FYI.

This story is over 5 years old.

Stuff

Hvad sker der for alle de mennesker, der skider på gulvet i de hollandske supermarkeder?

Folk er helt ude at skide i de hollandske supermarkeder. Og vi kan ikke længere bare vende den anden kind til.
November 11, 2015, 10:54am

Billede af Timo ter Braak

Denne artikel er oprindeligt publiceret i VICE Holland.

Da endnu en video af en kvinde, der sætter sig på hug bag nogle ølkasser for at lægge en massiv dej på de polerede supermarkedsfliser, dukkede op for to uger siden, var jeg sikker i min sag. Det er en trend. Her i Holland, som i så mange andre lande, er folk begyndt at bruge gange og hylder i supermarkeder til latrinære formål. En doven Google-søgning producerede på meget kort tid otte videoer af folk, der sked i supermarkeder. Det er super klamt, åndssvagt og banalt; jeg ved det godt. Men det er også meget mystisk. Jeg er næsten lige så forundret, som jeg er forfærdet. Det er virkelig, virkelig mærkeligt; det sker alt for ofte, og det bør undersøges nærmere.

Advertisement

Det er på tide, at vi holder op med at vende den anden kind til og kommer til bunds i den her lortetrend. Måske tænker du, 'dude, de her mennesker er jo bare fucking sindssyge', men det er bare ikke en god nok forklaring for mig. At klassificere al opførsel, der afviger fra normen som 'sindssygt' og ekskludere, er en af det moderne samfunds største faldgruber.

Derudover er der noget, der tyder på, at den gennemsnitlige supermarkeds-skiderinde i virkeligheden ikke er helt ude at skide. Psykisk, altså. Og ja, skiderinde. For det der gør det her mysterium endnu mere mystisk er, at det for det meste er kvinder, der er synderne bag de spontane fækale fadæser. Det er en gåde, som vi er nødt til at finde svar på. Det er umuligt at finde frem til de her supermarkedsskidere, så jeg har i stedet givet mig i kast med en omgang antropologisk analyse. Jeg har sat mig selv i disse mystiske lystskideres sted og analyseret mig frem til deres mulige bevæggrunde:

Pigen der i sidste måned sked i et Albert Heijn-supermarked i Hoofddorp, Holland.

Når man skal, så skal man
Der er umiddelbart en indlysende grund til, at folk kan finde på at skide i et supermarked: de her mennesker har simpelthen bare ikke kunne holde sig. Den bevæggrund er jeg dog ekstremt skeptisk over for. Man kan jo altid bare spørge personalet, om man må låne medarbjedertoilettet. I videoen af pigen, der trykker en lort ud i en Albert Heijn i Hoofddorp, ser vi endda, hvordan hun viser sine venner det færdige produkt bagefter. Når du føler dig nødsaget til at sætte dig på hug i frugt & grønt-afdelingen på grund af en brølende endetarm, så viser du det simpelthen ikke til dine venner bagefter. Sådan hænger det ikke sammen

Læs også: Den brune død: En historisk gennemgang af brugen af afføring som våben

En hævnakt
Man kan selvfølgelig også bruge lort til at tage hævn over folk. På shitexpress.com kan du sende en kasse lort hjem til dem, du hader. Måske er kvinderne i de her videoer utilfredse med deres Dr. Oetker pizzaer - at billedet på kassen lovede betydeligt mere tomat og basilikum, end der var på pizzaen. Måske havde de købt noget kagekrymmel, der viste sig at være for gammelt. Hvem ved. Men hvis det er tilfældet, hvorfor så lige denne ildelugtende form for hævn? Hvis man brokker sig på Dr. Oetkers Facebook-side, får man garanteret gratis pizza i et år. På den anden side - ville det være en lige så tilfredsstillende hævnakt som bare at lægge en lort midt i det hele? Det tvivler jeg på.

Kunde på spring, puha i skjul.

Et politisk budskab
I vores kapitalistiske samfund er kræmmeren og købmanden blevet erstattet af supermarkeder. Aholds CEO tjener næsten 30 millioner kroner om året, mens en 19-årig servicemedarbejder tjener 45 kroner i timen. Karl Marx forudså, at proletariatet ville foretage en revolution, vis de blev oplyst godt nok om klassesamfundet. Det geniale ved den teori er, at den ikke kan modbevises. Bare fordi revolutionen ikke er fundet sted endnu, betyder det ikke, at den aldrig kommer – det betyder bare, at proletariatet ikke er bevidste nok om klassesamfundet på nuværende tidspunkt. Kan en brun bombe blive startskuddet for revolutionen, spørger jeg? Er at skide i et hollandsk supermarked i virkeligheden vor tids svar på at storme Bastillen?

Advertisement

Spas og løjer
Måske har det intet med politik at gøre. Måske er det bare en god, gammeldags joke. Skiderne er måske bare uskyldig spasmagere, der er ude på at drille deres lokale flaskedrenge. Med bare en lille smule held er der måske en eller anden intetanende kunde, der jokker i lorten, før den uheldige pubertetsknægt bliver sendt ud med gulvspanden. Men i videoerne er der ingen, der gemmer sig om hjørnet fra gerningsstederne for at se, hvad der måtte hænde deres ofre. Der må være mere end klamme practical jokes i det her.

Et feministisk statement
Siden alle skiderne er kvinder, kan vi ikke udelukke feminisme som motiv. Men hvordan gavner det på nogen måde den feministiske dagsorden at tømme ryggen mellem kølediskene? Er supermarkedet et symbol på det giftige patriarkat? Er det stedet, hvor kønsroller opretholdes af brochurer og TV-reklamer, der henvender sig direkte til kvinder? Mente Simone de Beauvoir i virkeligheden: 'Man fødes ikke som kvinde, man bliver det i et supermarked'? Det er tvivlsomt.

Manglende disciplin
Man kunne måske også forestille sig, at ræsonnementet bag at bummelumme i supermarkedet er: 'Jeg skal skide, jeg magter ikke at lede efter et toilet, der er ingen, der kan se mig: jeg gør det sgu.' Men det indebærer også en komplet mangel på empati for de medarbejdere, der skal skrubbe stedet rent igen. Sådan en empatisk brist, er der simpelthen ikke nogen, der har, og mennesker bliver jo ikke til frådende, storskidende dyr, bare fordi der ikke er nogen, der kigger.

En rationel beslutning
Hvis man forsøger at være urimeligt rationel, kunne man måske forsvare skideriet med, at en lort på gulvet i supermarkedet egentlig ikke adskiller sig synderligt fra en spildt dåse bønner. Begge ser grisede ud og skal ryddes op af en eller anden teenager. Der er ingen vindere, når nogen spilder en dåse bønner ud over det hel – her er der i det mindste nogen, der forlader supermarkedet glad og lettet.

Et eksperiment med at bryde normer
Vores sociale virkelighed er konstrueret af en million små regler og forbehold, såsom 'vis respekt for gamle mennesker' og 'lad være med at skide i supermarkedet'. Sociologen Harold Garfinkel fandt på såkaldte 'breaching experiments', hvori traditionelle sociale konventioner trodses for at undersøge folks reaktioner og dermed få bedre indsigt i de hårfine dele af vores sociale udvekslinger. Det er muligt at supermarkedsskiderne i virkeligheden arbejder for at bedre vores samfund gennem sociologien.

Menneskerettigheder
Supermarkeder uden kundetoiletter kan på en måde siges at være menneskerettighedskrænkende – især fordi FN's resolution 64/292 gjorde vand og sanitet til en menneskeret. At skulle ledsages til medarbejdertoilettet af en mindreårig kan være en ydmygende og umenneskelig oplevelse. Så med lidt kreativ tænkning kan man måske nå frem til, at det klart er bedre at lægge en mellem hundemaden og rengøringsartiklerne. Hvis du ikke kan finde et cykelstativ stiller du bare din cykel op af et træ, ikke?

Læs også: Når folk slår ihjel i søvne

Dissociative lidelser
Der findes mennesker, som tror (måske af psykiske årsager, måske ikke) de lever i en anden era. Tror butiksbesudlerne måske, at de er i middelalderen? Ting som at rive sine kønsdele frem eller skide i offentligheden var okay dengang. I 1530 skrev Erasmus: "Hvor det er muligt, bør enhver velopdragen mand afholde sig fra at udstille kropsdele, der har en naturlig korrelation med en følelse af skam." Og: "Så vidt som muligt bør man fjerne sig fra andre mennesker, når naturen kalder."

Det skrev han i en bog om gode manerer hvilket måske indikerer, at folk i hans tid svingede vildt omkring sig med pikkemændene og sked lige hvor og hvornår, det passede dem.

Søvngængeri
Somnambulisme, eller søvngængeri, får dig til at gøre normale ting på unormale steder. Måske har du for eksempel set din lillebror pisse i kattebakken klokken to om morgenen. Det har jeg. Ideen om at tage tøj på og gå ned til supermarkedet, fordi det er dér, man drømmer at toilettet er, er måske lidt langt ude – men det er ikke umuligt. Der er dog flere af kvinderne i videoerne, der ser sig omkring, før de slipper bjørnen løs i fiskeafdelingen eller deler synet af deres efterladenskaber med en ven – hvilket er to grunde til, at denne hypotese er mangelfuld.

Konklusion/diskussion
Der er et utal af andre mulige bevæggrunde. Et råb om opmærksomhed, et forsøg på at spare penge på vand og toiletpapir og tabte væddemål er bare et par af dem. Mulighederne er uendelige. Og selvom jeg ikke fandt frem til skiderindernes præcise motiver i denne artikel, gjorde jeg i det mindste et forsøg på gøre rede for en besynderlig type menneskelig adfærd, som vi ikke børe ignorere.

Fik du læst: Den brune død: En historisk gennemgang af brugen af afføring som våben

Fire studenterboliger blev evakueret på grund af sindssygt stærk chili

Derfor er København det værste sted nogensinde