FYI.

This story is over 5 years old.

Sex

En kamerafælde opstillet i naturen har taget sjældne billeder af et nøgent menneske

Den ekstremt sky art homo sapiens er for første gang i lang tid spottet splitternøgen i sit naturlige habitat.

Denne artikel er oprindeligt udgivet af Motherboard

Når forskere opsætter kamerafælder til at fange billeder af dyrelivet i Nordamerika, er det som regel ikke store primater, der er deres primære fokus. Men biologistuderende på Virginia Tech fangede for nyligt en sjælden dyreart på film – et meget utæmmet og meget nøgent homo sapiens - populært sagt et menneske.

So, anyone else get primate photos like this from forest cam traps. Many more were 'very clear'. I chose not to post. Certainly a 1st 4 me. — Marcella J. Kelly (@marcellajkelly)October 28, 2016

Advertisement

En gang hver anden uge tjekkes lidt over 20 kameraer, der er placeret i omegnen af Mountain Lake Biological Station i Virginia, af Virginia Tech-professoren Marcella J. Kelly og hendes elever.

"Eleven, der havde downloadet billederne, gav mig hukommelseskortene og sagde, der var nogle virkelig mærkelige billeder iblandt", fortæller Kelly om fundet.

Ifølge Kelly var det en unavngiven mand, der opdagede to af deres kamerastationer og prompte tog alt sit tøj af og løb rundt på alle fire. Hver station fik cirka 20 billeder af manden. Hun vurderede, at mange af dem var for grafiske til at blive delt på Twitter.

"I områder, hvor folk ofte er ude og vandre, er vi vant til at se billeder af mennesker, der får øje på kameraerne og laver sjove ansigter. Men det er ret udsædvanligt, at der er nogen, der vælger at tage alt deres tøj af," siger hun.

Da Kelly tweetede et par af billederne, var flere forskere hurtige til at dele deres egne flasher-billeder fra felten. Så tag jer i agt, fremtidige biologer – det her er åbenbart en ret almindelig ting.

— Asia Murphy (@am_anatiala)October 28, 2016

— Elly Knight (@ellycknight)October 29, 2016

— Roland Kays (@RolandKays)October 29, 2016

— Kevyn Juneau (@TheRealKevynJJ)October 28, 2016

— Jalene LaMontagne (@LaMontagneLab)October 28, 2016

Størstedelen af stationerne er placeret langs vandrestier, i jagtområder og på veje, der befærdes af skovhuggere. Kamerafælderne er opstillet med et par kilometers mellemrum og med to kameraer per station. Siden de fleste af dem er placeret i knæhøjde, er det kun den nederste halvdel af de fleste forbipasserende mennesker, der kan ses (hvilket, alt efter hvad man er til, både kan være en god og en dårlig ting).

Advertisement

Kamerafælderne har især vist sig at være nyttige for forskere, der studerer arter, som kan være svære at få øje på. For eksempel blev den mørke ecuadorianske skovrotte filmet for første gang takket være en kamerastation. Teknologiske fremskridt som infrarøde udløsere og sensorer, der registrerer bevægelse har givet forskerne langt bedre muligheder for at fotodokumentere de sky arter. Og så er metoden selvfølgelig langt mere praktisk end at ligge på lur i skovbunden.

Flere ting fra VICE, som du ikke aner kan ske i skoven:

Hvad gør man når verdens farligste fugl bryder ind i ens hjem?

Der findes et område i den amerikanske nationalpark Yellowstone, hvor mord er lovligt

Billeder fra et af USA's fattigste områder