så på Bush.

Og så begyndte du at stemme demokratisk derefter?
Ja. Jeg støttede John Kerry og bagefter Obama. I et stykke tid havde Republikanerne en rigtig fin agenda. De var skattemæssigt konservative, Reagan gennemførte nogle immigrationsreformer, de havde øjnene på forfatningen, de troede på et lille statsapparat – det er alt sammen gode ting i mine øjne. Men på den anden side mener jeg, at Republikanerne har kastet deres eget parti ud af vinduet.

Hvordan har det været at følge Trumps kampagne?
Han skaber kun skræmmebilleder, og det er ikke godt for sammenholdet i vores land. En af grundene til, at jeg fik statsborgerskab og blev her, er, at jeg godt kan lide konceptet bag USA. Jeg vil gerne være en del af det og bidrage til det. Jeg har mine forretninger og hjælper folk, og jeg tror, at mange har det som mig – muslimer og ikkemuslimer. Alle rejste hertil på et eller andet tidspunkt, og det er dét, der udgør vores nation. Det er dét, vi er så stolte over. Jeg betragter mig selv som en amerikaner, der er lige så loyal overfor sit land som alle andre. At tale om segregering i forhold til tro – også selvom jeg ikke selv er særligt religiøst – er imod forfatningen. En præsidentkandidat, der skaber den slags skel og opdeling, er ikke tro mod landet.

Hvad skal Republikanerne gøre for at vinde din stemme tilbage?
De bliver nødt til at få en tilknytning til folket. De skal tilbage til rødderne med skattemæssig konservatisme og større fokus på den hjemlige dagsorden, for vi har først og fremmest brug for at tage os af vores eget folk. Jeg kan godt lide tanken om mere magt til de statslige regeringer, så de kan tage sig af deres lokale problemer. De tanker er stadig en del af partiet, men de er gledet i baggrunden til fordel for emner, der er mere politisk slagkraftige.

VICE: Hvordan er din baggrund?
Ashraf Abou Elezz: Jeg er født muslim. Jeg blev født i Egypten i 1960 og voksede op der. Jeg flyttede til USA i 1991.

Var dine forældre konservative?
Da jeg voksede op i Egypten, var der et etpartisystem. Min mor havde nogle liberale ideer, og min far var dommer og havde derfor ikke stærke politiske idealer dengang. De var begge imod diktaturet, men det var ikke en aktiv kamp.

Hvem var den første præsident, du stemte på i USA?
Jeg fik mit statsborgerskab i 2001, lige efter Bush var blevet valgt. Jeg var mest enig med republikanerne dengang, fordi jeg følte, at det moralske aspekt af det Republikanske Parti stemte godt overens med mine holdninger. Men efter Irak-krigen skiftede jeg. Jeg blev oprindeligt registreret som republikansk vælger, men det ændrede sig meget hurtigt.

Hvad synes du om valgkampen?
Lige meget hvad Donald Trump siger eller gør, så er han som person ikke kvalificeret til at være præsident. For det første har han ingen politisk ekspertise. Det kan godt være, han er en dygtig forretningsmand, men som menneske er han ikke klog nok. De udtalelser, han kommer med, viser, hvor overfladisk han tænker. Min største bekymring omkring Donald Trump er, at rent professionelt – som professionel politiker – er han ikke kvalificeret.

Jeg kan virkelig godt lide min frisør, men jeg ville ikke sætte ham til at fjerne min blindtarm. Det kan være, min kirurg ikke er et moralsk perfekt menneske, men han har i det mindste den rette uddannelse og erfaring til at udføre et godt stykke arbejde.

Ved du hvem, du vil stemme på til valget?
Lige nu tror jeg, at det bliver Hillary Clinton. Hun er ikke mit foretrukne valg, men hun er det eneste alternativ, jeg kan se, som vil være i stand til at være præsident de næste fire år.

VICE: Hvad er din baggrund?
Nasser Beydoun: Jeg blev født i Beirut, og mine forældre kom til USA, da jeg var fem år gammel. Jeg voksede op i Detroit og gik på universitetet i San Diego, inden jeg boede i Qatar i fem år. Jeg var tidligere en del af det arabisk-amerikanske handelskammer, og i dag er jeg formand for det arabisk-amerikanske forbund for borgerrettigheder.

Hvor længe har du stemt på Republikanerne?
Jeg har stemt på Republikanerne i alle præsidentvalg udover i 2004, hvor jeg stemte på Kerry.

Hvad tiltrak dig i første omgang ved det Republikanske Parti?
Jeg kunne godt lide Republikanernes midtersøgende verdenssyn, når det kom til udenrigspolitik, og jeg var glad for deres konservatisme på skatteområdet. Jeg kan godt lide at give folk muligheden for at komme frem i livet.

Hvordan mistede du forbindelsen til partiet?
De første skuffelser opstod i forbindelse med Irak-krigen, fordi jeg havde en mavefornemmelse af, at det hele var baseret på løgne. Siden da har vi jo alle sammen lært, at det var en krig, vi aldrig skulle have haft.

Du stemte på John McCain i 2008 og Mitt Romney i 2012 — de var begge ret midtersøgende kandidater. Hvad tror du, der er sket i partiet, som har gjort det så radikalt?
Jeg tror, det startede med Tea Party-bevægelsen, som består af uuddannede, hvide mennesker, der er rædselsslagne for at miste deres privilegier. Meget af den indestængte racisme i USA blev lokket frem. Trump kom med et budskab, som mange mennesker gerne ville høre, men ikke selv turde sige højt. Kongressen havde også meget at gøre med det, med den nej-til-alting-politik, den kørte overfor Obama. Imod homoseksuelle, imod abort, imod muslimer, imod arabere, imod Palæstina. Alt, der var "anti", blev en essentiel del af det republikanske parti.

Når du hører Donald Trump sige ting som, at alle muslimer skal formenes adgang til landet, bliver du så bange?
For det første mener jeg ikke, han selv tror på mange af de ting, han siger. Han lefler for de 12 millioner ignorante amerikanere, der støtter ham. Trump skræmmer mig ikke. Det er uddannelsessystemet, der gør det muligt, at han kan eksistere, der skræmmer mig.

Tror du, at det Republikanske Parti er klar over, at de kunne være bedre til at række ud til muslimer i landet?
Mange muslimer er konservative, familieorienterede, højtuddannede og skattemæssigt ansvarlige. Det er meget nemt at række ud til muslimer. Men jeg tror, at det Republikanske Parti vil blive ydmyget af Trump, og når de en dag skal udføre obduktionen af det døde parti, vil de indse, at hvis de fortsætter med deres racistiske ideologi, vil de blive vor tids Whigs.

Hvad skal Republikanerne gøre for at vinde dig tilbage?
På det lokale niveau har vi et rigtig godt forhold til vores republikanske guvernør i Michigan, Rick Snyder, men på det nationale plan tror jeg aldrig, partiet kommer op af det hul, Donald Trump har gravet. Hvis man som araber, muslim eller minoritet vælger at støtte Republikanerne i dag, er det lidt det samme som kakerlakker, der støtter skadedyrsbekæmpere.

Læs mere på VICE om situationen i USA:

Amerikanerne hader virkelig deres præsidentkandidater

Jeg er ung og sort, og vil ikke dø

De amerikanske militsgrupper, der tager sagen i egen hånd