​Når solen går ned, wrestler de i sandet i Dubai

FYI.

This story is over 5 years old.

Travel

​Når solen går ned, wrestler de i sandet i Dubai

Hver fredag samles Dubais udvandrere fra det sydlige Asien på et sandet areal bag ved et fiskemarked, hvor de konkurrerer i en slags oldgammel brydning.

Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE USA

En kort gåtur fra Deira Fish Market i Dubai finder man et tomt, sandet areal. Hver fredag, i den grumsede skumring lige før solen går ned, samles emiraternes sydøstasiatiske udvandrere her før deres aftenbønner. De kommer for at se et par hårdhændede omgange pehlwani, der også er kendt som kushti - en slags oldindisk wrestling, der er flere århundreder gammel, som Dubais udvandrer-lokalsamfund i dag har taget til sig.

Advertisement

Kun iklædt et par Speedos og en kaupinam, eller lændeklæde, konkurrerer wrestlere fra lande som Pakistan og Bangladesh i en række brydningsopgør, hvor de gennem bevægelser og modbevægelser forsøger at holde modstanderen nede i to sekunder. Den ugentlige begivenhed, der er organiseret af lokalsamfundets mangeårige ældste, frekventeres af store mængder taxachauffører, bygningsarbejdere og andre fremmedarbejdere, der hepper på atleterne, og giver sejrherrerne penge. Selvom pehlwan typisk ikke har den bodybuilderfysik, der er udbredt på Dubais strande, er de robuste og stærkt byggede, og mange af dem har trænet siden barndommen. Mændenes overkroppe, rygge og skuldre er fyldt med imponerende ar til minde om deres mange slag og anstrengelser.

Livskvaliteten for mange udlændinge, heriblandt det store overtal fra det sydlige Asien, er ofte bekymrende eller noget, der bliver overset, til trods for at der bor langt flere udvandrere, end der bor lokale emiratarabere i Dubai. Men en dag om ugen samles de her mænd, ikke bare for at afreagere og tjene nogle småpenge, men for at smage på et kort øjebliks berømmelse, mens de holder en tradition i live, der forbinder dem med deres hjemland. Nogle mænd i Dubai tager kushti så alvorligt, at wrestlere og tilskuere stadig konkurrerer i sommerens 50 graders varme.

Bortset fra en ældre ustad, der agerer dommer for ceremonien med en farverig stav og en makker, der spiller på sækkepibe, er der ikke så meget pomp og pragt over sandbrydningen: Når solen går ned og muezzin indkalder de bedende til mahghrib, islams fjerde daglige bøn, opløses kushti-masserne lige så hurtigt, som de samledes.

Advertisement

Følg Alexander på Instagram og besøg hans hjemmeside for at se mere af hans fotoarbejde.