FYI.

This story is over 5 years old.

Sex

Min kamp for overvinde min blowjob-angst

Jeg er nervøs over min teknik og bange for røvhuller, der kan finde på voldsomt at presse mit ansigt ned mod deres skridt, mens vi kysser.

Billede via Wikimedia Commons.

For et par måneder siden rev jeg en sød, nørdet fyr med hjem fra byen. Vi brugte hele aftenen på at tale om politik, før vi hoppede i seng. Jeg vidste, at jeg ikke ville have sex med ham, men pludselig fik jeg en ide.

"Hvis jeg giver dig et blowjob, vil du så give mig feedback?" spurgte jeg. Han sagde ivrigt ja, hvorefter jeg suttede hans pik i omkring syv minutter, blev træt (klokken var 5 om morgenen) og gav op. Så bad jeg ham om konstruktiv kritik. Det var for det meste ret smigrende. Han foreslog bare, at jeg skulle sørge for at være konsekvent med at bruge min hånd. Jeg var lettet.

Advertisement

Det kan godt være, at min kliniske tilgang til at give ham et blæs lyder mærkelig, men det var hele pointen. Jeg har angst for blowjobs. Det har jeg altid haft. Frygten skyldes mange forskellige ting. Som de fleste heteroseksuelle kvinder er jeg stødt på nogle røvhuller, der har været meget krævende omkring oralsex. Typerne der presser mit hoved ned mod skridtet, mens vi kysser, eller begynder at kneppe mit ansigt voldsomt og uden varsel. Det er ret nedværdigende og nok til at give enhver pige nedtur over at give fyre oralsex. Men jeg har også praktiske begrundelser. For det første er min mund ret petit, og jeg får nemt kvalme, når jeg får ting presset ned i halsen, hvilket betyder at jeg i værste fald brækker mig udover din pik. Jeg er generelt heller ikke så glad for at glo på penisser. Jeg nyder deres tilstedeværelse, men prøver at undgå at stirre direkte på dem - lidt ligesom med solen. Det er ret svært at undgå, når man tager en i munden.

Læs også: Sådan føles det at have herpes som ung kvinde

Størstedelen af min usikkerhed stammer dog fra min forvirring omkring, hvad det helt præcist er meningen, jeg skal gøre, når jeg er dernede. Jeg er bange for at komme til at gøre det forkert.

Gennem årene har jeg ikke kunne slippe tanken om, at det at give et fantastisk blowjob var noget, man bare skulle have styr på. Men det følte jeg aldrig helt, at jeg havde. Så jeg gav dem ret sjældent og tøvede med at lufte mine usikkerheder for partnere og venner.

Advertisement

"Jeg kan få en fyr til at komme på fem minutter," pralede en af mine veninder fra uni altid. Hun prøvede at guide mig igennem sin idiotsikre teknik, der blandt andet involverede et glas vand, som man skulle lade stå ved siden af sengen i tilfælde af, at man løb tør for spyt. Det virkede som virkelig meget arbejde. Og også bare super mærkeligt. Cosmo og andre dameblade med deres uendelige strøm af guides til "det bedste blowjob nogensinde" er mindst lige så overvældende. Hvordan kan der være 21 hidtil ukendte retningslinjer for at gøre noget, der umiddelbart burde være ret utilitaristisk? Vi snakker om et blowjob, ikke Settlers. (Findes der virkelig nogen derude, der helt seriøst har tænkt sig at veksle mellem at tage isterninger og varmt vand i munden for at skabe to "virkelig dejlige, men forskellige fornemmelser"?)

Jeg spurgte Claire Cavanah, der er medstifter af firmaet Babeland, som laver sexlegetøj og står bag seminarer som "the Art of the Blowjob," om mine bekymringer var usædvanlige.

Hun svarede, at fremmødet til Babeland-undervisning i ting som g-punkter og S/M er faldet gennem årene, men at seminarerne om oralsex "stadig fylder salen".

"Du er langt fra den første, der har oplevet den angst, eller spekuleret over, om du kan gøre det bedre," tilføjer hun.

Hun siger, at blowjob-angsten kan komme fra et ønske om at ville tilfredsstille den anden person, uden egentlig at have den rette erfaring til at kunne gøre det. Hun foreslog, at jeg kan researche lidt forinden ved at læse positive sexbøger ("så du kan lære om penis på forhånd") for at gøre oplevelsen mindre frygtindgydende. Derudover siger hun, at "øvelse virkelig også gør mester."

Advertisement

At snakke med hinanden om sex er ifølge Cavanah en af de største udfordringer for par, men også en god måde at lære ting, der kan være med til at kurere ting som blowjob-angst.

"Du får svar på dine spørgsmål og lærer, hvad han godt kan lide," forklarer hun. Hun anbefalede mig at vente indtil efter sex med at spamme en partner med spørgsmål for ikke at punktere stemningen. Det er nok bedst at undgå at bede fyren om at evaluere din præstation på forhånd, som jeg gjorde.

Hun sagde også, at man skulle prøve at have det sjovt, for "jo sjovere du har det, jo sjovere vil han også have det." Det bad jeg hende om at uddybe. Hvor sjovt kan man have det, når man sutter en pik? Det er ikke som at sutte på en sodavandsis, hvor der er klare fordele for den, der sutter. "Det er hovedsageligt glæden ved at gøre ham glad," præciserede hun. Så ja, skulle det blive nødvendigt, så pynt måske lidt på den del af det.

Jeg fik først rigtig ro i sindet, da jeg spurgte Cavanah, hvad mænd fortæller hende om blowjobs. Jeg havde forventet, at hun ville dele et par skrækhistorier om tænder eller så noget, men jeg havde glemt, hvor usofistikerede fyre er.

"De tænker mest bare 'helt sikkert, blowjob.' De elsker det," sagde hun. "Så hvis du er god til det, er det bare prikken over i'et. Dårlig sex er som dårlig pizza. Det er i virkeligheden ikke så slemt."

Det er gået op for mig, at blowjobs i sig selv bare er akavede, som de fleste andre dele af seksualitet. Jeg valgte at øve mig på politiknørden, fordi jeg vidste han var harmløs, og at jeg ikke ville se ham igen, så jeg var ikke så selvbevidst.

Advertisement

Næste gang vil jeg måske være mere modig og prøve det med nogen, jeg rent faktisk er vild med. Hvis det viser sig, at jeg er blowjob-ekvivalenten af et pizza slice fra 7/11, ja, så er det vel ikke verdens undergang.

Læs mere om seksualitet:

Jeg sagde 'ja' til alle de klamme stoddere, der lagde an på mig på gaden

Derfor nægter 40% af folk at date jomfruer

Her er de løgne, som sexarbejdere fortæller deres forældre og venner