Ny dansk sci-fi-film viser et oversvømmet København med tidsrejsende agenter
Entertainment

Ny dansk sci-fi-film viser et oversvømmet København med tidsrejsende agenter

'QEDA' foregår i en fremtid, hvor global opvarmning er løbet løbsk. Vi spurgte to eksperter, om præmissen holder vand.

I Hollywood-katastrofebaskeren The Day After Tomorrow kommer klimaforandringerne med et trylleslag. På en uge går vi fra at have almindeligt, irriterende nutidsagtigt vejr til voldsomt stigende have, flodbølger, tornadoer i storbyerne og dræbende frostfelter, der buldrer frem som trykbølgen fra en atombombe og dræber alt på sin vej. Hele den nordlige halvkugle fryser til is, og af en eller anden grund er der pludselig ulve på et containerskib, der flyder rundt midt på Manhattan.

Advertisement

13 år efter The Day After Tomorrow er det den danske film QEDA, der viser os en dystopisk fremtid, hvor global opvarmning har gjort København til Waterworld - med blonde, scandi-cool agenter i jakkesæt i stedet for Kevin Costner med gæller.

Den nye danske film, der har forpremiere på filmfestivalen CPH PIX d. 4. oktober, er et ambitiøst forsøg på at lave dansk science fiction i internationalt format. I traileren sejler tidsrejsende agenter rundt i et oversvømmet København, og ikoniske pejlepunkter som Knippelsbro og Frihedsstøtten på Vesterbrogade stikker ildevarslende op af vandmasserne.

Men har filmens klimaorienterede dommedagsvision noget med virkeligheden at gøre?
Vi spurgte instruktøren af filmen, Max Kestner, og to meget forskellige klimaeksperter: Seniorrådgiver ved miljøorganisationen Det Økologiske Råd, Kåre Press-Kristensen, og politolog, forfatter og kontroversiel stemme i klimadebatten, Bjørn Lomborg.

"Nogle dele af verden mærker allerede klimaforandringerne tydeligt," forklarer Max Kestner. "Danmark er et af de steder, hvor forskerne regner med, at klimaforandringerne vil være blidest. Men det er jo forudsat, at man fraregner alt det uforudsigelige. At der ikke findes krige eller folkevandringer eller selvmordsbomber eller folkeforførere. Eller fidgetspinnere. Så når du spørger, om det er et realistisk billede… så vil jeg sige, at vi har forsøgt at skabe et billede af en nær fremtid, som på mange måder ligner vores egen, men med flere kulturer og flere vandveje. En verden der, på grund af forurenet grundvand, har vendt sig mere mod havet og mindre mod landbruget."

Advertisement

Selvom QEDA viser en skræmmende fremtid, mener instruktøren ikke, at filmen skal ses som en løftet pegefinger til os, der lever nu, men den må gerne sætte tanker i gang.

"Fremtiden er udelukkende med i filmen for at udgøre et spejl af vores nutid. Det er nutiden, der interesserer mig. Men jeg glemmer ofte at sætte pris på den. Hvis der er en morale i filmen overhovedet, så er det, at vi selv skaber fremtiden, men at vi gør det i dag. Ikke i fremtiden."

QEDA

Udover at København er oversvømmet har klimaforandringerne i QEDA også gjort, at vi ikke længere har adgang til rent drikkevand. Præmissen om, at vores ferskvand vil forsvinde, kan begge forskere dog hurtigt skyde ned.

"Vi vil altid kunne lave ferskvand af havvand. Det er lidt dyrere, men det kan sagtens lade sig gøre," forklarer Kåre Press-Kristensen. Bjørn Lomborg er enig:

"Det er uhørt. Hvorfor skulle det holde op med at regne? Prognoser viser faktisk, at vi får mere regn på grund af global opvarmning."

QEDA

Stigning af vandstanden er til gengæld til en vis grad bundet i virkeligheden, mener de to forskere.

I QEDA ser man vandet nå op til kørebanen på Knippelsbro, og det ville det kræve, at vandstanden steg et sted mellem 6 og 7 meter i løbet af de næste 80 år.

Kåre Press-Kristensen og Bjørn Lomborg er enige om, at det næppe vil ske, eftersom de nuværende prognoser peger på, at vandstanden vil stige mellem 30 og 96 centimeter, frem mod år 2100.

Advertisement

"I forhold til de videnskabelige prognoser, vi har, holder filmens præmis altså ikke - men der er en joker," siger Kåre Press-Kristensen og fortsætter: "Polerne – specielt Arktis – smelter markant hurtigere, end vi regnede med, og hvis de smelter fuldstændig, vil vi få enorme havstigninger. Isen forsvinder hurtigere og hurtigere, og når der laves en ny model, foregår den reelle afsmeltning alligevel hurtigere end antaget. Hvis Arktis smelter fuldstændig inden 2095, vil vandstanden stige 6-7 meter som i filmen. Det er dog temmelig usandsynligt."

Bjørn Lomborg kalder visionen om et oversvømmet København direkte "fjollet" og tilføjer: "Modellerne peger på, at havet allerhøjest kan stige 2 meter, så det er meget usandsynligt."

QEDA

Skal naturen omdanne København til et apokalyptisk vandland i år 2095, hvor vi drøner rundt i speedbåde for at komme på Staden, så kræver det altså, at polerne smelter fuldstændig. Selvom det heldigvis ikke tyder på, at det vil ske, er det ifølge Kåre Press-Kristensen ikke fuldkommen umuligt – og dermed kan filmens præmis altså holde vand, om man så må sige.

Bjørn Lomborg mener dog ikke, man kan bruge filmen som et seriøst indspark i debatten.

"Det er desværre bare et skrækscenarie, som muligvis er en god Sci-Fi-film, der kan få os til at gå lidt i panik, men det hjælper os ikke til at takle global opvarmning eller de andre problemer, vi står overfor," konkluderer han.

Lige meget hvor optimistisk eller pessimistisk, du ser på klodens fremtid, kan du glæde sig til at se noget så eksotisk som en dansk science fiction-film, der uden tvivl er mere realistisk end The Day After Tomorrow. Men det krævede selvfølgelig heller ikke den helt store indsats.

QEDA har forpremiere d. 4. oktober og er i biograferne over hele landet 16. november. Filmfestivalen CPH PIX starter i dag, d. 28. september, og fortsætter frem til d. 11. oktober.