FYI.

This story is over 5 years old.

Entertainment

Her er alle de latterlige meme-kostumer, som du skal holde dig langt væk fra til halloween

Fra "Kjolen" til Caitlyn Jenner og tandlægen, der dræbte Cecil.

Billede via Google

Velkommen til Netiquette 101, hvor vi laver gennemgribende analyser af nettets forfærdeligheder for at lære dig basale men essentielle ting om at være en bedre cyber-borger. I dag handler det om halloweenkostumer, memes og hallowmemekostumer.

Nu til dags er alle efterhånden ret store fans af det gode gamle World Wide Web. Ligemeget hvor du er, vil du falde over folk, der "logger på" den trilliard-sporede informationsmotorvej via deres skriveborde, bærbare, tablets eller telefoner. Og der er ikke noget de her "webhoveder" elsker mere end at dele internet-baseret humor med deres Snapchat-følgere, re-blogge deres yndlings amatørkunstværker af Pikachu på Tumblr eller folde sig up på det globale medie for social justits – Twitter – ved at forsvare deres brug af termet, "feMANist" frem for "mandling feminist." Så det giver meget god mening, at det er her på internettet mange finder inspiration til deres halloweenkostumer. Man kunne endda vælge at kalde det "Hallowmeme", hvilket faktisk er en rigtig ting, uanset om du kan lide det eller ej.

Advertisement

Fra Noisey: En hyldest til den værste danske musikvideo nogensinde

Naturligvis fejrer forskellige mennesker halloween på forskellige måder. Nogle kostumer er uhyggelige, nogle er baseret på ordspil, og andre er i bund og grund bare en undskyldning for at vise noget hud i offentligheden. Og så er der de kostumer, der siger "hey, kan I huske det der alle snakkede om på internettet for et stykke tid siden? Haha, også mig." I internettets virale virvar er der altid en ny og spændende kulturel reference, man kan splitte ad og bygge sine jokes op omkring. Netflix and Chill, afskårede tæer, det sagnomspundne fænomen syd for Kim Kardashians lænd, bastardfusioner af valgplakater og Game of Thrones' dragedronning samt Justin Biebers tissetrold. Og når disse jokes har cirkuleret i lang nok tid, opløses forbindelsen til deres oprindelige kontekst, hvorefter de kun eksisterer i sammenhæng med andre memes.

Men hvordan skal vi kunne finde ud, af hvilke memes der er værd at huske, hvis de kun eksisterer i et kontinuum med andre memes? Heldigvis er vor tids stoiske kulturvogtere – a.k.a. fabrikanterne af spøjse halloween-kostumer – på sagen. De har omdannet de bedste memes til kostumer og dermed afgjort, hvilke memes der er lort ved at undlade dem fra kostumeficeringen. Desværre er samtlige af disse kostumer enten stødende, overraskende dyre eller bare ukreative gennemprylninger af slatne jokes, der allerede var ret nederen til at begynde med.

Advertisement

Lad os kaste et blik på nogle af de kostumer, du kan købe og gå med, hvis du er et rædsomt menneske:

Sexet Pizza Rotte

Hvem sælger det her? Firmaet Yandy, som normalt laver lingerie, men rydder kalenderen hver oktober for at lave "sexy" halloweenkostumer som Master Splinters våde drøm ovenfor.

Fortæl mig om det her meme! Der var engang en rotte, der tog et stykke pizza med ned af nogle trapper på en metrostation i New York, og det var der nogen, der filmede og lagde på internettet.

Hvorfor er det her kostume latterligt? I ved godt, at Magic Mike var en middelmådig mumblecore-film, der tilfældigvis handlede om en deprimeret mandestripper, og Magic Mike XXL så var en Muppet-musical om fyre, der tog tøjet af? Det er sådan jeg har det med Pizza Rat og dens unødvendige og sexede efterkommer. Plus, ingen burde nogensinde gå i tøj med pile, der peger på deres kønsdele.

Læs også: Verdens fedeste sted at dø

Left Shark

Hvem sælger det her? Amazon, og sikkert også alle mulige andre mennesker.

Fortæl mig om det her meme! Var der nogen, der sagde #TBT? Den noble Left Shark dukkede op for første gang under Katy Perrys optræden i Super Bowl-halvlegen, da en af hendes dansere absolut ingen ide havde om, hvad der foregik. Lolz.

Hvorfor er det her kostume latterligt? Det her kostumer hører til i kategorien "værst mulige halloweenkostume", som omfatter samtlige kostumer, der får din krop til at se meget større ud end den egentlig er. Selv hvis du er villig til at drikke dig så langt i hegnet, at du kan affinde dig med at have valgt et fucking meme som dit halloweenkostume, har du stadig tilføjet betydelig volumen til din krop. Hele aftenen vil du være svedig, gå ind i folk, og være frustreret hver gang du skal tisse, fordi de her kostumer aldrig har lynlåse.

Advertisement

Ham tandlæge røvhullet, der dræbte løven Cecil

Hvem sælger det her? Der er et par variationer af det her kostume – fedt nok at Yandy kalder et almindeligt løvekostume for et "Løven Cecil"-kostume – men Costumeish-versionen, der byder på en tandlægekittel oversprøjtet med blod og et afskåret løvehoved, tager førstepladsen.

Fortæl mig om det her meme! I juli dræbte en amerikansk tandlæge ved navn Walter Palmer en løve, da han jagede storvildt i Zimbabwe. Det blev alle ret harme over og lod derfor som om, de bekymrede sig om verdenens løvebestand. Selvom Palmer aldrig fik en officiel dom for sin forbrydelse, måtte han udstå en barsk bølge af internet selvtægt, som hovedsageligt bestod i en intens trolling-kampagne på hans Yelp-side.

Hvorfor er det her kostume latterligt? For det første koster det 950 kroner, hvilket er sindssygt dyrt for en hurtig og ekstremt ondsindet joke. Du kan næsten lige så godt skrive "Jeg er et røvhul" i tusch på en hvid t-shirt og i stedet bruge dine 950 kroner på narko.

"Kjolen"

Hvem sælger det her? Endnu et bidrag fra Yandy.

Fortæl mig om det her meme! Memes laver kun i kort tid, og sådan skal det også være. De opstår tilsyneladende ud af den blå luft, bliver øjeblikkeligt allestedsnærværende for derefter at blive nådesløst spammet alle steder, indtil vi finder noget nyt at diskutere. Det vildeste ved Kjolen var, at dens popularitet havde en halveringstid på omkring 10 minutter. Prøv bare at bruge Google Trends til at sammenligne dens popularitet over længere tid med den evigt populære Grumpy Cat.

Advertisement

Men under alle omstændigheder var der ingen, der kunne finde ud af, om kjolen var blå og sort eller hvid og guldfarvet, og det satte internettet i brand i omkring 24 timer. Stort set alle hjemmesider, der skrev om kjolen, satte nye trafikrekorder; BuzzFeed-opslaget, hvor det hele begyndte, fik 16 millioner besøgende på seks timer.

Hvorfor er det her kostume latterligt? Okay, for det første mener jeg stadig, at kjolen var hvid og guldfarvet. For det andet: hvem spilder tid på et dødt meme?

Grumpy Cat

Hvem sælger det her? Seriøst man, du kan finde alt på Amazon.

Fortæl mig om det her meme! Ærligt talt virker Grumpy Cat bare som et af de der memes, der altid har været der. Men hey, jeg har lige googlet Grumpy Cat, og det viser sig, at hun blev en ting i 2012. Så ja, nu ved I det.

Hvorfor er det her kostume latterligt? Grumpy Cat er det bedste kostume på denne liste over de værste hallomemekostumer. Hvis du absolut skal klæde dig ud som et meme til halloween, så køb dig det her Grumpy Cat-kostume.

Caitlyn Jenner

Hvem sælger det her? Surprise! Ingen. Det er der ingen, der gør.

Fortæl mig om det her meme! Vanity Fair-billedet af Caitlyn Jenner vil nok blive kendt som et af 2015's mest ikoniske billeder.

Hvorfor er det her kostume latterligt? Fordi mennesker kan være ret afskyelige nogen gange, begyndte folk at sælge kostumer, der parodierede billedet. Heldigvis er der nogen, der er mindre afskyelige end andre, og de påpegede, at kostumet i virkeligheden er indbegrebet af transfobi. De stødende kostumer er nu stort set fjernet fra internettet. Hvis du ser nogen med det på, betyder det enten, at de var sindssygt tidligt ude med deres halloween-shopping, eller at de har brugt en helt urimelig sum på at købe det på eBay.

Advertisement

Sexy Donald Trump

Hvem sælger det her? Yandy. Surprise.

Fortæl mig om det her meme! Du kender godt Donald Trump.

Hvorfor er det her kostume latterligt? Engang i mine yngre dage var jeg til en halloweenfest, hvor jeg snavede med en pige, der var klædt ud som en "sexy" Ronald Reagan. Dagen efter fandt jeg ud af, at hun var republikaner, og brugte resten af min tømmermændsdag på at hade mig selv. I dag drikker jeg ikke længere, og Sexet Trump (teknisk set "Donna T. Rumpshaker") er ligesom sexy Reagan, bare meget værre.

Et Hashtag

lmao found your halloween costume — KAREEM (@kareemy)October 21, 2015

Hvem sælger det her? Endnu en gang har vi Amazon at takke for denne velsignelse.

Fortæl mig om det her meme! Det her er ikke så meget et meme, som det er et virkeligt lamt kostume. Det er vigtigt at understrege, at pakken byder på ord som "#awesomecostume" og "#fun".

Hvorfor er det her kostume latterligt? Det her er et af de steneren kostumer, der er alt for åbenlyst åndssvage til at gå med, og hvis ubehjælpelige idioti er så alt overskyggende, at du kunne kan regne med at folk fatter, at du har det på "ironisk".

Læs også:

Vi kårer den absolut værste uofficielle Harry Potter t-shirt

Den brune død: En historisk gennemgang af brugen af afføring som våben

VICE Guide til voksenlivet