Der foregår en overlevelseskamp i Sydhavnen. Byfornyelsen, gentrificeringen, moderniseringen, hvad du nu vil kalde den, har ramt den mytologiske københavnerbydel med fuld kraft, og forandringerne er umulige at ignorere. Nyopførte højhuse kaster skygger over det gamle arbejderreservat, og fra liebhaverlejlighedernes altaner kan nybyggerne kigge ud over haveforeningerne og de almennyttige boliger. Det er det Sydhavnen, der langsomt glider sydhavnerne af hænde.
De pengestærke tilflyttere har ikke meget andet end postnummeret til fælles med dem, der altid har boet der. Det er friværdi og karriere sat over for de skæve eksistensers ret til at være.
Og som sådan er Sydhavnen et billede på den voksende ulighed, der præger det danske samfund. Her kan det være få meters asfalt, et faldefærdigt stakit eller et beskedent vandløb, der adskiller de rige fra de fattige, og "dem mod os"-følelsen hænger i luften over kolonihaverne, hvor der fortsat bliver tyllet bajere i solen og levet et liv, der passer ind i den klassiske fortælling om bydelen.
For de findes skam endnu, originalerne, som gør en dyd ud af at ødelægge udsigten fra altanlejlighederne. Lige over for Sluseholmens velfriserede kanalmiljø ligger det gamle havneløb Slusen, som er alt andet end Irma og takeaway-sushi. Og i HF Sønderbro, som godt nok ligger på Amager-siden men med samme korte afstand til Sluseholmen, er fronten trukket lige så skarpt op.
Det er den trodsighed, beboerne i de sociale grænseområder udstråler, som fotografen Casper Aguila Christoffersen har ønsket af skildre. Det er der kommet den her billedserie ud af.
Advertisement
