Sådan er det at udforske sin seksualitet som ung kvinde i Pakistan

Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE USA.

Pakistan er et islamisk land, og samtidig har det den befolkning i verden, der ser mest porno. Det er i sig selv et kendetegn ved pakistansk kultur: Vi er liderlige og sexdesperate, men Gud forbyde, at vi rent faktisk dyrker det. Sex er et tabubelagt emne i Pakistan. Generelt ser man ikke ned på mænd for at have sex i vores patriarkalske samfund, men hvis en kvinde fra en underprivilegeret eller middelklassefamilie bliver opdaget i at have sex før ægteskabet, så bryder helvede løs.

Videos by VICE

Kvinder fra fattige kår risikerer alle mulige straffe for at have sex før ægteskabet. Den praksis begyndte med den tidligere præsident Zia-ul-Haqs “islamisering”, som inkorporerede Zina (stening) og Hudood (straffe som piskning, amputation og æresdrab) i Pakistansk lov. Hans regering afslog kvinders voldtægtsbeskyldninger og dømte dem i stedet som ægteskabsbrydere og sendte dem i fængsel. Disse middelalderlige former for straf er langsomt på retræte, men lurer stadig i baghovedet på fundamentalister, imamer og politibetjente. Sharialoven er også skyld i mange kønsdiskriminerende politikker i muslimske samfund – såsom manglende opbakning til ytringsfrihed, kvinders rettigheder og i sidste ende menneskerettigheder.

Selvom jeg havde haft mere end ti sexpartnere, før jeg kom til Canada for at gå på college i 2012, så var det ikke noget, jeg talte åbent om. Når jeg ser tilbage på det, forstår jeg, at min seksualitet stadig var dybt undertrykt. På grund af alle de restriktioner under vores livs mest liderlige år – i verdens statistisk set mest liderlige land – var vi nødt til at være kreative med vores seksuelle udfoldelser i vores postpubertære ungdomsår.

Vejen til en orgasme indebar for eksempel at have sex i en bil med tonede ruder parkeret midt i ingenting, at snige mig hjem til min sexpartner midt om natten, at snige mig ind på min sexpartners fars kontor, som havde et tilstødende soveværelse (WTF!). Alt det blev gjort med forhåbningen om, at ingen kunne finde på at sige det til min far, som var alene med mig. (Undskyld far!). Han ville være flippet ud. Hotelværelser var også en stor hjælp. Der var kun to hoteller i Islamabad, hvor jeg voksede op. Det ene var Mariott, som kostede mellem 1000 og 1400 kroner for en nat, hvilket var en vanvittigt høj pris for en teenager. Men ak, selv i Pakistan var det ikke nok bare at betale for et seksuelt frirum. Personen, der bookede værelset (manden), skulle gå op først, mens den anden ventede i lobbyen i omkring et kvarter for at være sikker på, at ingen blandt personalet fattede mistanke til, at man var på vej op for at have vild og uhæmmet sex uden for ægteskabet.

Hvis man så rent faktisk blev opdaget, kunne man se frem til en shitstorm af raseri. Min mosters kæreste blev banket sønder og sammen af min morfar, som ville “beskytte hendes ære.” Da mine egne forældre opdagede mine eskapader, kastede de sig ud i en lang, irrationel og melodramatisk svada om, hvordan jeg ødelagde min fremtid og forbød mig nogensinde at tale med fyren igen (efter at have informeret hans forældre og min skole).

Jeg kunne heller ikke tage magten over min seksualitet gennem mit tøjvalg, fordi jeg skulle gå med posede t-shirts, som afledte opmærksomheden fra mine bryster.

Relateret: Se ‘The Kohistan Story: Killing for Honor‘

Jeg var stadig meget reserveret, da jeg flyttede til Toronto lige inden min 19-års fødselsdag. Jeg hang kun ud med mine Pakistanske venner hjemmefra, fordi jeg havde så meget hjemve. Jeg fandt dog ud af, at mange (men ikke alle) Pakistanere, der bor i Toronto, stadig har virkelig mange fordomme, selvom de er flyttet. Jeg hookede op med en pakistansk fyr, som havde en pakistansk sambo, og jeg var virkelig bange for, at de ville dømme mig. Langt senere, da jeg var blevet introduceret til en helt anderledes miljø og havde mere forskellige venner fra forskellige kulturer, værdier og mindsets, indså jeg, at der ikke var nogen som helst grund til at skamme mig over, hvem jeg var – men det er præcis det, man gør, hvis man er vokset op i en virkelig fordømmende boble i samfundet.

Jeg har aldrig været religiøs og heller ikke dømmende (vil jeg gerne tro i hvert fald). Men da jeg flyttede til Toronto og kom forbi Yonge-Dundas-pladsen på min allerførste aften, fik jeg et kæmpe seksuelt kulturchok. Jeg blev overvældet af at se Condom Shack, The Stag Shop, Seduction og andre sexbutikker ligge så åbent og offentligt – men ikke nødvendigvis på en dårlig måde. Den subtile racisme og eksotisering af ikke-hvide kvinder gjorde kun min overvældelse stærkere. Jeg væmmedes faktisk lidt ved tanken, for jeg er ikke noget dyr i zoologisk have. (Også selvom jeg fik at vide, at min særlige “hybrid-accent” var mere end attraktiv, og det at skille sig ud gjorde kulturen for hook-ups endnu mere spændende). Det fik mig også til at indse, at jeg aldrig ville gå i seng med en fyr, som var ignorant nok til at tro, at alle pakistanske kvinder er religiøse (ja, det sker) og derfor ikke vil gå i seng med ham.

Men som jeg nævnte tidligere, så undertrykte jeg også en masse ting. Jeg anede ikke, hvordan man onanerede (seriøst), og de fleste mænd, jeg havde været sammen med på det tidspunkt, var fra Pakistan og ikke en eneste af dem havde nydt at gå ned på mig (faktisk blev mange af dem decideret defensive, når emnet kom op). Jeg tror personligt, at det skyldes vores samfunds indlejrede misogyni, og at sønner generelt bliver beundret mere end døtre i sydøstasiatisk kultur. Det skaber en følelse af berettigelse i dem: De skal ikke være ‘underlagt’ en kvinde på nogen måde – fysisk eller følelsesmæssigt. Efter jeg begyndte at møde og have sex med mænd, som oprigtigt nød at gå ned på mig, kom jeg frem til, at det simpelthen ikke er det værd at være sammen med en person, som ikke indvilger i oralsex på baggrund af grundlæggende selvoptagede og egoistiske grunde. Efter jeg er blevet mere tilpas i mit seksuelle udtryk og frihed, har jeg mødt nogle fyre på Tinder. Nogle af dem har jeg haft vanvittig god seksuel kemi med, mens andre har kaldt mig for reserveret og “snerpet” til deres smag – som om jeg skal justere mit niveau af seksuel komfort for at passe til dit, kammerat.

De fleste pakistanere har sex før ægteskabet, men fordi seksualundervisning eksisterer i mindre og mindre grad, er der stadig folk, der ender i absurde og farlige situationer, som for eksempel en overdosis af nødprævention, fordi de ikke kender til den rette dosis og ikke læser de bittesmå brugsvejledninger, som er skrevet på Urdu. Eller endnu værre: at kvinder tvinges til at få foretaget hemmelige aborter, som ofte udføres med smertefulde og usikre metoder, fordi en abort er haram (en synd) i Islam og kun tilladt, hvis kvindens liv er i fare.

Måske skulle vi tage alvorligt, at Pakistanere potentielt set er verdens mest liderlige folk og begynde at behandle sex og seksualitet som det, det er, i stedet for at undgå det og fordømme det som et tabu. Jeg er sikker på, at unge pakistanere vil blive ved med at have sex på random steder, uden adgang til sikre præventionsmidler, mens de fortsat internaliserer undertrykkelsen af deres seksualitet. At lære at acceptere, at folks mening om dig ikke betyder noget, er måske det mest befriende i verden. Det at være ligeglad med snæversynede folks fordømmelser og det at indse, at min verden ikke drejer rundt om deres, er det, der hjalp mig til at besejre den giftige, fordømmende stemme i mit hoved, som blev ved med at kalde mig for “gashti” (urdu for tøjte).

Jeg ønskede virkelig at være – og i dag er jeg – en ubesværet, selvsikker kvinde i tyverne, som omfavner sin seksualitet, og som ikke længere giver en fuck for, hvad folk hjemmefra siger eller tænker om hende. Det er en kæmpe lettelse at have gennemgået den forandring, og så er det også meget rart at spare de 1400 kroner til et hotelværelse for et hurtigt knald og at kunne have sex på sengen uden frygten for, at ens forældre braser ind.

Mere fra VICE:

Dilemmaet med ‘halal’ sexbutikker

Mød den homoseksuelle muslim, der gik undercover i Mekka

Intime billeder fra Mekka under pilgrimsfærden Hajj