FYI.

This story is over 5 years old.

Sex

Et brev fra en sexarbejder til en af hendes kunders kone

"Jeg er den hemmelige ingrediens i en hel masse lykkelige ægteskaber, for når han ser mig ved siden af, så får I begge to den mængde sex, I har lyst til."

Foto: Flickr bruger owner_3rd

Denne artikel er oprindeligt publiceret af VICE US.

Kære Kone,

Jeg kender dig ikke, men jeg ved, at din mand er dig utro med en sexarbejder. Det ved jeg, fordi jeg selv er i branchen, og jeg mangler bestemt ikke kunder.

Men selvfølgelig gør din mand ikke sådan noget, siger du. Det kunne han aldrig finde på! Det er sådan noget, der sker for andre mennesker, hvorimod jeres forhold og sexliv er anderledes. I havde en trekant med din roommate på kollegiet for ti år siden. I hyrer en babysitter og tager en hyggelig du-og-jeg tur hvert år i august. Og I har den der nuttede tradition med Downton Abbey marathon på sofaen. I har det perfekte ægteskab!

Advertisement

Men lad mig lige høre dig: Hvornår havde I sidst sex tre gange på en uge? Og hvornår beklagede han sig sidst over, at han ikke får nok? Tror du ikke, at der er en mulighed for, at han har taget problemet ud af dine hænder og placeret det i mine, så at sige?

Den gode nyhed er, at hvis din mand er kunde hos mig, så er det fordi, at han gerne vil blive ved med at være gift med dig. Han vælger nemlig bevidst at have et lille sidespring på den mindst komplicerede måde overhovedet. Forestil dig, hvis det var med babysitteren, jeres nabo eller din bedste veninde.

Jeg er professionel, jeg er diskret og allervigtigst: Min tid, min opmærksomhed og min seksualitet måles i timer, og i resten af tiden er han din. Jeg elsker ikke din mand, og jeg kommer aldrig til det. Det er højst usansynligt, at jeg har stærkere følelser for ham, end man har om sin yndlingsbarista på Starbucks.

Læs også: Min kamp for overvinde min blowjob-angst

Jeg vil aldrig aldrig nogensinde true jeres ægteskab, for når jeg har fri, så vil jeg helst ikke have noget at gøre med nogen af jer. Jeg ville aldrig gå ud og spise middag med ham, og jeg ringer ikke midt om natten og snakker om skilsmisse. Jeg afslører ham heller ikke for dig, og hvis han afslører sig selv, så er det enten fordi han er dum eller vred på dig.

Okay, nogle få af mine kunder tror, at de har følelser for mig, men det varer ikke længe, før de forstår, at det vi laver ikke er ægte. Tror du også, at VVS-manden elsker toiletter?

Advertisement

Du kan være helt sikker på, at mine følelser for ham afhænger fuldstændigt af, hvor mange penger han føler for at give mig. Han fantaserer ikke om at tage "snakken" med dig og ungerne, så han kan drøne hen til mit hotelværelse og stønne mit falske navn. Jeg står uden for jeres liv - jeg er ansat. Selvom han måske er seksuelt fikseret på mig, så nærer han ikke dybe følelser for det, vi laver.

Og hvis det bliver lidt for kompliceret for ham, så ligger løsningen lige for - for jeg koster penge.

"Jeg er den hemmelige ingrediens i en hel masse lykkelige ægteskaber, for når han ser mig ved siden af, så får I begge to den mængde sex, I har lyst til."

Det er min erfaring, at mænd ikke bruger mere, end de har råd til, for at få sex. Hvis din mand har brug for det hver anden uge og kan finde 7000 kr. i månedens budget, så ser han en, som tager lige så meget for det, som jeg gør. Selv hvis han har lyst til at gøre det oftere, så kan han jo ikke bare trylle et par tusind ekstra frem ud af den blå luft.

Uanset hvad han tror, han føler, så har han glemt det efter to uger, ligesom enhver anden lyst. Og hvis han brænder sin pensionsopsparing af på at købe min tid, så håber jeg, at du giver ham tørt på i skilsmissen, for så er han overhovedet ikke egnet til at håndtere penge.

Hvad med sygdomme, tænker du? Til trods for det, du har set på film, så er de fleste sexarbejdere i dag formentlig sundere og bedre til at beskytte sig end den gennemsnitlige liderlige sekretær. Kan du huske det jeg sagde om, at jeg bestemt ikke har noget behov for at komme tætter på ham? Det gælder også hans sygdomme. Og der er heller ingen risiko for en horeunge. Sandsynligheden for, at jeg vælger at beholde et arbejdsrelateret barn er cirka 0 ud af 'fuck nej' med en fejlmargin på 'tager du pis på mig?'

Advertisement

Måske har du stadig ikke lyst til, at han knalder med mig. Jeg spørger dig igen: Hvornår havde I sidst sex tre gange på en uge?

Jeg siger ikke, at det er din opgave at tilfredsstille ham i tide og utide. Jeg siger bare, at måske har du ikke lyst til at gå i seng med ham så ofte. Du har travlt, du er stresset, eller også gør han dig bare ikke blød i knæene længere. Det kan jeg godt forstå - han gør helt sikkert ikke mig blød i knæene.

Det er pointen. Jeg er den hemmelige ingrediens i en hel masse lykkelige ægteskaber, for når han ser mig ved siden af, så får I begge to den mængde sex, I har lyst til. Så længe du lader være med at tjekke hans mobil, når så kan det være I når helt til guldbrylluppet.

Selv tak, det var så lidt.

Mere fra VICE:

Når man bliver fængslet for at twerke

Her er de løgne, som sexarbejdere fortæller deres forældre og venner

De videnskabelige og personlige fordele ved ikke at onanere