Molotovcocktails, tåregas og barrikader: billeder fra fredagens gadekamp på Christiania

FYI.

This story is over 5 years old.

Travel

Molotovcocktails, tåregas og barrikader: billeder fra fredagens gadekamp på Christiania

Vi var der, da Reclaim the Streets arrangementet eksploderede i en regn af kasteskyts.

Fredag aften havde Reclaim the Streets indkaldt til demonstration på Christianshavn.

Under det sidste Reclaim-arrangement på Nørrebro i august smadrede en gruppe sortblok-autonome ruderne hos banker og ejendomsmæglere og kom i karambolage med politiet. Der var derfor et massivt politiopbud i området omkring Christiania fredag aften.

Der var som udgangspunkt ikke mange fremmødte til selve Reclaim the Streets arrangementet, men det ændrede sig, da Pusherstreets hårde kerne stødte til, satte blokader op og gik til angreb mod politiet med molotovcocktails og andet kasteskyts. Politiet svarede tilbage med tåregas. Gadekampene startede omkring kl. 21:30 og fortsatte til langt ud på natten. På trods af det massive politiopbud blev der kun foretaget fire anholdelser. De anholdte vil dog ikke blive stillet i grundlovsforhør, da der ifølge anklager Helle Just ikke er et bevismæssigt grundlag til at fængsle dem. Politiet vil dog fortsætte med at behandle deres sager for at finde ud af, hvorvidt de anholdte skal tiltales på et senere tidspunkt. Det skriver DR.

Advertisement