
Foto af Victor Torres via Stocksy.
Denne artikel er oprindelig udgivet af Broadly.
Jeg kendte en dreng i gymnasiet, der førte en slags regnskab ved at ridse streger i sin sengestolpe – ikke over hver pige, han var sammen med, men for hver mødom, han tog. I en eller anden udstrækning har vi vel alle mødt den lidt klamme stereotype mand, der elsker at nedlægge skønjomfruer.
Videos by VICE
Men det er ikke kun mænd, der har gjort det til en sport at have sex med folk, der aldrig har prøvet det før. Den slags små trofæer samler vi piger også gerne på – der er bare ikke nogen grund til at ødelægge en udmærket sengestolpe på det.
Personligt lovede jeg mig selv aldrig at gøre det igen efter en oplevelse i gymnasiet: Fyren var katolik og overdyngede mig med sin gudfrygtige skam bagefter. For at lære lidt mere om, hvad der gør en lille spjættende jomfru så tiltrækkende, talte jeg med tre kvinder, der tænder på at gå i seng med dem.

Screenshot via Youtube
VICE: Hvor mange mandlige mødomme har du taget?
Catie, 45: Fire, angiveligt. Jeg siger angiveligt, fordi jeg tror, nogle unge mænd bruger det som en undskyldning for at have sex uden kondom: “Jeg er jomfru, så jeg fejler ingenting,” eller i et forsøg på at få medlidenheds-sex: “Jeg er jomfru – er du ikke sød at hjælpe mig.”
Har du lyst til at fortælle om dine erfaringer?
Jeg prøvede min første, da jeg stadig var teenager, men ikke jomfru længere. Han var 16, virkelig sød og havde en smule erfaring, han havde bare ikke haft rigtigt samleje. Han var faktisk en ret sjov fyr. Det var først bagefter, det gik op for mig, at han var jomfru, så det var ikke noget, jeg havde planlagt. Et par måneder senere havde vi sex igen, og der var ikke den store forskel.
Jeg havde sex med en 26-årig, der hævdede at være jomfru, og det tror jeg, han var. Han var genert og lidt flov over at klæde sig af; han ville helst have beholdt sin trøje på. Han virkede helt blæst bagover. Han sagde, at han var meget uerfaren og aldrig havde været nøgen med en kvinde før, kun kysset. Alt lod til at forbløffe ham. Han fik nærmest store øjne bare af at røre mig. Han kom ikke, selvom vi lavede en masse ting henover et par timer. Han mente, at det måske kunne være kondomet, der var problemet, og at intet af det føltes som hans sædvanlige onaniteknik. Det hele virkede lidt videnskabeligt, ikke særlig passioneret eller følelsesladet.
Kun én har været decideret dårlig. Han lå der bare med en kæmpe stivert og uden den fjerneste idé om, hvad han skulle gøre. Han var 19. Han virkede helt paf.
Hvad er det ved jomfruer der tænder dig?
Jeg foretrækker nok i det hele taget yngre mænd. Jeg har været ret tiltrukket af dem allesammen. Og så kan jeg virkelig godt lide at tilfredsstille.
Bliver de nogensinde besatte af dig bagefter?
Det har jeg aldrig rigtig været ude for, men den 19-årige har spurgt om at få lov til at prøve igen, nu hvor han har fået noget mere erfaring, du ved, for at bevise at han ikke er et lige så tamt knald længere.
Hvilke råd ville du give til en, der har lyst til at prøve at knalde en jomfru?
Tag dine egne kondomer med, og så skal du ikke være bange for at tage styringen. Lad endelig være med at simulere en orgasme bare for at booste deres selvtillid. Det bringer ikke noget godt med sig på lang sigt.

Screenshot via Youtube
VICE: Fortæl mig lidt om dig selv?
Kelly, 22: Jeg er danse- og svømmeinstruktør. Mit liv er ret normalt. Jeg har en lille gruppe venner, og de fleste af dem kender alt til mine “interesser”.
Du har 3 på samvittigheden. Hvordan var det?
Hver gang har været noget for sig. Første gang var med en kæreste, der var lidt for selvsikker. Han troede, han havde set nok porno til at vide, hvordan det skulle gøres, så jeg lod ham give det et skud. Han anede ikke, hvad han skulle gøre af den, og da jeg viste ham det, gik den på ham i løbet af få sekunder. Han var så kæphøj bagefter – indtil han fik spurgt, hvordan det havde været for mig, selvfølgelig. Jeg fortalte ham, at han nok havde brug for lidt mere øvelse. Han mukkede i et par dage, men efterfølgende prøvede han virkelig at stramme sig an. I virkeligheden ville han nok helst have haft en vejledning trin for trin.
Anden gang var nok min favorit. Fyren var så genert, at han ikke kunne få ordet “sex” over sine læber. Vi aftalte at mødes hos ham, og vi vidste begge to, at vi skulle knalde. Han prøvede at virke ovenpå; satte en film på, ren Netflix og chill. Han begyndte at røre mig lidt nervøst på maven og tage min top af, så jeg vendte mig og kyssede ham. Dét tror jeg overraskede ham. Jeg smed tøjet og begyndte at klæde ham af, men han krøb under et tæppe for at jeg ikke skulle se noget. Han var så nervøs, at jeg endte med at tage styringen. Jeg var vild med at holde ham lige på kanten ved at stoppe hver gang, han var ved at komme. Da det var overstået, rendte han med det samme ud under bruseren. Bagefter virkede det, som der var en mur mellem os. Han stoppede med at tale til mig og benægtede hårdnakket, at der var foregået noget.
Tredje gang havde fyren ledt specifikt efter en, der ville have lyst til at tage hans mødom. I måneden op til talte vi sammen om hans forventninger, og hvad han regnede med at have lyst til. Da det var tid, var han virkelig åben, og vi kunne tale frit sammen om det. Det var mere en lektion end noget vildt og frækt for ham. Bagefter svarede jeg på alle de spørgsmål, jeg kunne, så han endelig kunne finde modet til at have sex med sin kæreste.
Er nogen af dem nogensinde blevet for omklamrende eller besatte bagefter?
Jeg har aldrig oplevet nogen blive hverken omklamrende eller håbløst forelskede bagefter. Fyre har det med at blive distancerede. De kan godt føle sig flove over ikke at have levet op til deres egne forventninger. Sex er ikke altid som i pornofilmene. Fyre er altid bange for at blive dømt på deres fremtoning eller præstation.
Hvad er det ved jomfruer, der tænder dig?
Jeg elsker at gøre mænd nervøse. Og at få taget sin mødom er en af livets store oplevelser. Alle husker, da det skete, og hvem det var med. Jeg tror måske godt jeg kan lide tanken om, at de vil kunne huske mig mange år endnu. Jeg tror, det kan være svært at være en fyr i dag; de kan så let ende med at miste troen på sig selv. Jeg kan godt lide tanken om, at jeg hjælper dem til at blive mere selvsikre og gør livet meget nemmere for dem.

Screenshot via Youtube
VICE: Hvad kan du fortælle mig om dig selv?
Rachel, 44: Jeg er en kvinde, der har opdaget en ret slem side af mig selv. Jeg er single, tidligere gift, og jeg har både en kandidatgrad og et godt job. Og jeg er vild med dominans. Jeg elsker mænd. Jeg elsker sex, men det skal være sikkert. Og så er jeg virkelig, virkelig tålmodig. Det er ikke alle, der gider at have med jomfruer at gøre. Jeg er både nænsom og hensynsfuld.
Så du har taget mænds mødom?
Ja da. Også analt.
Analt? Hvor mange?
Hvor mange? Syv. Jeg tvinger ikke nogen, og jeg går ikke ud og leder efter dem. De finder mig.
Hvad er det, der tænder dig ved at tage anale mødomme?
Tiggeriet, opbygningen til den egentlige akt – og at se en mands krop dirre af forventning.
Er de nogensinde blevet besatte af dig?
Nej. Men det kan være, fordi jeg er ret selektiv. Jeg går ikke med til en legeaftale, før jeg føler mig komfortabel med en person; det kan godt tage et stykke tid. Jeg har gerne et godt forhold til mine boy toys.
Hvilke råd ville du give til en, der har lyst til at knalde en jomfru?
En der har lyst til at knalde en jomfru? Lad være med at sige “knalde”! Jeg har ikke nogen tips – folk gør det, de har lyst til, når de har lyst til det.
LÆS MERE FRA VICE:
Vi spurgte fire gamle danskere om deres syn på fremtiden
Vi fik en antropolog til at forklare, hvorfor rusture kan ende i fornedrelse og sexisme
More
From VICE
-

Ignatiev/Getty Images -

Photo by Jeff Kravitz/FilmMagic, Inc -

Photo by Josh Brasted/FilmMagic -

Scott Dudelson/Getty Images