FYI.

This story is over 5 years old.

Stuff

4chan fik nogen til at skære et stykke af sin tå af sidste weekend

OP leverede...
September 1, 2015, 12:03pm

Screenshot via en 4chan tråd, der nu er slettet.

I sidste weekend blev et opslag på 4chan en øjeblikkelig klassiker, da en af de anonyme brugere på siden angiveligt skar en betydelig del af sin tå af (Advarsel: linket er til en ucensureret version af billedet ovenfor). Opslaget var sindssygt populært og blev dagen efter hyldet af brugere i tråden for de største forekomster af det sjældne fænomen kendt som "OP has delivered."

Det er måske ikke umiddelbart til at forstå, hvorfor lidt selv-lemlæstelse er noget, der er værd at "levere" på – man kan bare Google "toe cut off," hvis man vil se den slags ting – men der er en grund til, at denne OP ("original poster") har opnået en nærmest mytisk status.

Advertisement

Sammen med den oprindelige post af en tå med en lille sårskorpe, gav OP andre i tråden muligheden for at byde ind med løsninger på problemet. "Brug en salve" måske, eller "få dig en god pedicure". Da en anden bruger foreslog OP "at hugge tåen af," blev den eventuelle amputering af tåen til en kæmpe sejr for siden, og måske endda en episode, der vil gå over i 4chans historie.

Det oprindelige opslag er nu fjernet, og 4chan arkiverer ikke ting. Hvis du ikke er bekendt med siden, så tænk på 4chan som en uendeligt lang rulle lokumspapir på et samlebånd, der ender i en forbrændingsovn. Brugerne kradser så ting ned på rullen så hurtigt de kan, før opslagene tilintetgøres. Nogen poster et billede, typisk med en tilhørende kommentar, og så kan andre føje kommentarer og billeder til tråden. Hvis det ikke tildrager sig opmærksomhed nok, forsvinder tråden hurtigt. Men hvis det er sjovt eller bare interessant nok, bliver det til en længere tråd. Det er i det hele taget noget magisk over en populær 4chan tråd. Den eksisterer kun i øjeblikket. Bagefter er der kun screenshots og mindet om den tilbage.

Denne specifikke tråd spredte sig som en steppebrand, fordi det var en "Dubs Get"; en meget fristende form for opslag, hvori en anonym bruger med lidt held får chancen for at bestemme udfaldet af en given situation. Tænk på det som en slags lotto. Alle kommentarer på 4chan har et unikt, autogenereret nummer. Hvis nummeret på din kommentar tilfældigvis har to af samme ciffer i træk, er det din kommentar, der bestemmer udfaldet. Som kommentarerne ophober sig, vokser interessen for tråden. En mere almindelig "Dubs Get" indledes eksempelvis med et billede af en kvinde, hvor brugeren, der "slår dubs" så tilbydes topløse billeder.

Advertisement

I dette tilfælde vandt brugeren, der skrev "hug tåen af". Eller faktisk ikke til at starte med, men et kontroversielt omkast ændrede udfaldet. OP valgte at godtage omkastet og havde så valget mellem at levere eller indrømme, at han eller hun havde spildt alles dyrebare internettid. Normalt holder OP ikke, hvad han lover - OP leverer næsten aldrig. "Waiting for OP" er faktisk så udbredt et fænomen, at det har sin egen Knowyourmeme-artikel.

Dette gælder ikke kun for Dubs Get tråde. Modsat 4chans mere godtroende bror Reddit, er tillid til en hvilken som helst udtalelse praktisk talt ikke-eksisterende på 4chan – deraf udtrykket "Pics or it didn't happen." Hver dag scroller 4chan-brugere forbi massevis af usandsynlige pralerier og udfordringer, som der oftest ikke kommer noget ud af. I hvert fald ikke noget, der kan dokumenteres.

Det er ikke en ubetinget dårlig ting. For to år siden dukkede der et opslag op, hvor OP hævdede at være en selvmorderisk American Airlines-pilot, der havde i sinde at tage et fyldt passagerfly med sig i døden. Det skete heldigvis ikke.

Men en gang imellem leverer OP rent faktisk.

Et af de mest famøse eksempler var i 2007, hvor en 4chan-bruger postede et billede, der tilsyneladende var taget i Paris' katakomber, og spurgte resten af 4chan, om de troede han kunne smugle et kranium med tilbage til USA. Kort tid efter postede OP et billede af et kranium i hvad der lod til at være hans hjem.

Advertisement

Men selvom sidens brugere var glade for bedriften, var de langt fra tilfredse. "Anon vil se penis i øjenhullet," skrev en bruger. OP leverede samme dag (linket er så NSFW, som noget kan være). Og sådan gik det til, at en afdød parisers jordiske rester blev skændet i jagten på internetpoint.

I et andet berømt tilfælde påstod en 4chan-bruger, at han eller hun vidste, hvor en forsvundet pige ved navn Emily Sander lå begravet. Vinderen af koordinaterne til liget var brugeren, der kunne gætte hele nummeret på deres egen kommentar. De udleverede koordinater stemte også overens med ligets placering, da det endeligt blev fundet. Det er dog umuligt rent faktisk at dokumentere sagens kronologiske forløb. Der var sikkert ikke helt rent mel i posen, men det har ikke afholdt sagen fra at gennemsyre 4chans kultur.

Samme kultur inkluderer også en forkærlighed for at glo på selv-skamfering, der går meget længere tilbage end weekendens oversavede tåled.

Den mest legendariske kirurgiske procedure administreret via internettet var nok hændelsen i 2013, hvor en kvindelig 4chan-bruger gav 4chan kontrol over en cyste eller svulst, der var vokset frem på hendes bryst. OP leverede i den grad (Advarsel: lad være med at klikke på linket), og det frastødende slutresultat blev mødt med den mest sjældne form for 4chan-reaktion: bekymring for OP's helbred. Det illustrerer ret godt, at 4can ikke bare er "de klammeste ytringer fra det mandlige id", som New York Magazine udtrykte det. Siden har et overjeg, der i sidste instans godt ved, hvornår det ikke længere er for sjov.

NB: Lad være med at skære dine kropsdele af, fordi der var nogen på internettet, der sagde, at du skulle. Forskning peger på, at det sandsynligvis skyldes en neurologisk tilstand, hvis du aktivt gerne vil skære dele af din krop af.