Forskere har fundet den perfekte selfie-vinkel

Denne artikel er oprindeligt udgivet af Broadly USA

Annukka Lindell, der underviser i eksperimentel neuropsykologi ved La Trobe University i Melbourne, besluttede sig for "at undersøge selfie-poseringsdata" ved at logge på Instagram og søge på hashtagget #selfie. Hun udvalgte 100 mandlige brugere og 100 kvindelige og analyserede deres ti seneste selfier, så alt i alt har Lindell gennemgået 2.000 selfier.

Billederne blev klassificeret ud fra forskellige faktorer som poseringsvinkel, som defineres i forhold til, hvilken kind emnet vender mod kameraet eller spejlet. I alt var der flere venstrekinds-selfier (779), end der var højrekinds-selfier (686) og selfier, der viser hele ansigtet (535). I øvrigt fandt Lindell ud af, at brugerne oftest vælger den samme vinkel på alle billeder.

"92 procent af billederne viste et klart poserings-bias. 41 procent foretrak den venstre kind, 31,5 procent foretrak den højre, og 19,5 procent poserede med hele ansigtet," står der i undersøgelsen. "Eftersom kun otte procent af selfiefotograferne hverken foretrak den ene eller den anden, kan det konkluderes, at der er en tendens til gentagen brug af den samme posering blandt brugerne."

Konklusionen underbygger den langvarige påstand om, at der findes et venstrekinds-bias. I det hun henviser til tidligere undersøgelser, skriver Lindell, "Fordi den venstre del af ansigtet styres af den følelsesdominerede højre side af hjernen, så er den venstre kind bedre i stand til at udtrykke følelse. Derfor er det helt intuitivt, når folk præsenterer den venstre kind for kameraet, når man skal udtrykke følelser og den højre side, når man ønsker at skjule dem."

Det er heller ikke første gang Lindell har forsket i venstrekinds-fænomenet. I en anden undersøgelse, hun foretog sidste år, kunne hun konkludere, at majoriteten af forsøgspersonerne, der præsenterede den venstre kind på selfier, så gladere ud – selv på billeder, der var beskåret og fremstod i mashups for at danne, det hun kalder "scrambled stimuli."

Lindells resultater fra begge undersøgelser falder i tråd med forskning foretaget af to videnskabsfolk fra North Carolina i 2012. James Schirillo, der er professor i psykologi ved Wake Forest University, og hans medforfatter Kelsey Blackburn bad 37 mandlige og kvindelige forsøgspersoner om at vurdere billeder af ti mandlige ansigter og ti kvindelige. Deltagerne foretrak venstrekindsportrætter – også i tilfælde med billeder, der var spejlvendt. "Det peger på, at det følelsesmæssige udtryk, som forsøgspersonen opfatter, vurderes ud fra ansigtsstrukturen," skriver forfatterne. "Det betyder, at hemisfærisk specificitet er afgørende, og altså ikke en bevidst præference for den ene side af ansigtet over den anden."

I et interview i Huffington Post uddybede Schirillo sin konklusion: "I praksis bør folk vende den venstre kind mod kameraet, når de tager billeder. Modtageren vil have en naturlig præference for den venstre side."

Ifølge Lindell kan man også finde historiske beviser for venstrekinds-biaset. "Tidligere har forskning påvist, at emner for berømte portrætfotografier og -billeder, som for eksempel Leonardo da Vincis Mona Lisa, også ofte fremviser den venstre kind. Det er interessant i dag, med alle de muligheder vi har igennem teknologien, at vi fortsat er naturligt tiltrukket af den venstre side."

"Når man tager en selfie, er det meget bevidst," siger hun. "I gennemsnit kasserer unge kvinder seks selfier for hver selfie, de uploader, så der må virkelig være noget helt særligt ved den venstre kind."