Min far prøver at have sex med mine veninder

Denne artikel blev oprindeligt udgivet af Broadly

Da jeg og mine fem søskende opdagede min fars gamle, klodsede videokamera, blev vi overlykkelige - som de børn af de tidlige 90'ere, vi var. Kameraet var kæmpestort, og jeg klynkede konstant over vægten, som fik mine otte-årige skuldre og nakke til at værke.

Til trods for størrelsen og vægten var vi vilde med at bruge kameraet. Vi filmede sketches, WWE-agtige wrestlingkampe og korte, James Bond-inspirerede film med plastikpistoler fra Kinderæg og overraskende sammenhængende plottråde.

Den del, vi elskede allermest, var at samles foran TV'et for at se det, vi havde optaget. Vi grinede af vores egen dumhed på skærmen og det amatøragtige kameraarbejde. Jeg kan huske, at vi samledes for at se vores 007-rip off en måned eller to, efter vi havde filmet den. Min søskende og jeg sad klistret til skærmen og diskuterede en helt mørk udendørsscene i filmen, da billedet pludselig skiftede til sort/hvid flimmer på skærmen for lige så hurtigt at skifte til en at vise en mand og kvinde, der havde sex på en madras. Parret drejede og stønnede, mens mine søskende og jeg skreg af rædsel – til trods for, at det her scenarium havde udspillet sig mange gange før.

Min ældste bror, som var den fornuftige, greb ud efter fjernbetjeningen og trykkede på stopknappen. Vi var reddet. Et kort øjebliks stilhed og en stemning af lettelse bredte sig i stuen. "Ej, vi skulle virkelig have sat en mærkat på det bånd," sagde min søster. Vi nikkede alle sammen.

Min far optog tit porno henover vores hjemmelavede film. Vi var jo bare børn, så vi satte aldrig mærkater på båndene eller organiserede dem på nogen måde. Vi havde en dårlig vane med bare at smide dem ned i en skuffe fyldt med VHS-bånd, når vi var færdige. Min far tog vel bare et hvilket som helst bånd i skuffen, og brugte det til sin… fornøjelse. Eftersom ingen af os havde lyst til at snakke med vores far om sådan et akavet problem, trak vi bare på skuldrene og gentog hele processen.

Det var svært at forene de hardcore pornoscener, som afbrød vores barneleg, med den mand, som legede gemmeleg med os i skoven med birketræerne. Min far tog os ofte med på lange køreture i byen og lange gåture i vores yndlingspark. Han lærte os navnene på alle de forskellige planter, der voksede på vores sædvanlige rute. Det virkede, som om han kendte navnene på hver eneste levende ting på planeten.

Jeg har aldrig anset min far for at være en stodder eller noget. Jeg antog, at alle voksne havde den samme adfærd. Udover P-rummet – som mine søskende og jeg døbte min fars pornosamling i kælderen – og den optagede VHS-porno havde jeg et relativt uproblematisk forhold til min far og min stedmoder. Mine forældre blev skilt, da jeg var to år gammel, og jeg havde aldrig behov for, at de skulle finde sammen igen, for jeg havde kun kendt til dem hver for sig. Faktisk havde jeg svært ved at forestille mig, hvorfor de overhovedet fandt sammen. Min mor var en selvsikker og uafhængig kvinde, og min far havde et behov for at være en diktator i de fleste af sine relationer. Jeg tror, min mor indså, at hun ikke længere ville være sammen med sådan en mand. Ikke desto mindre forblev mine forældre venner gennem alle de gange, der skulle hentes, bringes, holdes fødselsdag og den slags. I hvert fald så længe deres kontakt kunne holdes på et minimum.

Min stedmoder var en petit, makedonsk kvinde med solbrun hud året rundt. Hun farvede altid sit hår forskellige nuancer af rød og brun og spurgte mig begejstret (hvad der føltes som hver måned), om jeg kunne lide hendes nye hår. Jeg elskede, når hun smilede, og selv når jeg kunne ikke skelne den ene måneds farve fra den forrige, så jeg sagde bare, at det så godt ud.

Hun var lærer for en børnehaveklasse, og hun sad tit ude i køkkenet sent om aftenen og klippede papir i former af dyr eller blomster som forberedelse til morgendagens undervisning. Når jeg kom ind, holdte hun altid en form op, som jeg skulle gætte. Jeg kneb øjnene sammen, tøvede for længe og begyndte at smile. Så kastede hun armene i vejret og sagde svaret, som jeg selvfølgelig ville nikke genkendende til så overbevisende, jeg kunne.

Selvom hun kun var mor til én af mine søstre, så behandlede min stedmoder os alle sammen som sine egne børn. Jeg elskede at have en ekstra mor, og da hun døde i mine teenageår var jeg knust. Derudover betød hendes fravær, at en fuldstændig uhæmmet, hyperseksuel side kom frem i min far, som fuldstændig ødelagde den tæthed, vi havde.

Min far ændrede sig fuldstændig, da han blev enkemand, og pludselig var han drevet udelukkende af sex. Selvom han var 70 år gammel og omtalte sig selv som en "krøbling", der haltede (på grund af en ulykke i hans ungdom, der nedsatte væksten i hans højre ben), var han i god fysisk form – hans alder taget i betragtning. Han havde let definerede muskler på brystet og armene fra sine daglige armbøjninger. Hvis han ikke havde manglet et par tænder, kunne man let have forvekslet ham med en langt yngre mand. Han havde stadig alt sit hår – tykt og gråt, som krævede regelmæssige trimninger. Og han gik stadig i en sort eller hvid wifebeater og grønne armybukser, som han købte i en butik, der solgte overskudsvarer fra hæren. Han gik i tøjet, til det var slidt i laser, men han så aldrig beskidt eller usoigneret ud. Hans dybe, dundrende stemme kunne stadig gå igennem hele huset, når han talte.

Det var ikke, fordi han fik en make-over eller begyndte til fitness eller fik bleget sine tænder, da min stedmoder døde – men noget var ændret: hans sexdrift begyndte at overskygge hans følelsesmæssige forpligtelser som forælder til sine børn. Det kom tydeligst til udtryk i hans åbenlyse forsøg på at have sex med mine nu fuldvoksne barndomsveninder.

Monika og Samantha* var døtre af en ven af familien, og min far havde passet dem jævnligt sammen med mig og mine søskende, da vi var små. Søstrene kom fra et lidt mere "belastet" hjem, og jeg ved, at nogle af mine jævnaldrende syntes, de var "trashy". Jeg følte mig til gengæld heldig over at kunne kalde Monika for min ven, for jeg syntes, hun var mega sej. Hun var naturligt smuk og havde det smukkeste, tykke, blonde hår og havblå øjne. Hun var den første pige, jeg kendte, der fik en kæreste og en navlepiercing. Hendes nuttede fregner og perfekte smil lyste af uskyldighed især op mod hendes sexede mavebluser og stramme bukser. Hun var kvik og lod til at tage problemerne i sin familie med oprejst pande i stedet for at lade sig slå ud.

Samantha var omvendt kendt for at stjæle fra folk, sælge stoffer og pjække fra skole. Samantha var tre år ældre end os. Hun var smuk men hærdet. Hun var høj og slank, men selvom hun klædte sig ligesom Monika, var der ingen kontrast mellem hendes tøj og hendes ansigt. Hendes ultratynde øjenbryn og kulsorte, farvede hår var kendetegn, man kunne forvente fra en hård pige som hende. Desuden var der et eller andet i hendes smil, som var mere truende, end det var trøstende. Alligevel havde vores fælles barndom gjort hende til en af min storesøsters tætteste venner. Vi var en stor loyal gruppe af søstre – hvilket min far fik ødelagt, da vi blev voksne.

Kort tid efter min stedmoder døde, kastede min far sin kærlighed på den nu 20-årige Monika. Jeg overhørte ham komme med liderlige kommentarer om hendes usædvanligt store bryster eller bagtale hendes kæreste ved at fastholde, at Monika var alt for god til ham. En dag tyede min far til handling, da han afslappet placerede en hånd på Monikas lår og lod den glide opad. Monika havde set min far som en onkel indtil da, så hun blev meget rystet og overrasket over hændelsen. Det føltes underligt værdiløst at undskylde til Monika for min fars opførsel, især fordi jeg var ligeså rystet over hans handling og ikke følte, at han fortjente at blive tilgivet. Det endte med, at Monika bare holdt sig væk fra min far og forsøgte at glemme episoden af hensyn til vores familie. Til sidst svarede hun ikke længere på mine sms'er.

Min far var stadig opsat på at have en kvinde ved sin side. Selv i en alder af 71 var han fast besluttet på at få flere børn og holdt fast i en eller anden middelalderlig tanke om, at han skulle sprede sin sæd. Samantha var gravid på det tidspunkt og faren til hendes barn var næsten helt ude af billedet. Min far sagde til hende, at han især tændte på gravide kvinder, fordi deres ydre kønslæber ifølge ham blev federe og vådere under graviditeten. Jeg hørte om hans bemærkning, fordi Samantha havde nævnt det for en af mine søstre. På det tidspunkt overraskede det mig ikke længere, og jeg havde næsten ikke energi til at være rystet over det. Min vrede var formålsløs.

Samantha stod over for at blive singlemor uden nogen form for finansiel støtte, og det viste sig hurtigt, at hun ikke havde nogen betænkeligheder ved at finde sig i min fars opførsel i bytte for penge og tjenester. Hun blev en del af min fars liv i højere grad end mit og min søsters. Min storesøster, som havde været tættere med hende, var af og til med til Samanthas fødselsdage og den slags, men jeg tror i højere grad, det var på grund af skyldfølelse over, at de havde været tættere engang, end det var egentligt venskab.

Min far kørte Samantha hvor end, hun ville hen, og han nev hende tit i røven, når hun steg ud af bilen. Han stak hende penge til hash eller cigaretter (efter graviditeten), men nogle gange fik han hende til at bøje sig forover for at få dem. Min far nød at have selskab af en ung kvinde, og Samantha udnyttede ham på alle de måder, hun kunne, mens der stadig var en grænse.

Respekten for min far var nu fuldstændig forduftet. Jeg undgik at være sammen med ham i mere end fem minutter ad gangen. Et "hej" om morgenen, en kommentar midt på dagen om vejret og et "godnat" om aftenen opsummerer de fleste af vores samtaler. Alt, hvad han kunne sige til mig, blev værdiløst, fordi jeg vidste, hvem han skulle mødes med, når han forlod huset, og hvem han altid talte i telefon med. Jeg bebrejdede ikke Samantha lige så meget – måske fordi jeg havde ondt af hende og den udsigtsløse bane, hendes liv var på. Men jeg var kun venlig over for hende, fordi jeg var bange for, at min far ellers ville brokke sig over, at jeg var uhøflig. Hans ildglødende temperament havde lært mig, at det var bedst at undgå enhver konfrontation med ham hvis muligt.

I mine øjne havde min far ikke bare overtrådt en grænse – grænsen lå milevidt bag ham. Han kæmpede ofte med at betale vores lån eller vandregning, fordi han i stedet havde betalt Samanthas telefonregning på 4000 kroner den måned. Han bad om penge fra mine søskende og mig, men det var kun mig, der nægtede at give ham noget.

For to år siden, på sin 72 års fødselsdag, besluttede min far, at han ville fri til Samantha. Han havde ikke sagt det til mig. Jeg hørte om det fra min storesøster, som havde fået nys om det på en eller anden måde. For at gøre det hele endnu værre, foregik min fars frieri to dage efter årsdagen for min stedmoders død. Jeg forsøgte at forklare min 17-årige søster, som var min stedmoders biologiske datter, hvorfor hendes eneste tilbageværende forælder ville fri til en 24-årig kvinde midt i en ekstremt følsom tid. Min lillesøster var selvfølgelig den, der hadede Samantha mest, men hun var også den, der havde mest kærlighed til min far. Jeg trøstede hende på vores værelse, mens hun hulkende spurgte mig, hvordan han kunne finde på det. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle sige. Min far stod nedenunder i sit stiveste puds med en billig ring i lommen og ventede nervøst på Samantha. Heldigvis var Samantha ikke interesseret i at blive gift med min far, og efter hun gjorde det klart, blev hele planen droppet lige så hurtigt, som den var opstået.

Nu står jeg tilbage og spørger mig selv, hvor meget skuffelse et far-datter-forhold egentlig kan holde til. Jeg svinger imellem skyldfølelse for at have distanceret mig følelsesmæssigt fra ham og en følelse af at være decideret uengageret. Han kan godt fornemme min skuffelse og forsøger på mærkelige og ynkelige måder at bevare tætheden. Han sørger altid for, at min yndlingsmad er i huset. Bananer for eksempel. Han er næsten stolt, når han siger; "Hey, har du set det? Jeg har købt bananer til dig." Han gør det hver eneste uge med forskellige ting, jeg godt kan lide at spise. Jeg ved, at han desperat forsøger at skabe forbindelse til mig – selv på den mindste måde. Jeg siger altid tak, og jeg er glad for, at han tænker på mig. Jeg ville bare ønske, at det rakte længere end til en indkøbsseddel.

På en måde kan jeg godt sætte mig ind i, hvordan det føles for min far. Han mener, at han har nået en alder, hvor han ikke længere behøver at føle sig forpligtet til at bekymre sig om andres behov, at hans tid snart er gået, og han er fast besluttet på at udleve sin sidste tid, som han selv vil. (Det er ikke bare en teori. Min far brillerer i udtryk som, "Hvis jeg stadig er her i morgen…" og "Når du når min alder, vil du forstå…") I sidste ende håndterer han døden – sin kones død og sin egen fremtidige død – ved at løsne grebet om livet.

Hans oprør er mod selve livet og alle de forventninger, der hænger sammen med det. Selvom jeg godt kan forstå det, så savner jeg min far, og jeg kigger stadig efter ham imellem birketræerne af og til.

* Alle navnene i artiklen er blevet ændret.

Mere fra Broadly:

Skal man være bekymret for at tage fortrydelsespiller for ofte?

Når en kvinde bliver voldtaget af en kvinde

Folk forklarer, hvorfor de har været deres kærester utro