FYI.

This story is over 5 years old.

Stuff

Min prostituerede mormor

Da min far fortalte mig, at min mormor var tidligere sexarbejder, vidste jeg ikke, om jeg skulle tro på ham. Syv år senere ringede jeg til hende for at spørge.

Denne artikel er oprindeligt publiceret på Broadly.

Det var en mærkelig tid, da min forældre blev skilt. På en måde var jeg lettet over at være fri for min dominerende, mandschauvinistiske far, men samtidig var jeg ikke rigtig så klar på den forandring, det bragte med sig. Alle de små ting var enormt belastende - fra gradvist at skulle flytte møblerne ud af mit barndomshjem til min fars små sure opstød om min mor og hendes familie. I klassisk skilsmisse-stil var jeg præmien i den tovtrækningskamp, der udspillede sig mellem mine forældre. Min far talte grimt om min mors side af familien og sagde, at jeg ville blive som dem, hvis jeg var for meget sammen med dem. Men en dag afslørede han en stor hemmelighed midt i strømmen af alle de trivielle ting, han elskede at fordømme.

Advertisement

Fik du læst: Da jeg fortalte min bedstemor, at jeg bruger hendes navn til at lave porno

"Jeg vil ikke have, at du skal vælge side, Rachel, men din mors familie er ikke, hvad du tror den er. De har løjet for dig. Din mormor var prostitueret, og det var sådan hun mødte din morfar." Det var sådan min far fortalte mig, at min mormor var sexarbejder, og at min "barndom var en løgn" (hans ord). Min første reaktion var, hvad man ville forvente af en forholdsvis moden, men stadig naiv 16-årig: "Wow, mormor var luder." Jeg kan huske, at der gik en million tanker igennem mit hoved, der indebar alt fra, "lyver han bare for at såre os?" til "Jeg fatter ikke, at han sagde det til mig nu. Hvor er det fucked."

Jeg følte mig ikke forarget eller svigtet; bare nysgerrig og endda en smule imponeret. Jeg synes det var ret badass, og jeg havde lyst til at være mere som hende. Jeg prøvede at få min far til at fortælle mig flere detaljer om den kæmpe familiehemmelighed, han lige havde afsløret – tydeligvis bare for at såre min mor – men han sagde, at han ikke vidste mere end det.

Min far blev ved med bare at sidde med hovedet i hænderne og gentage "man ville bare aldrig have tænkt det: hun ligner ikke en prostitueret," som om sexarbejdere alle sammen går rundt i små latexskørter til hverdag. Min mormor er tværtimod typen, der får dig til at føle dig utilstrækkelig. Hun er statslig, uddannet, frygtløs og den mest fattede og vidt berejste kvinde, jeg nogensinde har mødt.

Advertisement

Skribentens mormor og morfar. Billede via skribenten.

Syv år efter mine forældre blev skilt, ringede jeg til min mormor, Gladys, for at snakke om hendes fortid. Før hun tog den overvejede jeg at lægge på. Jeg var ikke helt sikker på, hvordan jeg skulle have det med det hele, og jeg var bange for, at jeg ville komme til at fornærme hende ved at slynge et eller andet impulsivt ud. Hvad hvis jeg stillede hende et spørgsmål, som hun synes var for personligt? Hvad hvis hun gav mig et svar, jeg ikke var klar på at høre?

Hendes stemme var mere skrøbelig, end jeg huskede den. Hun er 82 nu, og jeg var bange for, at jeg aldrig ville få chancen for at have den her samtale med hende, hvis jeg ventede meget længere. Men jeg nægtede at lade min far få det sidste ord om hendes livshistorie, og det hun har været igennem. Da hun tog telefonen, kunne jeg tydeligt mærke, at hun var nervøs for at snakke med mig om det her. Hun har kendt mig hele mit liv, og jeg er hendes barnebarn, som hun har set blive voksen. "Jeg føler, at jeg har svigtet dig ved at holde det her hemmeligt; du er en voksen kvinde nu," sagde hun med en smule ærgelse i stemmen.

Gladys er født i Venezuelas hovedstad Caracas i 1933 og boede der, indtil hun flyttede til USA i 1970'erne, efter min mor blev født. Hun havde to små børn fra tidligere forhold, hvis far var fraværende, kæmpede for at få råd til de mest basale ting og havde ikke råd til at sende dem i skole. Det er et overvejende katolsk land, så der var kun religiøse skoler – den slags man ikke kan komme ind på, når man er et uægte barn. "Mit mål var at finde en mand, der kunne give mine børn et efternavn. På det tidspunkt var livet meget besværligt for børn, hvis biologiske far ikke ville anerkende dem."

Advertisement

Hun blev introduceret til sexarbejde gennem en god ven, der var prostitueret og også havde børn og økonomiske problemer. Hver aften efterlod min mormor sine børn hos sin mor og fortalte hende, at hun skulle på natarbejde på fabrikken. Tidligt i 50'erne gik Venezuela igennem en industriel revolution, der gjorde landet til det fjerde rigeste i verden pr. indbygger (det har siden ændret sig og Venezuela har i dag verdens andenfarligste by). Det var også en hård tid for de kvindelige venezuelanske sexarbejdere, især fordi perioden var noget af en guldalder for idealisering af kvinder og hustruer.

"Din morfar elskede prostituerede; han plejede at komme og besøge mig hver weekend," fortalte Mormor.

"Det var 50'erne i Venezuela - landet var meget konservativt og er det stadig i dag. Det er et overreligiøst, kvindefjendsk samfund. Mænd regerede Venezuela og gør det stadig i dag," fortalte min mormor mig. Prostitution har altid været udbredt i Venezuela – så udbredt, at det er fuldstændigt lovligt. Så hvordan kan prostitution stigmatiseres sådan i et land, der altid har anset det for at være et seriøst erhverv?

Prostitution blev dengang og i dag anset af mange for at være vejen til et bedre liv. "Caracas var et hot spot for prostitution – alle amerikanere tog dertil for at se os. Det var næsten som en turistattraktion i sig selv. Vi blev ikke engang kaldt 'ludere'; vi blev kaldt 'aftaler' i bordeller, hvor man skulle lave aftale først. Der var to niveauer af prostitution i landet: kvinder som os og kvinder på gaden. Vi var eksklusive, så det var gode penge." Hun tjente mellem 85 og 95 bolívares fuertes pr. aften, hvilket svarede til ca. 3000 kroner på det tidspunkt – en mindre formue.

Advertisement

Efter et år som sexarbejder mødte hun min morfar, Joseph, som var en af hendes stamkunder. "Din morfar elskede prostituerede; han plejede at komme og besøge mig hver weekend," fortalte mormor. "Han var en meget genert mand. Jeg kunne mærke, at han ikke havde selvtillid nok til at snakke med kvinder, men stadig havde alt det begær, en mand naturligvis har." Det kom som en kæmpe overraskelse for mig. Min morfar var en meget direkte og bramfri fransk-venezuelansk mand. Han må vel have kompenseret for den selvtillid, han manglede i sit romantiske liv, med at være udadgående på andre punkter. Når man er barn, opfatter man de voksne som værende supermennesker, der aldrig er svage, følsomme eller ustabile.

Det var som om, jeg havde en virkelig fucked up åbenbaring om min familie som helhed – jeg havde aldrig overvejet, at mine bedsteforældre havde været ude for ægte, barske ting i deres liv. I mine øjne var de perfekte, rendyrkede voksne, der aldrig havde lidt nogen skade. Min mormor kunne høre chokket og tvivlen i min stemme. "Grunden til, at din morfar aldrig kunne få flere børn, var fordi han havde fået en del kønssygdomme og var blevet steril," fortalte hun. "Jeg fik fire aborter, fordi mænd ikke ville følge reglerne – jeg tog til meget dyre læger, der gav mig abortpiller og urter. Jeg havde mange kolleger, der døde på operationsbordet under kirugiske aborter, hvilket jeg aldrig ville gøre. Så ville jeg hellere have barnet."

Advertisement

Skribentens morfar med hendes bror. Billede via skribenten.

Jeg gik helt i baglås. Min mormor havde haft mange forplantningsrelaterede sundhedsproblemer – hysterektomier, livmoderhalscyster og fibromer. Det hele gav mening. Vi snakkede om behandlingen af de prostituerede, der havde arbejdsrelaterede sundhedsproblemer, og de læger, der hævdede at "det var deres egen skyld" og smed disse kvindelige patienter ud af deres venteværelser. Det kom ikke som den store overraskelse, at de fleste af de læger var mænd.

Men for min mormor stoppede den insitutionelle mishandling ikke der. Det spejlede sig i måden, hun blev behandlet på af nogen af sine kunder. Selvom prositution var lovligt og åbenbart blev reguleret af staten, var det sjældent noget der foregik i praksis. Politibetjente vendte den anden kind til overfor chikane eller udnyttelse, simpelthen fordi de ikke respekterede de kvindelige sexarbejdere.

"Jeg blev meget kold og ufølsom omkring sex," fortalte min mormor mig. "Jeg begyndte at have mindre respekt for mænd. Mange gange behandlede de mig ikke ordentligt, fordi de ikke så mig som en normal, anstændig kvinde. Det blev ikke accepteret på det tidspunkt. Det bliver stadig ikke accepteret fuldt i dag."

"Hvis mænd har ret til at betale for sex uden at blive fordømt for det, så har kvinder også ret til at gøre sex til en karriere."

Hun fortalte mig skrækhistorier om, hvordan hun var blevet mishandlet af fulde kunder. Hun er blevet spyttet på, fået lussinger, blevet kaldt en puta (spansk for luder), og nedgjort og hånet bare for at gå på gaden. "Jeg forblev professionel hele vejen igennem, men de her dumme mænd behandlede mig ikke ordentligt, fordi de mente, at de var bedre end mig. De forstod ikke, at det var forretning; en transaktion. Men jeg var klogere end dem alle sammen. Jeg brugte min krop til at få dem til at hoste op med de få mønter, de havde."

Advertisement

Men trods de mørke øjeblikke hun oplevede som sexarbejder siger hun, at hun aldrig vil fortryde sin tid som prostitueret. "Jeg er ikke pinlig over mit sexarbejde på nogen måde. Det gav mig et godt liv. Det var gennem det, at jeg fandt en god mand og gav mine børn et efternavn. Din morfar holdt, hvad han lovede og fik mig væk derfra. Jeg fandt min familie."

I min opvækst havde jeg altid sat min mormor på en piedestal. Hun havde altid boet med mig i mit barndomshjem, og jeg havde lært hende ret godt at kende. Min mormor havde en særlig evne til at forblive rolig og fattet, lige meget hvad der skete. Når mine forældre skændtes, gik hun bare direkte ind på værelset, sagde 'ti stille' og gik ud igen som om intet var hen. Hvis der var nogen, der opførte sig latterligt i trafikken, rullede hun bare med øjnene, som om deres uduelighed gav hende medlidenhed med dem. Den fattede måde, hvorpå hun så tog enhver konflikt ved hornene, var stik modsat af mig; jeg græd, havde angstanfald og hævede stemmen. Jeg ville så gerne være rolig ligesom hende.

Det var den samme fattethed, der havde overvundet min morfar. Som hendes kunde besøgte han hende mindst to nætter om ugen, hvilket hun fortalte mig var ret sjældent inden for sexarbejde. Som regel havde man stamkunder, men "stam" betød måske en eller to gange om måneden. Hun vidste, at han var ved at falde for hende, fordi han både gav hende gode drikkepenge (som også var ret sjældent), og var begyndt at spørge meget ind til hendes privatliv, interesser, ambitioner og familie. Jeg spurgte hende, om hun følte sig truet, eller om han var påtrængende, men det eneste hun svarede var: "Vi forelskede os."

Advertisement

De mødtes regelmæssigt uden for bordellet i al hemmelighed, hvilket var strengt forbudt. Gennem seks måneder lærte de hinanden at kende, og så friede morfar til hende. Min mormor vidste, at han i hvert fald jævnligt havde råd til prostituerede, men hun indrømmede, at hun var bekymret for hans økonomi. Hun havde stadig to små børn, der skulle have mad, og de var ikke engang hans. Mod al forventning gav han begge hendes sønner sit efternavn efter de blev gift og tog sig af dem, som var de hans egne. Efter min mor blev født forlod de Caracas sammen, fløj til USA og bosatte sig i Miami.

Jeg spekulerede over, hvor mange mennesker i min familie mon kendte til hendes fortid. Historien var på en eller anden måde nået til min far, selvom han aldrig havde haft et særligt tæt forhold til min mors familie. Da jeg spurgte hende, om hun havde fortalt det til nogen, svarede hun bare "Nej." Min mor fortalte mig senere, at der var gået rygter i familien, men at det bare var blevet fejet under tæppet. Forståeligt nok ville min mormors egen familie dengang sandsynligvis have slået hånden af hende, hvis sandheden var sluppet ud.

Læs også: Her er de løgne, som sexarbejdere fortæller deres forældre og venner

Da jeg var yngre fortalte mormor mig altid, at jeg skulle være en kvinde, men en kvinde der var klogere end alle drengene omkring sig. "Jeg følte mig selvstændiggjort som sexarbejder og bemyndiget som kvinde. Jeg havde kontrol," sagde hun. "Jeg kunne håndtere situationen og manipulere den til min fordel."

Mod slutningen af min samtale med min mormor begyndte jeg at tænke over min fars attitude over for hende, på den aften han havde fortalt mig om hendes fortid. Han havde tøvet før hvert ord som for at sikre sig, at jeg ikke ville finde nogen del af historien tillokkende. Han kaldte det ikke engang prostitution; han sagde bare "det hun gjorde." Hans tydelige mangel på respekt for min mormor havde den modsatte effekt på mig – det fik mig til at miste respekt for ham.

Min mormor er stadig den bedste kvinde, jeg kender. Hendes valg har gjort hende til den kvinde hun er i dag. Hun er 82 og bor i dag langt væk fra Caracas' eksklusive bordeller. Men over telefonen fortalte hun mig sin historie med den samme myndighed og selvtillid, hun havde haft dengang. "Hvis mænd har ret til at betale for sex uden at blive fordømt for det, så har kvinder også ret til at gøre sex til en karriere. Det holder jeg fast i indtil den dag, jeg dør."

Mere fra VICE:

Min mormor er giftmorder

Sådan føles det at have herpes som ung kvinde

Jeg tog Viagra for kvinder i en uge