
Advertisement
Advertisement

Dengang: Som de ubestridte konger af junglen regerede drengene både i skolegården og i de afmærkede petting-zoner til privatfester. De brugte for det meste tiden på at drøfte ting, som deres storebrødre havde gjort, arrangere slåskampe med rivaliserende skoler, som aldrig endte med at finde sted, drible sig ind på det lokale førstehold i fodbold eller uden om hærværksanklager i byretten.Vigtigst af alt mindede de på ingen måde om deres amerikanske modstykker i matchende sportsjakker. I USA er det simpelthen ikke nok at være god til sport og give olferter til de stille drenge i hjemmesyede cowboybukser – man skal også være sund, retfærdig og ualmindeligt god i skolen for at stige til toppen af det mandlige hierarki. Her i landet mistede halvdelen af de populære drenge evnen til at løbe tværs over en fodboldbane som 16-årige efter at have røget deres lunger i smadder og pådraget sig skader med hjemmelavede våben. I USA går skolegårdens alfaer ud i livet og bliver ansat af oliemilliardærer, og her ender de med at planlægge rambuktyverier mod tankstationer.Nu: Den gamle kliché med, at skoletiden er de bedste år i ens liv, bliver hurtigt en meget bars realitet for drengene. De flabede bajere efter træning, de listige smøger i frokostpausen, Fisk shots om fredagen og det faktum, at det faktisk er virkelig fucking svært at blive professionel sportsmand betød, at deres drømme aldrig ville blive til virkelighed.
Advertisement
Dengang: Du kender typerne. De påstod alle sammen, at de ville gifte sig med en fodboldspiller eller danne det næste Destiny's Child og de havde en tendens til at betegne alle andre piger som "skanks". Om så du var pigen, der gik i lange, ternede kjoler og brugte dine frokostpauser på at læse Tolkien i klasseværelset, så var du stadig en "skank". Havde du ikke nogen mobiltelefon? Skank. Var du religiøs? Skank. Kunne du lide at spille klaver? Skank. Lige meget hvem du er, så havde din skole en pigeklike, der frydede sig over at straffe andre piger, af den simple årsag, at de ikke var dem.Nu: I USA ville de sikkert have levet et priviligeret liv med country clubs og republikanske fundraisere med de sportsidioter, som de giftede sig med. Men herhjemme går deres liv stille og ubemærket hen. Du bliver kun mindet om deres eksistens gennem billeder af faldskærmsudspring og quiztagning på Facebook.Der er meget få ting i livet, der vil fucke dig så meget op som at se pigen, som du var folkeskoleforelsket i, kysse Taber Rune, mens hun holder deres førstefødte over skulderen. Først forestiller du dig automatisk, hvordan det ville være at finde sammen med hende nu. Hvordan det ville se ud, hvis du kom valsende ind i hendes Quick-skraber og Grey's Anatomy-fyldte liv for at fortælle hende, at du, mens hun har skiftet bleer, har været ude og mingle med folk, der har mødt Beyoncé. Men kan du helt ærligt sige, at du har et lykkeligere liv? Sikkert ikke.
Advertisement

Dengang: Spekulerer du nogensinde over, hvad det egentlig er for nogle mennesker, der elsker Muse? Eller Biffy Clyro? Eller John Frusciante? Så overvej, at samtlige skoler i landet har mindst tre gutter, der går rundt i Fender T-shirts og bruger deres frokostpauser på at diskutere, hvad den mest korrekte måde er at spille introen til "Under The Bridge" på. Og eftersom der jo er mange skoler i landet, begynder man så småt at kunne sætte sig ind i, hvorfor Audioslave nogesinde var en ting.
Advertisement
Dengang: Med mindre du er en af dem, der bogstaveligt talt blev mobbet af alle i skolen (bare rolig, dig vender vi tilbage til lidt senere), så ved du, at der var en meget central forskel på drengene/de populære piger og bøllebasserne. De seje typer kunne af og til godt deltage i lidt rekreativ pinsel af deres skolekammerater, men man sad altid tilbage med indtrykket af, at det var noget de kun havde en begrænset interesse i.
Advertisement

Dengang: Fra Nærum til Nykøbing Falster havde samtlige klasser en wannabe Özlem Cekic eller Lasse Rimmer eller to siddende med en permanent finger i vejret. En storsnudet, efternøler-Silas, der på trods af at have absolut intet belæg for at forstå verden, følte trang til at gøre samtlige samfundsfagstimer til en debat om en eller anden isme. Jeg er ikke helt sikker på, hvordan de bedrevidende børn jeg gik i skole med nåede frem til deres respektive ideologier. Måske valgte de bare den diametrale modsætning af, hvad deres forældre forsøgte at indoktrinere dem med.
Advertisement

Dengang: Nok den gruppe, der minder mest om deres amerikanske modstykker. Tjaldrygerne var nogle mystiske typer. De valgte farverige ponchoer og Bevar Christiania-trøjer frem for Reebok træningssæt, Dilated Peoples og Burial frem for Kelis og Sean Paul, og white widow frem for white russians. De drøftede konspirationsteorier om korruption i samfundets øverste lag, sjældne afghanske hashtyper og de ordentligt grineren ting, de havde set på 9GAG. Hver gang man stødte på dem i den lokale park lavede de altid noget vildt syret, som at sætte ild til en død fugl. De formåede at være dem, der højest sandsynligt aldrig ville blive til noget og samtidig dem, der havde den største sandsynlighed for en dag at opfinde noget, der vil ændre verden.Nu: Her bliver det først virkeligt dystert. For på et eller andet tidspunkt midt i 00'erne blev dem, der foretrak at suge, sniffe og sluge sig helt ned i tempo frem for helt op, pludselig helt vilde med ketamin. Jeg siger ikke at hestebedøvelsesepidemien var vores generations Reagan-era agtige crack boom, men det havde helt sikkert kæmpe indflydelse på et meget bestemt segment af ungdommen. Det kan godt være, at Christiane F. og Trainspotting fik os til at holde os fra heroin og crystal meth, men der er nogle af os, der er blevet vældigt glade for et stof, hvis langtidsvirkninger ingen aner noget om, men sikkert involverer at blive ufrivillig sengevædder som 40-årig.
Advertisement
Dengang: Hvor du måske husker din skoletid som et fantastisk virvar af gyldne minder, sidder der sandsynligvis nogen et sted, der husker dig som en bølle. Det er en af teenagejunglens sørgelige uundgåeligheder, men du har på et eller andet tidspunkt sikkert været en kæmpe nar over for et andet menneske. Der er ingen, der har en fuldstændig uskyldig skolegang. Måske plages din samvittighed stadig lidt af det i dag. Dengang du klippede hende den stakkels piges hestehale af, fordi hun vovede sig ud på legepladsen med sin Narnia-bog, eller gav klassens tykke dreng det ondeste piskesmæld i ryggen med dit håndklæde efter idrætstimen. Det vil du altid have hængende over dig, men det bliver lidt nemmere at sove om natten efter du har indset, at alle andre mennesker i et eller andet omfang er lige så slemme som dig.Nu: Siden jeg blev færdiguddannet er det gået op for mig, at de mest succesfulde mennesker, jeg kendte, nok egentlig havde været outsidere i skoletiden. Jeg har hørt fortællinger om modeller, der fik dagligt buksevand, DJ's, der i sin tid arbejdede på skolebiblioteket, og skatere, der engang var dedikerede Warhammer-entusiaster. De havde simpelthen bare mere, de skulle bevise over for verden. De traumer, de måtte affinde sig med i skoletiden overskygger sandsynligvis stadig samtlige aspekter af deres tilværelse, men i det mindste er de ofte ude i verden og nyde alle de ting, som de var for usikre til at gøre i skoletiden, mens alle vi andre rådner op i vores støvede lejligheder.
Advertisement

Dengang: På trods af, at du sikkert kender en håndfuld nogle-og-tyve-årige, der overvejer at blive undervisere på grund af erhvervets buffet af feriedage og ledige stillinger, har det altid været en utaknemmelig opgave. Før eller siden glemmer alle lærere at være som Robin Williams i Dead Poets Society og stiller sig tilfredse med bare at kunne ramme et bestemt toneleje med nok intensitet til at skære igennem et kaotisk klasselokale.Nu: De laver præcis det samme hver evig, eneste fucking dag i deres liv. Så prøv lige at sige undskyld næste gang du støder ind i dem i SuperBrugsens papvin afdeling. Og selvom det kan være fristende at rive dit diploma frem og tvære dit speciale og svedige nye job ud i deres triste, trætte ansigt, så husk, at du egentlig kun er en fyreseddel væk fra at skulle rappe det periodiske system for et klasseværelse fyldt med apatiske ni-årige, der har hovederne fyldt med Angry Birds og PewDiePie. Men hey, du ville få vildt meget ferie, så det er ikke helt galt.Med bidrag af Alfred Maddox.Læs mere fra VICE:VICE Guide til privatfester25 ting du skal begynde på nu hvor du er 25Tredive sætninger jeg først sagde efter jeg blev 30
