Vesterbro er blevet narko-helle for stofbrugere. Men gælder det også for weekendnarkomaner?

Arkivfoto – der i øvrigt ikke har noget med artiklens indhold at gøre: Casper Aguila Christoffersen

I sidste uge kunne DR fortælle, at fire af landets kommuner har indgået aftaler med politiet om at oprette straffri zoner, hvor stofbrugere kan bevæge sig rundt med narko på lommen uden at frygte for ordensmagtens indblanding – så længe stofferne er til eget forbrug, og så længe de befinder sig inden for zonens grænser. I Københavns tilfælde dækker zonen det meste af Vesterbro, hvilket giver god mening, når man tænker på, at det er dér, byens to fixerum og landets største stofscene ligger.

Aftalen er allerede trådt i kraft og er egentlig bare en slags formel erklæring om at fortsætte en allerede eksisterende praksis, for selvfølgelig står politiet ikke på spring for at buste de folk, som er på vej til Skyen og H17 for at få deres næste fix. De to offentligt finansierede stofindtagelsesrum ville ret hurtigt dale i popularitet, hvis brugerne ikke kunne være i fred for narkobetjente. I stedet går politiet efter pusherne.

Men samtidig åbner ordningen op for nogle interessante perspektiver, for Vesterbro er som bekendt også hjemsted for Kødbyen og en stor del af byens natteliv – en masse klubber og barer, som ligger inden for den grænse, hvor der nu står sort på hvidt, at det er straffrit at have stoffer på lommen til eget forbrug. Kan du stå med et gram coke i den ene hånd og stofaftalen i den anden, mens du fortæller politiet, at de ikke kan røre dig, fordi Vesterbro er narko-helle?

Det korte svar er nej. Vicepolitiinspektør Dannie Rise, der er leder af Operativ Specialafdeling i Københavns Politi, meddeler i et skriftligt svar til VICE, at aftalen skelner mellem narkomaner og weekendnarkomaner.

“I partnerskabsaftalen og betænkningen fremgår det tydeligt, at den straffri zone er tiltænkt personer, som er stærkt afhængige, som følge af et længere og vedvarende misbrug af euforiserende stoffer. Så der altså er tale om personer, der igennem en årrække har opbygget et så stor afhængighed af hårde stoffer, at de bruger disse dagligt,” skriver Dannie Rise. 

Han afviser, at aftalen åbner op for, at man kan hævde at tilhøre den tungere kategori og dermed klare frisag, hvis man bliver stoppet med feststoffer på lommen i for eksempel Kødbyen.

“I ordet “weekendnarkomaner” ligger netop det faktum, at de ikke indtager euforiserende stoffer på daglig basis og dermed er stærkt afhængige,” skriver Dannie Rise.

Hvordan vil politiet i praksis skelne mellem narkomaner og det, man kan kalde for ‘weekendnarkomaner’?

“Hvis man til dagligt, som betjentene gør, bevæger sig på Vesterbro i misbrugsmiljøet, er man ikke i tvivl om hvorvidt man har kontakt til en misbruger (narkoman) eller en gæst i festmiljøet.”

Dannie Rise mener i øvrigt heller ikke, at pusherne i bydelen har fået lettere spil, efter aftalen er trådt i kraft, forklarer han til DR:

“De folk, der arbejder med det, kender klientellet godt, og de er ikke i tvivl, når de står med en pusher, og når det er en person, der er på vej til et af fixerummene. Vi kender pusherne, og vi ved også godt, hvem misbrugerne er. Så det giver altså sjældent problemer.”